To inkarnerede horror-fans mødes over en salig…..Mulm

I forbindelse med den snarlige premiere på Martin Vrede Nielsens debutfilm Mulm har Arkadens Kasper Rasmussen sat instruktøren i stævne for ikke bare at sælge sin nye film, men også for at få en snak om kærligheden til det desværre stadig lidt udskældte emne, horrorfilmen.

Starter du op?

– Jeg voksede jo op som 8-årig i Rødby Bio, som min farmor havde, så jeg fik allerede i en tidlig alder film ind med blodet. Jeg fik dog ikke i starten lov til at se det, jeg ville. Jeg vil sige, vokser man op på Lolland uden at være god til fodbold, var der ikke så meget andet at lave end at se film, så man kan heldigvis sige, at jeg alligevel var lidt privilegeret. Jeg var jo nærmest en “bold-mongol.” Senere voksede jeg op med Stephen King-filmene, med de mere løse slutninger; det var film, jeg længe kunne gå og tygge på. Jeg var også helt vild med 70’er horror, Polanski-filmen Chok f.eks., der giver sig tid til at komme ind til karakteren.

Danskere på psykiatrisk hjælp

Fortæl lidt om din tilgang til Mulm-filmen.

– Efter i rigtig mange år at have lavet kortfilm, lavede jeg faktisk i 2004 en rigtig spillefilm, som jeg dog ikke fik sendt ud. En komedie, der var fuld af problemer, hvor jeg selv spillede hovedrollen, hvor jeg bliver kidnappet. Den var dog en hård fødsel, da jeg jo ikke har gået på filmskole. Generelt syntes jeg, der manglede noget galskab i dansk film, og specielt genrefilm har det svært, selvom det er blevet bedre. Der eksisterer dog et dansk publikum til disse film. Jeg syntes, vi med Mulm har prøvet at oversætte bogen bedst muligt, selvom det første rå-cut endte med at blive på 2 timer og 12 minutter. Her var vi dog pacingsmæssigt nødt til at klippe nogle hjerte-scener ud. Vi fik også fjernet en masse scener fra Jakobs barndom og en ligegyldig fortællerstemme.

Hvorfor skulle Mulm filmatiseres?

– Grunden til filmatiseringen af Mulm var, udover at den kunne finansieres billigt, og at jeg elskede Teddy Vorks bog, som i 2020 vandt prisen for bedste horrorudgivelse, af personlige årsager. Min daværende hustru havde fået en depression og var blevet indlagt, på samme måde som bogen beskrev. Jeg sad nu alene med min datter med mine tvivl og skulle, ligesom bogens hovedperson, finde hoved og hale i det hele. I Danmark får fire ud af hver femte dansker psykiatrisk hjælp, enten ved hjælp af indlæggelser eller medicin. Alligevel er det hele stadig tabuiseret. Et psykisk problem kan være meget svært at tale om, specielt i et parforhold, for hvem kunne evt. have skylden for dette? Det danske samfundssind er fuld af frygt, og masserne er også begyndt at styre dette, ren 1984. Er der psykiske problemer i landet, skal vi bare “suck it up.” Vi er i Danmark blevet en nation af borgere, der jagter “guldet” i form af karriere, hus, hund osv. Samfundet skal nok fortælle dig, hvad du skal, hvis du ikke selv har en mening om det. Og husk ALDRIG at tage et sabbatår, du skal passe dit tandhjul. Vi har dog heldigvis ikke nået amerikanske tilstande endnu.

Danmark, et land styret med frygt

– Det er lidt skræmmende, at medierne og systemet kan styre os med frygt. Den danske mand har også anno 2024 svært ved at finde sin rolle i livet. Dette afspejler sig også i karakteren Jacob, der har fuld styr på jobbet, men fejler i hjemmet, selvom han er et rigtigt godt menneske. Han minder nok nærmere lidt om en mand fra vores forældres generation, med lidt afstandtagen til følelser, en slags moderne “speltbrødsudgave” af halvtredsernes manderolle. Han har heller ikke rigtig nogle venner og kan derfor ikke tage fat i nogen for hjælp, hvilket nok er et meget skandinavisk problem, hvilket også var et udtryk, forfatteren Teddy gik efter. Det er også disse problemstillinger, der gør, at Jacob ikke kan nå ind til sin søn og få udryddet ondskaben i filmen. Han er for vag følelsesmæssigt. Det er også derfor, han ikke selv ser, at han er problemet, og derfor må pålægge Svupben(spøgelset/ånden i filmen – red.) skylden for nedturen.

Hvad er Mulms tema?

