Ad Banner

Nyheder

Borderlands og Mafia bliver fremvist til The Game Awards

Af Kasper Hansen
10 december, 2024

med henholdsvis gameplay trailer og fuld afsløring

Borderlands-spilserien er en række spil, der ligger tæt på mit hjerte. Dens over-the-top humor, kombineret med et fedt gameplay-loop og et looting-system i høj klasse, og vigtigst af alt – dens unikke grafik.

Derfor er jeg, ligesom mange andre, virkelig spændt på den kommende trailer, som Gearbox chef, Randy Pitchford har afsløret i et opslag på X, vil blive vist til The Game Awards, der løber af staben natten til fredag den 13. december kl 01:00 dansk tid. En trailer, hvor man får lov til at se gameplay samt en vild cinematisk sekvens, der foregår halvvejs mellem slutningen af Borderlands 3 starten af Borderlands 4.

Vi får også Mafia at se

Derudover ser vi frem til en fuld afsløring af det kommende Mafia-spil, Mafia The Old Country. Spillet lader til at tage os tilbage til mafiaens tidlige dage med en historie om magt og loyalitet i en tid, hvor familiebånd var altafgørende. Det er dog næppe sandsynligt, at vi får gameplay at se, men man har jo lov at håbe på et lille kig ind i den verden, der venter os.

Både Borderlands 4 og Mafia The Old Country er på nuværende tidspunkt sat til at udkomme i 2025.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.




© Copyright - arkaden.dk