Ad Banner
Ad Banner

Events

Arkaden blander sig i kulturdebatten

Foto: Henrik Ohsten/Zentropa/Nordisk Film

Af Kasper Rasmussen
21 november, 2024

Arkadens Kasper Rasmussen indfandt sig naturligvis til kulturdebatten Kriser i kulturlivet, som blev afholdt hos HAVE Kommunikation

Det går ikke HELT godt for den danske filmscene, faktisk går det temmelig skidt.

Dansk kulturliv står pt. over for en række udfordringer, der kan betegnes som reelle kriser. Økonomiske nedskæringer, forandrede publikumsadfærd, øget konkurrence om opmærksomhed og ressourcer, samt pludselige mediestorme skaber et komplekst og usikkert landskab for de danske kulturinstitutioner.

Ifølge de nyeste tal fra Det Danske Filminstitut har biograferne i alt solgt 2.030.700 danske filmbilletter de første tre kvartaler af 2024. Det er 8 procent lavere end sidste år på samme tid.

Det samlede biografbilletsalg for danske film i 2023 lå på 2.496.000 solgte billetter.

Nu er året ganske vist ikke slut endnu, men det er bestemt allerede nu tvivlsomt, om der vil komme en stigning på 10 procent.

De danske 2024-Blockbustere

Årets danske “blockbustere” er Bodil Jørgensen-festen Rom, med 324.738 solgte billetter, Den grænseløse med 311.172 solgte billetter, og på 3. pladsen har vi Mørkeland med 301.494 solgte biografbilletter.

Det kræver ikke den største IQ at opfange, at disse film primært appellerer til segmentet 50+, eller skal vi hellere kalde det Biografklub Danmark-holdet. Det er simpelthen for DÅRLIGT!

Kigger man på listen fra Dansk Filminstitut, er det også tydeligt, at den yngre generation bliver totalt forbigået. Og så efterlyser Dansk Film et yngre publikum?

Foto: HAVE Kommunikations

Arkaden på pletten

Derfor deltog Arkadens Kasper Rasmussen i Kulturdebatmødet Kriser i kulturlivet, som han naturligvis var inviteret til.

Mødet blev afholdt på HAVE Kommunikations kontor i sidste uge. Her var vi så heldige at få besøg af Berlingskes kulturredaktør Birgitte Borup og redaktøren på Monitor Medier, Lars Rix, som gav deres bud på, hvilke udfordringer kulturlivet står overfor i dag.

Debatten blev rundet af med mange gode spørgsmål fra publikum, blandt andet fra Arkadens Kasper Rasmussen naturligvis, og debatten omhandlede, hvad økonomiske nedskæringer, forandret publikumsadfærd, øget konkurrence om opmærksomhed og ressourcer samt pludselige mediestorme gør ved kulturlivet.

Du kan lytte til debatten på Spotify på den spritnye kulturAGENDA podcast, hvor Kasper Rasmussen blandt andet efterlyser mere folkelighed i dansk kultur. Hans spørgsmål stilles ved 45:30 og 1:10 i udsendelsen. Podcasten er indtil videre kun tilgængelig på Spotify: https://open.spotify.com/episode/4jM8M7xGEawkmJViBBnyzf…

Foto: Have Kommunikations

Afslutningsvis modtog Kasper Rasmussen denne opmuntrende besked fra Christian Have:

“Hej Kasper. Tak for dit indlæg og fine betragtninger. Jeg tager dem med mig videre.”

Christian Have

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.




© Copyright - arkaden.dk