Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Arcane sæson 2, del 3-anmeldelse – Smuk, følelsesladet – men uforløst

Foto: Riot Games/Netflix

Mest læste

Af Henrik Brandt
26 november, 2024

Op til den afsluttende akt har Netflix' Arcane cementeret sig som en af de bedste, smukkeste og mest velafbalancerede animationsserier i nyere tid. Men kan afslutningen stick the landing?

Efter to næsten fejlfrie akter har Arcane sæson 2 formået at skabe et univers fyldt med intensitet, følelsesmæssig dybde og visuelt imponerende. Serien har bygget op til en afslutning, der havde alt på spil, og den tredje og sidste del leverer en uventet, karakterdrevet finale, der sandsynligvis vil dele meningerne.

Et karakterdrama der siger spar to

Foto. Riot Games/Netflix

Når man træder ind i finalen af Arcane sæson 2, bliver man mødt af en overflod af sanseindtryk, der går langt ud over traditionel animation. Fortiche Productions har endnu en gang hævet barren for, hvad der er muligt med visuelle fortællinger. 

Hvor mange forventede et episk, actionsfyldt klimaks, vælger Arcane at gå en anden vej. I stedet for en spektakulær kamp eller en altomfattende afslutning fokuserer serien på karakterernes indre rejser og de følelsesmæssige konsekvenser af deres valg. Dette skift er modigt og fremhæver seriens styrke i at skabe dybt menneskelige fortællinger i en fantasiverden. Jeg tror ikke, at afslutningen vil falde i god jord hos alle. En bestemt “gimmick” – der har været hyppigt anvendt i moderne fortællinger – spiller en central rolle, og selvom den kan føles relevant for temaerne om tid, ofring og skæbne, risikerer den at føles forceret for nogle. For mig landede den næsten, men den efterlod også en vis følelse af uforløst potentiale, især i lyset af de forventninger, de første to akter skabte.

Det samlede tempo i sæsonens sidste akt bidrager også til følelsen af uforløsthed. Hvor de første episoder giver sig tid til at udforske karakterernes motivationer og konflikter, føles afslutningen forhastet. Flere store beslutninger og skæbnesvangre valg kommer uden den forventede opbygning, hvilket svækker deres emotionelle slagkraft. Dette efterlod mig med en følelse af, at serien forsøger at jonglere for mange historier uden at give dem alle en tilfredsstillende slutning.

For eksempel bliver nogle af de intriger og konflikter, der har været centrale i karakterernes udvikling, afsluttet enten for hurtigt eller på en måde, der ikke føles tilfredsstillende. Især karakterer som Mel og Viktor, der begge har haft komplekse historier, virker som om de bliver skubbet til siden i sidste øjeblik, uden at deres plottråde får den nødvendige konklusion.

Det er som om, der er blevet opbygget til en voldsomt følelsesladet afslutning, men serien vælger i stedet en mere afdæmpet og åben slutning, der kan føles antiklimatisk.

Lyspunktet i tredje del, og som skiller sig ud som et af de mest betagende afsnit i serien, er det syvende afsnit. Her kulminerer flere af de vigtigste tråde med en perfekt balance mellem storslået action og følelsesmæssig intensitet. Animationen er på sit højeste, med scener der føles som levende malerier, og soundtracket er en kraftfuld drivkraft, der forstærker dramaet. Dette afsnit sætter scenen for en eksplosiv afslutning, hvor karakterernes valg og skæbner virker uløseligt sammenflettet.

Guddommelig detaljerigt

Foto. Riot Games/Netflix

En af de mest mindeværdige scener udfolder sig i en kaotisk kampsekvens, hvor hver bevægelse føles koreograferet som en dans. Slowmotion bruges her til at fremhæve øjeblikkets intensitet, mens eksplosioner af farve og lys illustrerer magiske kræfter og mekaniske sammenstød. Det er en fest for øjnene, hvor hver gnist, hver detalje i en splintret væg eller en regndråbe på et våben får sin egen plads i fortællingen – dette er blot én scene af mange.

I en mere stille scene får vi en panoramaudsigt over Zaun badet i en glødende grøn tåge, hvor lysene fra fabrikkerne blinker som stjerner i en mørk nat. Kontrasten mellem skønheden i dette teknologiske landskab og de hårde realiteter for beboerne er slående, og det føles som et levende maleri, hvor hver penselstrøg fortæller en historie.

Musikken er lige så slående som billederne. En scene, hvor en karakter træffer en skelsættende beslutning, akkompagneres af en langsomt opbyggende melodi med tunge strygere og en messende kor. Lyden af en enkelt violin bryder igennem som en smertefuld klage, der matcher karakterens indre konflikt. Det hele kulminerer i et brag af percussion og elektroniske beats, der nærmest trækker seeren med ind i handlingen.

I en afsluttende montage binder serien narrativet sammen med billeder, der føles som ren poesi. En brændende rose, der langsomt forvandles til aske, fungerer som et symbol på tab og genfødsel. En enkelt tåre, der falder fra en karakters ansigt, ses tæt på, og refleksionen i den lille dråbe afslører en verden, der brænder. Det er disse små detaljer, der gør Arcane til mere end bare en serie; det er kunst.

Den måde, Arcane formår at kombinere billeder, lyd og fortælling på, gør det til en enestående oplevelse. Serien er en fejring af animation som medie og viser, hvordan det kan bruges til at skabe noget både smukt og dybt bevægende. Hvis du endnu ikke har set den, bør du give dig selv den gave, det er at opleve den i al dens pragt.

Foto. Riot Games/Netflix

Konklusion

Afslutningen på Arcane sæson 2 er et studie i balancen mellem forventning og innovation. Den leverer ikke det brag, mange måske havde håbet på, men den tør at udfordre normerne for, hvordan en historie af denne skala afsluttes. For nogle vil denne karakterfokuserede tilgang føles som en tilfredsstillende og rørende slutning, mens andre kan savne den storslåede konklusion, serien så længe har bygget op til.

Afsnit 7 er et absolut højdepunkt og sætter scenen med en perfekt balance mellem action og drama, hvilket gør det til et af seriens stærkeste øjeblikke.

På trods af min følelse af uforløsthed, så er Arcane sig stadig som en af de mest innovative og imponerende animationsserier i nyere tid. Inden de sidste to afsnit var jeg på 6/6 i overall til hele sæsonen, så selvom afslutningen ikke havde den impact og afslutning som der var bygget op til, er serien stadig et guddommeligt mesterværk. Jeg har rost serien til skyerne for standarden som den har sat inden for innovation, historiefortælling og animation, og det kan afslutningen ikke ændre på. Det er et værk, der tør at være anderledes – og selvom landingen ikke er perfekt, er det en uforglemmelig rejse.

Medie: Steaming på Netflix

Skaber: Christian Linke, Alex Yee

Skuespillere: Hailee Steinfeld, Ella Purnell, Kevin Alejandro, Katie Leung, Jason Spisak, Toks Olagundoye, Harry Lloyd, JB Blanc, Reed Shannon, Mick Wingert, Amirah Vann, Ellen Thomas ,Brett Tucker

Genre: Fantasy, Action, Adventure, Drama, Sci-Fi, Animation

Premieredato: 23.11.2024

Episoder: 9

Selskab: Riot Games/Netflix

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Nintendo Switch eShop og onlinetjenester lukker i Kina i 2026
Public domain
Xbox lader dig nu streame dine købte spil