Mest læste
Havoc-anmeldelse – Årets skuffelse, men…
Clair Obscur: Expedition 33-anmeldelse – En døende verden, en sidste ekspedition – og et af årets mest ambitiøse spil
Bungie slår fast! Prisen for Marathon er 40 dollars!
Whiskey on the Rocks-anmeldelse – Anderledes frisk og helt igennem sort satire fra Sveriges land
Forza Horizon 5 (PS5)-anmeldelse – Raceroplevelsen som PlayStation-spillerne har hungret efter
Xbox-spil direkte på dit LG TV – Nu er det muligt!
Bionic Bay-anmeldelse – En pixel fra perfektion
Instruktøren af Kingdom Come: Deliverance 2 kommenterer på AI
Efterfølgerne vi aldrig fik!
Tempest Rising-anmeldelse – Det bedste danske RTS-spil
Siden vi første gang trak hætten over hovedet og kastede os ud fra hustage for at snigmyrde vores fjender, har fans drømt om at opleve serien som en adræt ninja i det gamle Japan. Vi har måttet vente i næsten 20 år, men nu er vi her endelig. Ubisoft har lagt alle kræfter i at skabe den ultimative Assassin’s Creed-oplevelse, der skal tilfredsstille både seriens veteraner og de nyere fans, der er kommet til med de seneste titler.
Denne artikel indeholder affiliate-links. Læs mere her, hvad det betyder.
Med Shadows tager Ubisoft os til Sengoku-periodens Japan – en brutal tid præget af krig, ære og forræderi. Det er en verden, der føles skræddersyet til Assassin’s Creed, og denne gang har Ubisoft tydeligvis haft et mål: at levere den mest helstøbte og imponerende oplevelse i serien til dato.

Assassin’s Creed Shadows

Historien i Assassin’s Creed Shadows
Ubisoft har med Assassin’s Creed Shadows skabt en af de mest seriøse og følelsesmæssigt stærke historier i seriens nyere historie. Handlingen udspiller sig i slutningen af 1500-tallet under Japans Sengoku-periode – en tid præget af kaos, borgerkrig og magtkampe mellem krigsherrer, der kæmper for at samle landet. I centrum for denne tumult står to vidt forskellige personer, hvis liv skæbnesvangert krydser hinanden. Naoe, en hævntørstig shinobi fra Iga-klanen, og Yasuke, en afrikansk samurai i tjeneste hos Oda Nobunaga.
Naoe vokser op i et Japan, hvor hendes klan, Iga-ninjaerne, opererer i skyggerne, ansat som spioner og lejesoldater for de skiftende magthavere. Men da Nobunagas hær angriber og nedslagter hendes hjemby, bliver hendes liv vendt på hovedet. Fra det øjeblik drives hun af en brændende vrede og et ønske om hævn.
I kontrast til hendes ustoppelige raseri står Yasuke, en kæmpe, der er lige så fysisk dominerende, som han er mentalt reflekteret. Inspireret af den virkelige historiske figur af samme navn er Yasuke en afrikansk kriger, der er kommet til Japan med portugisiske handelsfolk, men som hurtigt vinder Nobunagas respekt og bliver optaget i hans hær. Hvor Naoe er drevet af hævn, er Yasuke en mand, der søger mening i et land, hvor han altid vil være en fremmed. På trods af hans brutale kampstil er han ofte historiens følelsesmæssige hjerte – en mand, der forsøger at bevare sin ære og finde sin plads i en verden, der ser ham som en outsider.
De to hovedpersoners møde er præget af konflikt, for Yasuke er i begyndelsen en del af de styrker, der har lagt Iga i ruiner. Det er ikke en historie om øjeblikkeligt venskab, men snarere om to mennesker, der langsomt lærer at forstå hinanden. Gennem spillet bliver deres dynamik en af de stærkeste elementer i fortællingen. Naoe betragter Yasuke som en fjende, men efterhånden ser hun, at han – trods sin position i Nobunagas hær – måske ikke er så loyal over for den tyran, hun vil knuse. Omvendt ser Yasuke, at Naoes kamp ikke bare er blind hævn, men også en del af noget større.
På mange måder er dette den mest følelsesmæssigt rå historie, vi har set i Assassin’s Creed i lang tid. Naoes vrede brænder gennem hele spillet, og hendes rejse er fyldt med smerte og tab. Yasuke, trods sin enorme styrke, fungerer som en rolig kontrast, en mand, der forsøger at forstå sin rolle i en verden, hvor han konstant skal bevise sit værd. Deres skæbner vikles sammen i en fortælling om krig, hævn og ære, og det er deres udvikling – snarere end den historiske baggrund – der virkelig gør Shadows til en af de stærkeste fortællinger i serien.
Grafik og Visuel Præsentation
Ubisoft har altid været kendt for at skabe imponerende åbne verdener, men med Assassin’s Creed Shadows har de overgået sig selv. Spillet er et visuelt mesterværk, hvor det gamle Japan bliver bragt til live med en detaljegrad og atmosfære, vi sjældent har set i serien. Hver by, skov og bjergtop er skabt med en enorm detaljegrad og kærlighed, og resultatet er en verden, der ikke bare ser fantastisk ud, men også føles autentisk og levende.
Noget af det første, man bemærker, er hvor vertikal verdenen er. Tidligere Assassin’s Creed spil har altid haft høje bygninger og synkroniseringspunkter, men Shadows tager det til et nyt niveau. Byerne er bygget med en kompleksitet, der gør dem spændende at navigere, især med Naoes lynhurtige parkour og grappling hook. Tagene er tættere og mere detaljerede, træhuse med skydedøre og papirvægge lader lys sive gennem rummene, og slotte tårner sig op over landskabet med en imponerende skala.