– Jeg gik efter at lave en skandinavisk indgang til filmen, selvom jeg grundlæggende vil mene, at Mulms tema er tvivl. Selve karakteren Svupben har jeg også forsøgt at gøre specielt skandinavisk. Filmen er i øvrigt skudt i et hus i Frederiksværk fra 30’erne, hvilket vi var meget glade for at finde. Det var nemlig vigtigt at skyde filmen i et hus og ikke en lejlighed for at gøre det hele lidt klaustrofobisk.

Kan vi blive enige om, at Mulm minder om The Shining?

– Jeg syntes ikke, din sammenligning med The Shining er helt korrekt, selvom jeg rigtigt nok viser “ondskaben” i en mere fysisk form. Mulm handler om en mand, der falder fra hinanden under et stort pres, selvom han måske altid har været psykisk syg, hvilket må have været et kæmpe pres for sønnen Johannes at leve under samtidig med hans hustru. Jeg tror, Mulms største styrke i virkeligheden er selve dramaet i filmen og ikke gyset. Det er måske nærmere en arthouse-film.

Mulms ufejlbare casting

Fortæl lidt om castingen af filmen.

– Rollen som Jacob var rigtig svær at caste. Jeg skulle bruge en med et tiltalende ydre, en man kunne identificere sig med. Derfor blev det Jens Sætter-Lassen, søn til Søren Sætter-Lassen, som jeg havde set i 1864 og Skyggen i mit øje. Jeg kunne se, at han havde en korrekt bredde, og rollen krævede også nogle nosser til at turde at spille den her mand. Det var også vigtigt, at han selv havde børn, så han kunne relatere til rollen. Det var også vigtigt, at han tilpassede sig barnedebutanten Louis Trinskjær, der var helt uerfaren i filmverdenen. Personligt er han også en person, der ikke er bange for at træde ud af den gængse manderolle. Jeg aner dog ikke, om han har læst bogen, udover manuskriptet. Det vigtigste var, at han kunne spille en rolle om en mand, der aldrig helt føler, han kan slå til.

Julie Christiansen blev castet, fordi jeg syntes, hun er sindssyg dygtig, og jeg havde lige set hende i Lykke-Per. Min første tanke til rollen var dog at caste Jens Sætter-Lassens kone Neel i rollen, men så kom jeg i tanke om Julie, da hun jo også var Bodil-vinder. Jeg havde hende dog ikke til casting, bare til en snak, selvom hun slet ikke havde læst manuskriptet. Den eneste, jeg decideret castede, var Louis Trinskjær, da han var helt uerfaren. Jeg tror mere på selve energien end selve castingen; det vigtigste er, at vi taler det samme sprog. Men jeg havde dog både Julie og Jens med til castingen af Johannes, da det var meget vigtigt, at den energi, jeg søgte, var der.

Louis Trinskjær fik rollen gennem Jens Sætter-Lassens faster, Trine Sætter-Lassen, som har et castingbureau. I bogen er Johannes dog kun 5 år, og det kunne jeg simpelthen ikke følelsesmæssigt. Jeg eftersøgte en dreng på 7, der gerne måtte se yngre ud. Men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, det var nogle højere magter, der castede ham til mig, så god var han. Han var faktisk oppe imod Marius Damslev, drengen fra Speak No Evil, som dog på dette tidspunkt var blevet for gammel. Det var helt nødvendigt for filmen, at han var så ung og umiddelbar, som han var. Han vidste godt, at han skulle medvirke i en uhyggelig film, og vi sørgede selvfølgelig for, at han altid havde det sjovt på optagelserne og aldrig blev træt. Han endte faktisk med at føle sig som en lille stjerne.

Klar på en dansk Ondskabens øjne

Har du en drømmefilm, du gerne vil instruere?

– Skulle Mulm blive en succes, vil jeg nok fortsætte i den psykologiske gys-afdeling, som f.eks. Ondskabens øjne. Næste gang håber jeg dog ikke, at jeg skal være alenefar igen, når jeg skyder film, samtidig med et fuldtidsjob. Det er simpelthen for hårdt. Jeg har jo efterhånden brugt 3 år på Mulm, så nu glæder jeg mig til at se, hvor mange der indløser en billet. Jeg håber nemlig, at Mulm, som er en film, man også selv skal investere i, giver lidt ubehag i maven.

Hvem er Svupben egentlig i filmen?

– Han er jo en slags “Shadow People”, en dæmon der æder mennesker. En skandinavisk djævel, en hoven skiderik simpelthen.

Arkaden ønsker hermed al held og lykke med filmen Mulm, som vi håber, at ALLE vores læsere vil se. For så god er den!

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.