Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Bungies Marathon får endelig release dato og deepdive!

Foto: Bungie/PlayStation

Af Kasper Pedersen
13 april, 2025

På trods af stor hype omkring spillet, er der også kommet stor efterfølgende kritik af Bungies næste projekt

Marathon er lidt af særling i videospilsbranchen. Det udvikles af de temmelig kompetente folk fra Bungie (Destiny, Halo), som er kendt for deres store skydespil, der særligt med Destiny 2 har bevæget sig hen i den berygtede og (efterhånden) forhadte “Live Service”-model, hvor spil holdes i live med kontinuerligt indhold gennem lange perioder.

Dertil kommer Marathon. Et futuristisk skydespil, også oprindelig udviklet af Bungie, som udkom for første gang tilbage i 1999 – Nu blevet til en Co-op baseret Extraction shooter tilhørende Live Service-stilen. Længe har vi måtte leve i uvidenhed, om spillet overhovedet ville overleve PlayStations store omstrukturering af de før planlagte 12-GaS titler, nu hvor flere af spillene ikke får set dagens lys.

Men Marathon lever – og det i bedste velgående. For en lille uges tid siden, kunne holdet bag spillet teaser en kommende gameplay-trailer, og dette skulle vise sig at blive langt større med ikke bare en trailer, men også et dybere dyk i spillets mekanismer, den før omtalte trailer og endda en udgivelsesdato som er lagt til senere i år.

I den nye “Gameplay Overview Trailer” bliver meget information om Marathon dækket. Kilde: YouTube.

Den 23. September. Dette er datoen, hvor Bungies næste store titel vil blive udgivet på PlayStation, Xbox og PC. Meldingen blev mødt af stort bifald fra de deltagende i Bungies studie, da nyheden endelig blev offentliggjort – Og holdet bag spillet kunne med stolthed fortælle mere om titlens lore, nogle af de spilbare karakterer og andre mekanismer.

Det er dog ikke alle, som er lige begejstret. Marathon har været underlagt meget kritik, ikke bare for at værende et “Live Service” spil, men særligt efter den store fremvisning er der mange som rakker ned på det, for at se generisk og sjæleløst ud – meget ulig Destiny-spillene.

Desuden er det efterfølgende kommet frem, at spillet ikke er gratis at spille men bliver en såkaldt “Premium”-titel, vi kender endnu ikke den præcise pris – og der vil blive informeret mere om dette til sommer.

Bungie lover at dette bliver en helt unik oplevelse og meget nyt for holdet. Men kan de holde det, eller vil spillet blive sendt i en tidlig grav, nu hvor alt tyder på at spil som GTAVI vil udkommer i sidste halvdel af året? Det bliver spændende at se, og hvis Helldivers 2 har bevist noget, så er det at Extraction shooters stadig har en plads på markedet.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk