Ad Banner

Nyheder

Avowed bliver omtrent lige så langt som The Outer Worlds

Foto: Obsidian Entertainment

Af Kasper Hansen
24 juni, 2024

Det kommende Xbox-eksklusive spil fra Obsidian, Avowed, vil have en spilletid, der minder om studiets tidligere rollespil, The Outer Worlds

Hovedhistorien i Avowed – som udkommer til Xbox og PC senere i år – tager cirka 13 timer at gennemføre, mens spillet med sideindhold vil tage omkring 26 timer, ifølge HowLongToBeat.com.

“Når det kommer til omfang, er The Outer Worlds den bedste sammenligning for Avowed,” sagde spillets instruktør Carrie Patel til Game Informer, da hun blev spurgt om spillets længde.

“Spillere kan forvente en lignende oplevelse som i The Outer Worlds, afhængigt af hvilken sværhedsgrad de vælger, og hvor grundigt de udforsker og engagerer sig i sideindholdet, frem for kun at følge hovedhistorien.”

Avowed blev annonceret første gang i juli 2020 som et førstepersons fantasy action-RPG, der finder sted i Eora-verdenen, kendt fra Obsidians Pillars of Eternity-serie.

Tidligere på måneden offentliggjorde Obsidian et blogindlæg sammen med en ny trailer for Avowed, som blev vist under Xbox Games Showcase.

En deep dive, der forklarer mere om universet og giver en del mere gameplay

Avowed står for sig selv

Selvom spillet foregår i samme univers, forklarede Patel til Game Informer, at man ikke behøver at have spillet de tidligere spil for at kunne nyde Avowed.

“Vi er glade for at byde vores trofaste fans velkommen tilbage, men vi forventer også, at mange spillere vil opleve Eora for første gang gennem Avowed, og det har vi taget højde for,” sagde hun.

Avowed finder sted nogle år efter slutningen af Deadfire, som var vores spil før dette. Der er nogle karakterer, som tilbagevendende spillere vil kunne genkende.”


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på. men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk