Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Atomfall-anmeldelse – Den britiske vinkel på en atomkatastrofe

Foto: Rebellion Developments

Mest læste

Ad Banner
Af Mads Lund
21 marts, 2025

Nu er det langt om længe tid til, at begive sig ud i den britiske version af et post-nuclear scenarie

Atomfall kommer fra det engelske spilstudie Rebellion Developments, som nok er mest kendt for Sniper Elite-serien. Der er her tale om en helt ny IP i action-survival genren, som tydeligt har taget inspiration fra spil som S.T.A.L.K.E.R. og Fallout, med en fortælling om en alternativ tidslinje på baggrund af en atomkatastrofe. Det store spørgsmål er bare, om den britiske version kan tilføje et frisk pust i post-nuclear genren.

En britisk vinkel på en alternativ tidslinje med en atomkatastrofe. Foto: Rebellion Developments

En interessant historie – med et mystisk tvist

Spillets verden er baseret ud fra en virkelig hændelse, som er branden i 1957 på Windscale Atomkraftværket i det nordlige England. Spillet følger en alternativ tidslinje, hvor katastrofen resulterede i, at hele det omkringliggende område blev lukket af på grund af radioaktivitet. Nu er der så gået 5 år efter branden og området er fortsat spærret af og en stor del af karantænezonen er plaget af anarki. I zonen er forskellige grupperinger blevet dannet blandt de indespærrede, som kæmper om magten.

Selve spillets historie begynder med, at man vågner op i en bunker inde i karantænezonen med hukommelsestab og herfra går ens søgen på, at finde en måde hvorpå man kan undslippe zonen. Man støder hurtigt på en ringene telefonboks, som instruerer en i at finde The Interchange og det er primært herfra historien udvikler sig. Der er en del mystik forbundet med historien, hvorved det også kan være en smule forvirrende i starten, men brikkerne falder løbende på plads. Jeg vil som udgangspunkt ikke komme nærmere ind på historien, da mystikken er noget af det, som gør den mindeværdig.

Spillet har generelt en interessant historie, skønt den ikke er perfekt. Det samme kan man ikke sige om hovedkarakteren. Der er tale om en hel tom karakter uden nogen form for dialog eller direkte udvikling, samt ingen mulighed for at tilpasse vedkommende. Derfor endte det også ud i, at jeg ikke dannede et bånd til karakteren, og det blev ret overfladisk og blot en tom skal.

Spillet byder på en stemningsfyldt og britisk præget verden, med et solidt combat system. Foto: Rebellion Developments

En kamp igennem den britiske karantænezone – med overlevelse i højsædet

Der er i Atomfall gode muligheder for helt selv, at tilpasse den spillestil og sværhedsgrad man ønsker. Man kan enten vælge at benytte sig af en række forud fastsatte spiltyper eller man kan nørde den helt ned til specifikke detaljer og tilpasse det til ens egen spillestil.

Den britiske karantænezone som spillet foregår i, er en semi open-world, hvor det er opdelt i tre forskellige områder med fjender og en militærstyret by. Mappet er ikke specielt stort, men er fint opbygget, selvom jeg føler landskabet til tider kan være en smule ensformigt. Indholdet ude i marken er primært klassiske britiske stisystemer med lejlighedsvise militærstyrede områder, fjende camps og bunkere. Verdenen er ikke dynamisk, da det hele tiden er dag og solskin og jeg kunne godt savne en smule mere at interagere med. Karantænezonen er præget af forskellige venlige karakterer og fjender, hvor der er en fin variation i skæve personligheder og fjendetyper. Jeg synes dog ikke der er tvivl om, at Atomfalls karantænezone ikke rammer noget, som kan konkurrere med de bedste og mest indlevelsesrige åbne verdener, selvom den absolut har sin charme.

Jeg syntes missionssystemet kunne være en smule forvirrende til at starte med, herunder fordi strukturen er opbygget omkring ledetråde. Fortællingen er meget løst og ikke lineært, hvilket også er noget af det jeg syntes var unikt. Dog kan det godt blive lidt overvældende når man pludselig har syv aktive hovedmissioner og en række side missioner. Atomfall byder også på en række collectables, men ikke noget jeg syntes var overvældende.

Jeg var ret vild med combatsystemet i spillet, på trods af det måske mangler en smule dybde og ikke nødvendigvis er så poleret. Der er en relativt stor frihed i forhold til hvordan man tackler fjenderne, som både kan være heads-on, sneak eller blot at sprinte igennem det hele. På grund af survival elementerne, så blev det hurtigt naturligt for mig at veksle imellem de forskellige våben og combat muligheder.

Crafting systemet brillierer i høj grad og der er en god balance, som gør til et uundværligt element. Jeg tror aldrig jeg har brugt crafting så meget, som tilfældet har været i Atomfall, da det bare giver mening. Man samler løbende opskrifter i takt med spillets forløb og så er det ellers bare at hoarde materialer op til en vis grænse og crafte.

Nogle elementer af spillets gameplay, som er en decideret forbier, er trading mekanikken og ens generelle inventory (som ikke inkluderer ammunition og crafting materials). Balancen imellem de to resulterer i noget som jeg ikke synes giver mening. Trading er baseret på en vægtskål som skal balancere, samtidig er ens inventory af våben og consumeables i min optik for lille, især under forudsætning af man også skal have noget at trade med. Selvom der anledningsvist var en mulighed for at gemme sine våben i en tube til trading, så endte jeg med stort set ikke at bruge spillets tradingcamps.

Måden hvorpå man opgraderer sine færdigheder på, er afhængig af at man finder materialer rundt omkring. Jeg følte dette bidrog til motivationen for at afsøge hver en krog. Herudover fungerer ens heartrate som stamina, som påvirker melee angreb og løb, hvilket jeg syntes fungerede ganske fint.

Spillets verden er overvejende smuk og indlevelsesrig. Foto: Rebellion Developments

Et godt indtryk – med plads til forbedringer

Grafisk er spillet overordnet flot og har en fin detaljegrad på omgivelserne. Der er dog ikke tale om en grafisk scene som er helt perfekt, hvilket også nogle gange kommer til udtryk. Refleksionerne i vandet kan virke en smule hakkende ved bevægelse og atomkraftværket i horisonten kan godt virke en smule pixeleret og med skarpe kanter. Hvis man kommer tilpas tæt på nogle overflader, så ser det ikke specielt lækkert ud. Jeg synes dog ikke det ødelægger oplevelsen af spillet, da det visuelle overordnet set er godt.

Jeg er dog ikke den store fan af ansigtsanimationerne, da det virker stift ved dialoger. Dette leder mig også ind på, at jeg heller ikke synes stemmeskuespillet sidder lige i skabet. Problemet med dette er, at når det forsøger at køre med så markant britisk accent, så kommer det nemt til at lyde en smule karikeret.

Helt overordnet synes jeg lyden er udmærket, men jeg kunne godt bruge noget mere stemningsfuldt baggrundsmusik ved udforskningen af zonen, da det ærlig talt godt kan blive lidt tomt. Man støder sommetider på en radio og jeg føler et frisk pust kunne have været, at man havde noget musik med sig.

Ved min gennemspilning oplevede jeg anledningsvist nogle mindre bugs, stort set kun med kosmetisk indflydelse. Det var ikke noget som ødelagde oplevelsen og hvad jeg vil vurdere som ’’acceptable’’ ud fra en forventelig day-one patch, ikke at dette er en undskyldning.

Man støder løbende på forskellige fjender, med individuelle svagheder og styrker. Foto: Rebellion Developments

En tight oplevelse – med respekt for din tid

Længden på spillet er meget tilforladeligt og på trods af, at jeg gik relativt meget i dybden med spillets historie, så tog det mig ikke forfærdeligt lang tid at gennemføre. Jeg syntes dog det var rart nok, da jeg ikke skulle give afkald på resten af mit liv, for at komme igennem spillet.

Selvom spillet indeholder mange RPG-elementer, så skilter Rebellion Developments ikke med, at der skulle være tale om en decideret RPG. Jeg synes dette er noget man skal tage med i betragtningen, da en klassisk RPG nok typisk ville have mere indhold og potentielt et bedre endgame.

Konklusion

Er Atomfall et mesterværk? Nej. Men kan det alligevel noget? Ja. Der er absolut ikke tale om et spil der revolutionerer action-survival genren eller for den sags skyld spil med post-nuclear tema. Men det betyder absolut ikke, at der ikke er tale om et ganske udmærket spil.

Jeg synes spillets historie og setting er interessant, hvor det byder på noget originalt i form af sin fortælling og det britiske tvist. Historien er langt fra perfekt, men den er alligevel ganske fængende – selv med en tom hovedkarakter. Spillets gameplay er overordnet set ganske solidt, men det er ikke alt der rammer og nogle elementer kunne godt have brugt en smule mere polering. Alt i alt følte jeg mig dog ganske underholdt. Spillets grafik er flot og det lydmæssige indtryk er fint, men jeg savner nok lige den sidste finish.

Atomfall er for mig ganske enkelt et solidt og sjovt spil, hvor det sidste lige mangler for, at det hele går op i en højere enhed og det begynder at kunne kæmpe med toppen af genren. Derfor ender jeg med at give spillet 4 ud af 6.

Udvikler/Udgiver: Rebellion Developments

Genre: Action-survival

Platform:  PC, Xbox Series X/S, Xbox One, PS5 (anmeldt på), PS4

Om skribenten:

Mads Lund – Skribent & Anmelder


Mads er dedikeret gamer, med stor interesse indenfor både spil- og filmbranchen. Hans passion for gaming opstod på Playstation og Gameboy tilbage i start 00’erne, hvor især spil som Pokemon, GTA og Diablo II var hits. Han er kæmpe fan af Fallout universet, samt bruger utallige timer år efter år i FC/FIFA serien. På film siden er han en kæmpe sucker for Marvel, James Bond og Arnold Schwarzenegger, samt sci-fi og fantasy universer generelt.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Sci-fi shooteren METAL EDEN får gratis demo til april
Reikon Games
Persona 4 Remake på vej?!