Nyheder

Assassin’s Creed Invictus er angiveligt inspireret af Fall Guys

Foto: Ubisoft

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
23 september, 2024

Nye detaljer om Assassin's Creed Invictus er lækket online

I følge ´X´ brugeren j0nathan – en leaker med en ekstraordinært god historik for Assassin’s Creed-information – påstar, at Invictus vil være et Fall Guys-inspireret multiplayer-spil, hvor spillere påtager sig avatarer af forskellige Assassin’s Creed-karakterer og kæmper for at komme igennem hver runde. 

– Det vil være en slags ‘Fall Guys’ – 16 spillere (indtil videre), der konkurrerer over flere runder med forskellige ‘spil’, skrev j0nathan på X 

– Blandt spiltyperne finder vi Team Deathmatch, en anden free-for-all og et speed-spil, hvor du skal nå lysende punkter spredt ud på kortet. Hvis du kvalificerer dig til næste runde, kan du vælge typer af kræfter for at danne et build i det endelige spil. 

j0nathan mener også, at han kan ‘bekræfte’ to karakterer – Ezio og Cesare Borgia – og siger, at gameplayet vil være ‘arcade’-agtigt, ‘med slag uden reel effekt og endda et ‘boble’-skjold som i Smash Bros.’ 

Banerne vil være inspireret af Assassin’s Creed-spil, såsom Mirages Bagdad, Shadows’ Japan, ‘en bane på en paradisø’, sandsynligvis inspireret af Black Flag. Der er også en bane baseret på Pompeii, komplet ‘med stigende lava’. 

Uden formel bekræftelse fra Ubisoft kan vi kun betragte dette som et rygte for nu, men selv moderationsteamet på subreddit’en indrømmer, at j0nathan tidligere har været ‘nogenlunde præcis’ med sine Assassin’s Creed-relaterede læk. 

‘Vi ved ikke, hvor meget eller hvor lidt der er sandt i det, så måske undgå at drage konklusioner?’ advarede moderator. ‘Det er rigtigt, at j0nathan tidligere har lækket oplysninger, der har været i det mindste nogenlunde præcise. Men disse oplysninger kan være gamle eller ufuldstændige. Eller simpelthen ikke sande.” 

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk