Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Call of Duty Black Ops Cold Wars budget afsløret! 700 millioner dollars

Foto: Microsoft

Af Kasper Hansen
7 januar, 2025

Så kan Concord, Spider-man 2 og The Last Of Us Part II godt sætte sig ned igen - der er en ny budget vinder i byen

Spil bliver dyrere og dyrere at lave for hvert år. Men vi skal faktisk tilbage til 2020 for at finde, hvad der nok må anses for at være det dyreste spil, der nogensinde er blevet produceret. Husk, at dette også inkluderer reklameomkostninger for spillet.

I en retslig indlevering, har Gamefile gravet dybt og fundet noget interessant frem. Ikke alene afslører indleveringen enorme budgetter for tre Call of Duty-spil, men den indeholder også nogle bemærkelsesværdige salgstal.

I indleveringen oplyser Patrick Kelly, Activisions nuværende chef for kreativ udvikling på Call of Duty-franchisen, at det har kostet mellem 450 og 700 millioner dollars at udvikle disse spil – men ikke til sammen!

Dette indikerer de højeste udviklingsomkostninger, der nogensinde er rapporteret af et større spilfirma og overstiger stort set alt, der tidligere er blevet lækket eller estimeret af analytikere.

Call of Duty Black Ops Cold War og Call of Duty Modern Warfare. Foto: Microsoft

Budgetterne for de tre spil

Treyarch brugte tre år på at udvikle Black Ops III (2015) med et kreativt team på flere hundrede personer og investerede mere end 450 millioner dollars i spillets udvikling gennem hele dets livscyklus. Ifølge Kelly har spillet desuden solgt imponerende 43 millioner eksemplarer.

Infinity Ward arbejdede i flere år på Modern Warfare (2019), hvor brugte over 640 millioner dollars på projektet i løbet af spillets livscyklus. Spillet har siden solgt 41 millioner eksemplarer.

Med Black Ops Cold War (2020) samarbejdede Treyarch og Raven Software om udviklingen, der strakte sig over flere år. Med et team bestående af hundredevis af kreative kræfter investerede de i alt over 700 millioner dollars i spillets udvikling. Dette spil har solgt 30 millioner eksemplarer.

Den 23. december indgav Kelly en erklæring til en domstol i Californien, som danner grundlag for ovenstående opdeling. Erklæringen er en del af Activisions forsvar i en retssag, der blev anlagt i maj sidste år. Sagen vedrører det tragiske skoleskyderi i 2022 på Robb Elementary i Uvalde, Texas.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk