Mest læste
Efter ‘The Hunt for Gollum’: 2 nye Gandalf-film fuldender trilogien
Olympisk Ridley Scott-comeback: “Gladiator 2 er et MESTERVÆRK”
Dragon Age: The Veilguard-anmeldelse – En monumental skuffelse
Ny Star Wars-trilogi på vej
Peter Jackson: Derfor kommer der nye Ringenes Herre film
Er S.T.A.L.K.E.R. 2 Heart of Chornobyl kandidat til årets spil?
We Live in Time-anmeldelse – Årets bedste kærlighedsdrama
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Call of Duty: Black Ops 6-anmeldelse – Game Pass-juvel eller forgyldt illusion?
Warner Bros.-boss om kommende Harry Potter-serie: “Det går ret godt!”
Kan en enkelt udvikler løfte retro-RPG op på et nyt niveau?
Indie-udviklere er vidunderlige: En kendsgerning som jeg først har indset for ganske nyligt. Det er dog aldrig for sent, og i en tid hvor vi ser de store selskaber jagte trends eller velkendte IP’er, har det aldrig været vigtigere at få øjnene op for de mindre udviklere, der gang på gang viser at de både tør at tage chancer, og har evnerne til at bakke op om deres kreative vision.
Beyond Galaxyland er en titel, som var med til dette års Gamescom. Jeg havde ikke selv nogen synderlig interesse til at starte med, men efter min kollega, Emil Øgaard, fortalte at det var et retro-RPG med 16-bit modeller, turbaseret og kun udviklet af en enkelt person? Så var jeg mere end almen interesseret. Hvad skulle gå galt?
Velkommen til Galaxyland – Din planet er nu død
Du spiller mennesket Doug, der efter en tur med sin veninde, Rosie, pludselig må flygte fra en person, der lader til at være inficeret med en ukendt virus. Denne hektiske flugt leder til en portal, der fører til en fjern planet i en afsides galakse, det titulære “Galaxyland”.
Her bliver man modtaget af en gruppe rumvæsner, der ser sig selv som beskyttere af uddøde intergalaktiske racer – For planeten jorden er gået under, inficeret af den mystiske virus “The End”. Det er nu op til dig og en gruppe velskrevne karakterer at udforske universet i et forsøg på at finde tilbage til jorden, og samtidig finde ud af om dens beboere virkelig er blevet uddrydet.
Spillets plot går lige til sagen, og det er sjældent at der bliver trukket i håndbremsen, bortset fra nogle få scener hvor karaktererne på ens team snakker med hinanden. Det er altid forfriskende at se, hvad der kan leveres med velskreven dialog, der udelukkende skal læses grundet manglende stemmeskuespil – Dette er dog ikke en svaghed der trækker ned, men yderligere cementerer det stærke, omend kortfattede, manus, over de 10 timer som historien tager.
Retro når det er bedst
Det er altid lækkert med et spil, som er super poleret og har en masse partikler, der virker som visuel stimulering – Det er både tillokkende og engagerer spilleren. Men jeg finder stadig 16-bit modeller umådeligt charmerende, hvis de er brugt korrekt med passende udtryksformer, og der passer Beyond Galaxyland perfekt ind.
Modellerne for diverse karakterer og baggrunde er skabt i en retro-pixeleret stil, der virkelig fanger ens øje, uden det bliver distraherende og tager for meget af spillerens opmærksomhed. De er alle udtryksfulde, akkompagneret med stillestående karakterbilleder, der giver et mere realistisk 2D udtryk til dem.
Omgivelserne, der tager udgangspunkt i en håndfuld planeter, er tilpas varierende og farverige, som man har lyst til at udforske dem for kister og ekstra minimissioner. Det foregår alt sammen i 2.5D, så man til tider kan bevæge sig mellem forskellige plan i for-og baggrund.
Retro Pokemon?
En stor del af kampsystemet er turbaseret, som vi kender det fra andre spil i samme genre, men Beyond Galaxyland finder måder at kombinere kendte mekanismer på en ny måde. Udover man kan tage billeder af de forskellige væsner og planter på planeterne, er det også muligt at fange en god del af væsnerne, for derefter at bruge dem som en del af ens team.
De har deres unikke virkning på enten ens hold, eller kan gøre skade på fjenderne på forskellige måder. Lige som en anden kendt kendt “monster-fange”-spilserie, skal man først skade dem nok, til man så kan fange dem, og de har forskellige type elementer, der enten kan gøre mere skade eller helbrede fjender, hvis de bliver brugt forkert.
Det kan lægge sig lidt for meget op ad pokemon, men netop fordi de udelukkende bliver brugt som supplement til et ellers simpelt kampsystem, fungerer det fint og giver lige den ekstra variation, der holder kampene fra at blive repetitive. I kampene er der også eksempler på timing-baseret gameplay, da man til tider skal trykke på en knap for at parere angreb og formindske skaden fra fjender, noget der endnu en gang gør kampene lidt mindre monotome.
En enkelt-mands powerhouse
Udover at spillet er stilistisk flot at se på, er musikken en hel karakter for sig selv. Det er tydeligt at en-mands udvikleren, Sam Enright, har en tidligere karriere inden for musikbranchen, for den brager der udad med techno-beats, der alle er unikke for hver lokation og i visse unikke scener.
Jeg er særligt overvældet over, hvad der kan præsteres af et så lille team, der har stået bag spillet. Det er ikke kun Sam, som har lavet alle modeller, hvilket også kan ses på listen over de involverede, men det er ham der har stået for manuskript, musik og skabelsen af verdenen. Det kan kun respekteres på det højeste, og viser endnu en gang, hvad den rette vision og intention kan præstere.
Konklusion
Beyond Galaxyland fanger alle de bedste ting ved retro-RPG, uden det virker overvældende eller overflødigt. Man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere ud af spillets sidemissioner, der mest af alt virker som små distraktioner, men det kan aldrig tage fra dette solide RPG’s mange stærke elementer.
At det er udviklet af en enkelt person er imponerende, og viser bare hvor stærke Indie-udviklere er, samt hvorfor de har fortjent langt mere opmærksomhed end den de får. Jeg betragter hvert fald dette som en varm anbefaling, hvis man er bare en smule interesseret i et turbaseret RPG, der kender sin besøgstid.
Udvikler/Udgiver: Sam Enright/CI Games
Genre: RPG, Action Adventure – Indie
Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), Xbox Series X/S, PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch og PC