Ubisoft har også skabt den mest dynamiske verden i serien. Shadows introducerer fuldt dynamiske årstider, der ikke bare ændrer spillets udseende, men også påvirker gameplayet. Om vinteren er sneen tung, søer fryser til, og fodspor afslører din position, mens sommerens tågede morgener og blafrende kirsebærblomster skaber en helt anden stemning. Disse ændringer sker ikke tilfældigt – de er en del af spillets progression, hvor du selv kan skifte til næste årstid, når du føler tiden er inde til at få nulstillet de området du er eftersøgt i, og få dine scouts hjem, så de er klar til næste mission. Det giver en følelse af forandring og udvikling, som få andre åbne verdener har leveret.
Lys og skygger spiller også en større rolle end nogensinde før. Assassin’s Creed-spillene har altid haft flotte solnedgange og stemningsfulde dag/nat-cyklusser, men her er det faktisk en integreret del af gameplayet. Som Naoe kan du bevæge dig gennem skyggerne og slukke fakler for at skabe mørke områder, hvor du forbliver uset. Lys reflekteres realistisk fra våde overflader efter et regnskyl, og månelyset får rismarkerne til at glimte i natten. Det hele føles utroligt stemningsfuldt og giver spillet en meget filmisk oplevelse.
På den tekniske front er Shadows det flotteste Ubisoft-spil til dato. Verdenen er fyldt med små visuelle detaljer, der gør den levende, uanset om det er efterårets blade i luften, regnen der skyller ned, eller sneen der blæser igennem vinden. NPC’erne føles også mere naturlige end før – i de travle markeder ser man købmænd handle, børn lege, og pilgrimme bede i templerne. Dyr strejfer rundt i landskabet, og små insekter sværmer omkring lys i de lune sommernætter.

På konsoller tilbyder spillet tre grafiske indstillinger: en Quality Mode, der prioriterer høj opløsning ved 30 fps, en Performance Mode, der giver 60 fps med lavere detaljegrad, og en Balanced Mode for dem med 120Hz-skærme, der kører spillet ved 40 fps med højere grafikindstillinger. Valgmulighederne betyder, at du kan justere oplevelsen, så den passer til dine præference, og uanset hvad du er mest til, så ser spillet fantastisk ud.
Assassin’s Creed Shadows er et af de smukkeste spil i serien, ikke bare på grund af den rene grafiske kvalitet, men fordi Ubisoft har forstået, hvordan man bygger en verden, der føles troværdig, dynamisk og atmosfærisk. Japan er ikke bare en kulisse – det er en levende, åndende verden, der konstant overrasker med sin skønhed og detaljegrad.
Gameplay – Den ultimative Assassin’s Creed-oplevelse
Hvis der er ét område, hvor Assassin’s Creed Shadows virkelig skinner, så er det gameplayet. Det føles som kulminationen af alt, serien har lært gennem årene – stealth er finpudset, kampene er mere tilfredsstillende end nogensinde, og friheden til at spille på forskellige måder giver en dynamisk oplevelse, der aldrig føles ensformig. Ubisoft har fundet en perfekt balance mellem den åbne verden og det snigmorder-fokus, som serien oprindeligt blev kendt for.
Den største ændring er de to vidt forskellige hovedpersoner, Naoe og Yasuke, der giver hver deres unikke måde at spille spillet på.

Naoe – Den ultimative snigmorder
Naoe er uden tvivl den bedste Assassin’s Creed-karakter, hvis du elsker stealth. Ubisoft har skabt et snigesystem, der føles bedre og mere naturligt end nogensinde før. Hun kan bevæge sig hurtigt og lydløst gennem skyggerne, klatre med en lethed, vi ikke har set siden Assassin’s Creed Unity, og bruge en række værktøjer, der gør stealth både dybere og mere tilfredsstillende.
En af de største forbedringer er, hvordan dine omgivelser kan bruges aktivt. Tidligere var stealth ofte begrænset til buske og skjulesteder, men her er skygger en reel faktor. Du kan slukke fakler for at skabe mørke, hænge fra loftet og angribe fjender ovenfra, eller snige dig igennem papirvægge og lytte til samtaler for at samle information. Det giver en følelse af kontrol og kreativitet, som serien ikke har haft i lang tid.
Naoes parkour er også en af spillets store styrker. Med sin gribekrog kan hun svinge sig gennem byen hurtigere end nogensinde før, og hun kan let klatre op på selv de højeste bygninger. Det føles flydende, responsivt og enormt tilfredsstillende at bevæge sig gennem verdenen som hende.

Yasuke – Samuraiens råstyrke
Hvor Naoe giver dig det hurtige ninja gameplay, hvor du med lethed kan kaste dig over hustage, så er Yasuke det stik modsatte. Han er stor, tung og fungerer bedst på jorden.
Hvor de seneste Assassin’s Creed-spil har haft action-RPG-inspirerede kampe, er Yasukes kampe tættere på Sekiro, hvor timing og parader er afgørende.
Hans kampe føles tunge, hvilket måske ikke lyder særligt tiltalende, men kampsystemet er både brutalt og præcist. Fjender reagerer realistisk på hans angreb, og et velplaceret slag kan afgøre en duel på et splitsekund, ofte i en grusom animation hvor legemsdele bliver adskilt fra resten af kroppen. Hans stil er mindre om snigmord og mere om at tage kampen op direkte, hvilket fra tid til anden kan være ekstremt tilfredsstillende.
Våbenarsenalet er også markant anderledes end de klassiske ninja våben som Naoe har tilgængelig. Du har selvfølgelig en stor Katana, men du kan spice det hele op med en kæmpe kølle, som decideret knuser dine fjender, en Naginata, som er en lang stav, med en kniv for enden, eller hvis du er mere til afstand, kan du kæmpe med et gevær, som også bruges både til nærkamp.

En verden, der reagerer på din spillestil
En af de bedste ting ved Shadows er, hvor meget verdenen reagerer på din spillestil. Hvis du spiller som Naoe og efterlader fjendernes lig i skyggerne, kan du skræmme andre vagter og få dem til at patruljere anderledes. Hvis du spiller som Yasuke og går til angreb med fuld kraft, vil fjenderne forsøge at holde afstand og finde taktiske måder at nedkæmpe dig på.
Det gør verdenen mere levende og dynamisk. Derudover betyder årstidernes skiften også, at du konstant må tilpasse din spillestil. Sne kan afsløre dine fodspor, regn kan dæmpe lyde, og tæt tåge kan give nye muligheder for at bevæge sig uset. Det føles aldrig som et spil, der tvinger dig til at spille på en bestemt måde – det giver dig værktøjerne og lader dig eksperimentere.
Tilgængelighed og frihed – Spillet tilpasser sig dig
Noget af det, Shadows gør bedre end mange andre Assassin’s Creed-spil, er at give spilleren mulighed for at tilpasse oplevelsen. Ubisoft har fjernet mange af de frustrerende begrænsninger fra tidligere spil og i stedet givet os et spil, hvor sjov og tilgængelighed er i centrum.
Hvis kampene er for svære, kan du justere sværhedsgraden i menuen. Hvis du synes, at stealth er for let, kan du øge fjendernes evne til at opdage dig. Hvis du ikke bryder dig om den engelske tale, kan du skifte til Immersive Mode, hvor spillet foregår på japansk og portugisisk for en mere autentisk oplevelse.
Ubisoft har også givet spilleren mulighed for at vælge, hvordan de vil opleve verdenen. Vil du selv opdage historien og naturligt finde dine næste quests? Så vælg Pathfinder Experience, hvor du ikke får et klart ikon, men i stedet må bruge din viden om verdenen til at finde frem til dine mål. Foretrækker du en mere klassisk tilgang, hvor opgaverne er tydeligt markeret? Så kan du vælge Guided Exploration Mode.
Det samme gælder for navigation. Hvis du har svært ved at finde hen til en markering på kortet, kan du ved et enkelt tryk aktivere en synlig vejviser, der leder dig direkte til dit mål. Det er en lille ting, men den viser, hvor meget Ubisoft har fokuseret på at gøre spillet til en oplevelse, der kan tilpasses den enkelte spiller.
Nogle vil måske argumentere for, at spil som Dark Souls og Elden Ring er eksempler på, hvordan spil bør holde fast i en fast sværhedsgrad for at bevare en bestemt oplevelse. Men Shadows tager en anden tilgang – her handler det ikke om at tvinge spilleren til at spille på én bestemt måde, men i stedet at gøre spillet sjovt og tilfredsstillende for alle.

En balance mellem fortid og fremtid
Assassin’s Creed Shadows føles som et spil, der forstår, hvad serien har været, og hvad den skal være. Det kombinerer den åbne verden og frihed fra de nyere spil med den præcision og planlægning, der gjorde de første spil så unikke.
Det er første gang i lang tid, at Assassin’s Creed føles som et sandt snigmorderspil, samtidig med at det formår at tilbyde en anden oplevelse gennem Yasukes samurai-gameplay. Uanset om du vil snige dig gennem natten eller skære dig vej gennem fjenderne, føles begge spillestile tilfredsstillende.
Og vigtigst af alt – det er sjovt. Du kan opgradere din figur ude fra den spillestil du foretrækker, og jo længere du kommer ind i spillet, jo mere skræddersyet bliver din oplevelse, til dine præferencer. Ubisoft har leveret en gameplay-oplevelse, der endelig giver os følelsen af at være en rigtig assassin – eller en samurai, hvis det er det, du foretrækker.
Mere end bare missioner – en levende verden fyldt med muligheder
Som i de tidligere spil i serien, er der masser af frivillige aktiviteter og sidemissioner at kaste sig over. Denne gang har Ubisoft dog formået at skabe sidebeskæftigelser, der både er interessante og relevante, uden at de føles som unødvendig fyld.
En af de mest markante aktiviteter er opbygningen af din egen base. Her får du mulighed for at bygge og tilpasse dit skjulested, låse op for nye funktioner som træning, våbenopgradering og forbedringer af dine allierede. Efterhånden som du kommer videre i spillet, får du åbnet op for nyt elementer du kan tilføje til din base, og her har du stort set ubegrænset frihed til at opbygge det hele, præcis som du ønsker. Det er ikke blot fastsatte bygninger der kan opgraderes, på samme måde som i Assassin’s Creed Valhalla, men i stedet en stor sandkasse, som i bedste Sim City stil, giver dig fuld frihed.

For dem, der vil træne deres kampfærdigheder, er der flere udfordringer i form af kata-træning og samurai-dueller. Disse giver dig mulighed for at mestre de kampteknikker, du bruger i spillet, og tilbyder en ekstra udfordring for de, der ønsker at blive virkelig dygtige i nærkamp.
Du kan finde meditations poster, som lader dig meditere over fortiden, hvilket udspiller sig som et helt nyt gameplay kapitel, hvor du spiller tilbage i fortiden, og lærer hvordan Naoe blev den dygtige kæmper som hun er i spillet.
Udover disse mere direkte aktiviteter er verden fyldt med hemmelige stier, skjulte våben og dyreliv, som man kan finde og dokumentere. Denne opdagelsesfølelse gør, at man aldrig rigtig føler, at man har set alt – der er altid noget nyt at finde, uanset hvor langt du er i spillet.
Teknisk ydeevne – Det mest polerede Assassin’s Creed til dato
Ubisoft har en fortid med tekniske udfordringer i deres store åbne verden-spil, og Assassin’s Creed-serien har ikke altid haft de mest stabile lanceringer. Mange husker stadig Unity’s famøse fejl ved udgivelsen, og selv nyere titler som Valhalla havde sine problemer. Men Assassin’s Creed Shadows bryder med denne tendens.
Dette er uden tvivl det mest polerede Assassin’s Creed-spil nogensinde. Under min gennemspilning oplevede jeg stort set ingen fejl, hvilket er bemærkelsesværdigt for en titel af denne skala, og specielt i anmeldelsesfasen, hvor spil ofte stadig patches løbende. Animationerne er flydende, AI’en opfører sig som forventet, og missionerne forløber uden de sædvanlige irriterende bugs, hvor fjender sætter sig fast, og lignende.
I en tid, hvor mange store udgivelser lider af tekniske problemer ved lanceringen, er det en fornøjelse at se, hvor færdigpudset Shadows føles fra dag ét. Ubisoft har tydeligvis lært af deres tidligere fejl og leveret en oplevelse, der ikke bare imponerer visuelt, men også fungerer teknisk fra start.

Lyd og stemmeskuespil – En atmosfærisk og autentisk oplevelse
Lydsiden i Assassin’s Creed Shadows er med til at løfte spillets atmosfære og forstærke følelsen af at være i Sengoku-periodens Japan. Ubisoft har skabt en stemningsfuld lydkulisse, hvor alt fra vinden, der suser gennem bambusskove, til lyden af regnen der hamrer på tagene, bidrager til indlevelsen. Kampene lyder brutale og tilfredsstillende, og er med til at give følelsen af vægt, når man skærer igennem rustninger, afhugger hoveder, eller knuser knoglerne, med Yasukes kæmpe kølle.
Musikken er inspireret af klassiske japanske instrumenter, hvilket giver soundtracket en autentisk og historisk korrekt tone. Under stealth-sekvenser er musikken afdæmpet og spændingsfyldt, mens de store kampscener understøttes af dramatisk percussion, der skaber en episk følelse.
I enkelte scener, skifter musikken over til samtidig at have en mere nutidig klang, som har været påpeget som et irriterende element. For mig har det ikke været noget som har taget mig ud af oplevelsen. Tvært imod synes jeg det har været med til at få pulsen op, i de intense boss kampe.
Stemmeskuespillet er det svageste punkt i spillet. De engelske stemmer, med den japanske klang, føles nogle gange lidt for påtaget. Det er på ingen måde noget der ødelægger spillet, men du må ikke gå ind til spillet, og forvente en præsentation som det man oplever i spil som Red Dead Redemption eller The Last of Us. Du kan dog løse dette ved at ændre spillet til det de kalder Immersive mode, hvor karaktererne taler japansk og portugisisk, hvilket gør oplevelsen langt mere autentisk. Stemmeskuespillet synes jeg er bedre på den måde, men om du vil gå igennem hele spillet sådan, er op til dig.

Assassin’s Creed Shadows

Konklusion
Assassin’s Creed Shadows føles som kulminationen af alt, Ubisoft har lært gennem årene. Det er spillet, hvor stealth endelig føles præcist og intuitivt, hvor kamp er brutal og tilfredsstillende, og hvor Japan er den mest levende og detaljerede verden, serien nogensinde har givet os.
Naoe leverer den bedste stealth-oplevelse i seriens historie. Aldrig før har det føltes så naturligt at glide gennem mørket, hænge fra loftet eller manipulere skyggerne for at blive usynlig, mens du planlægger dit næste angreb. Hendes parkour er det mest flydende, vi har set i et Assassin’s Creed-spil, og hendes grappling hook gør traversal hurtigere og mere dynamisk end nogensinde før. Yasuke er hendes modsætning: En krigsmaskine, der knuser fjender med ren råstyrke. En meget anderledes oplevelse, men en oplevelse som er yderst tilfredsstillende, når man nedlægger fjende efter fjende, på brutal vis.
Spilverdenen er bjergtagende. Fra travle gader til sneklædte bjerge og frodige skove – Japan er genskabt med en detaljegrad, der gør det til en fornøjelse at udforske. Årstiderne skifter, vejret ændrer sig dynamisk, og hver provins føles unik. Og vigtigst af alt: Spillet er designet til at være sjovt fra start. Ingen unødige begrænsninger, ingen langsom opstart, og ingen frustrerende stamina bar der skal tages højde for. kun ren frihed til at fordybe sig i verdenen.
Dette er ikke bare et af de bedste Assassin’s Creed-spil i nyere tid – det er et af de bedste i hele serien. Det trækker på fortidens styrker, forfiner det nye og leverer en oplevelse, der føles helstøbt fra start til slut. Hvis du har ventet på det ultimative Assassin’s Creed-spil, så er Shadows netop det. Du kan roligt investere din tid og dine penge – dette er måske det bedste Assassin’s Creed nogensinde.
Udvikler/Udgiver: Ubisoft
Genre: Action-adventure-spil, RPG, Platformspil, Adventure
Platform: Xbox Series X|S, PlayStation 5, PlayStation 5 Pro (Anmeldt på) og PC


Michael Engelbreth – Skribent & Anmelder
Michael har en solid baggrund inden for gamingmiljøet som administrator og skribent for Det Danske Gaming Forum. På hjemmefronten er Michael en ivrig Fortnite-spiller, hvor han ofte slår sig løs med familien. Men når aftenen falder på, er det tid til nervepirrende gyserspil eller actionfyldte blodbad.
Mest læste
Havoc-anmeldelse – Årets skuffelse, men…
Clair Obscur: Expedition 33-anmeldelse – En døende verden, en sidste ekspedition – og et af årets mest ambitiøse spil
Bungie slår fast! Prisen for Marathon er 40 dollars!
Whiskey on the Rocks-anmeldelse – Anderledes frisk og helt igennem sort satire fra Sveriges land
Forza Horizon 5 (PS5)-anmeldelse – Raceroplevelsen som PlayStation-spillerne har hungret efter
Xbox-spil direkte på dit LG TV – Nu er det muligt!
Bionic Bay-anmeldelse – En pixel fra perfektion
Instruktøren af Kingdom Come: Deliverance 2 kommenterer på AI
Efterfølgerne vi aldrig fik!
Tempest Rising-anmeldelse – Det bedste danske RTS-spil

