Call of Duty: Modern Warfare 3 giver indtrykket af at være en hastigt udarbejdet DLC snarere end en fuldt udviklet, selvstændig titel med sit eget særpræg. Fortællingen fortsætter fra Modern Warfare 2, hvor den berygtede Vladimir Makarov genintroduceres som kampagnens hovedantagonist. Spillerne genforenes med velkendte figurer som Price og resten af Task Force 141-teamet. De får også assistance fra Farah og Alex på Østfronten i deres vedholdende jagt på Makarov og hans trusler om at anvende masseødelæggelsesvåben.

Selv med de genkendelige figurer mangler spillets historie dybde og indlevelse, hvilket tidligere var et af seriens kendetegn. Singleplayer-kampagnens historie føles forhastet og efterlader indtrykket af at være en af de mindre overbevisende fortællinger i Call of Duty-seriens historie, som ellers er berømt for sine intense og medrivende militæroplevelser.

Åben verden, lukkede forventinger

Overgangen fra et lineært rollercoaster-spil til baner med open-world design svækker spillets traditionelle blockbuster-fortælling og skaber en følelse af manglende substans. Selvom introduktionen af åbne kampmissioner er lovende, ender de med at føles uinspirerede, og aspektet af udforskning virker malplaceret.

Desværre indfanger spillets overgang til en mere åben verden ikke kernen i den traditionelle Call of Duty-oplevelse og tenderer mere til at være en introduktion til Warzone. I dette nye format bliver spillerne introduceret til at lokalisere diverse våbenkasser og tilføje rustningsplader, hvilket desværre dæmper den samlede dynamik i spiloplevelsen. Personligt sætter jeg højere pris på den interaktive og uforudsigelige natur af Warzone, hvor jeg kan måle mine færdigheder mod andre rigtige spillere frem for at navigere igennem forudbestemte scenarier med forudsigelige bots.

Fans af Call of Duty, der har deres rødder i den oprindelige Warzone, vil finde et strejf af nostalgi i kampagnen. Gennem flere missioner bliver man genforenet med byen Verdansk, hvor ikoniske steder som Stadium og Arklov Peak Military Base gør et gensyn.

En af de få missioner, der fanger den autentiske *Call of Duty-vibe*

Disse velkendte baner har fået en opdatering, der afspejler det mere moderne design af Modern Warfare, og det er bestemt en oplevelse, jeg håber at genopleve i Warzone i den nærmeste fremtid. Men hvor positivt det end er, udgør det desværre kun en begrænset del af spillet, og det er ikke tilstrækkeligt til at motivere mig til at gennemspille missionerne for at opdage de skjulte weaponcrates.

Spillet begrænser sig til hovedmissioner og lider under en påfaldende mangel på indholdsrige sidemissioner i de åbne områder, hvilket gør hovedmissionerne monotone og uden spænding. Spillet befinder sig i et ubeslutsomt limbo, der hverken tilfredsstiller nostalgi-hungrende fans, eller dem der søger nye eventyr.

De flotte cutscenes mellem missionerne tilføjer desværre kun lidt værdi og formår ikke at afhjælpe en historie, der i sidste ende føles flad og mangler originalitet. Spillets afslutning når ikke op til de dramatiske højdepunkter, som vi er vant til fra serien, og efterlader snarere et indtryk af at være en DLC til Modern Warfare 2 end en selvstændig udgivelse. Når den sidste mission er fuldført, og rulleteksterne begynder at glide over skærmen, er det næsten uundgåeligt at opleve en vis skuffelse og tænke: “Var det virkelig dét?”

Traditionelt set har Call of Duty-serien sat barren højt for innovation, men i Modern Warfare 3 virker det til, at Sledgehammer Games har tilsidesat denne forpligtelse til fornyelse. Selvom spillet byder på nye killstreaks og gadgets, mangler disse elementer wow-faktor, og spillet efterlader et vakuum, hvor banebrydende våben og gameplay-mekanikker burde være.

Selv med sine mangler, skinner spillets gunplay igennem med en robust og punchy oplevelse. Der er en ubestridelig følelse af præcision og styrke, når hvert skud affyres og rammer sit mål. Dette aspekt af spillet lader spillere fordybe sig i hæsblæsende actionsekvenser. Man kan angribe en militærbase i ægte Rambo-stil og dominere fjender med et imponerende arsenal af våben, der spænder fra fuldautomatiske rifler til bazookaer. Det understreger spillets status som en af de førende arcade shooters på markedet.

Skønhed uden dybde

Grafisk set præsenterer Modern Warfare 3 en acceptabel visuel kvalitet, men den undlader at imponere med væsentlige grafiske forbedringer over sine forgængere. Ikke desto mindre introducerer den nogle velkomne finjusteringer, såsom forbedrede våbenbeskrivelser, som gør det nemmere at skelne mellem udstyr i nyligt åbnede weapon crates eller det, som er efterladt af besejrede fjender. Selvom disse forfininger forbedrer den samlede brugeroplevelse, er de i hovedsagen designet til Warzone og tilfører kun i begrænset omfang ekstra dybde til singleplayer-kampagnen.

Af de 14 missioner i spillet fandt jeg kun fire særligt medrivende, som mindede om den velkendte Call of Duty-formel, vi er kommet til at holde af. Særligt udmærker missionen Highrise sig, hvor man som spiller har til opgave at infiltrere en skyskraber for at finde Makarovs højrehånd. Her tilbydes muligheden for enten at buldre gennem lejlighederne som en hærgende soldat eller at anvende stealth til at navigere sig op gennem bygningen.

Desværre viste stealth-mekanikkerne sig at være upålidelige, og jeg blev næsten altid opdaget, selv når jeg gemte mig i et mørkt hjørne. Dette førte til, at jeg ofte valgte den direkte konfrontation frem for den snigende tilgang, hovedsageligt på grund af spillets AI som manglede variation i strategi. AI’ens begrænsede intelligens og animationerne var en enorm skuffelse, især når de sammenlignes med Call of Duty: Modern Warfare fra 2019, som præsenterede langt mere avancerede og overbevisende AI- og animationskvaliteter.

Konklusion

I sidste ende står Call of Duty: Modern Warfare 3 som en skuffelse i forhold til dens forventninger. En kampagne på kun fire timer, tilbudt til fuld pris, fremstår som en urimelig handel, især når den sammenlignes med seriens tidligere, mere fyldige udgivelser. Spillet virker mere som en forsmag på multiplayer- og Warzone-oplevelserne end som en dybdegående singleplayer-fortælling, hvilket gør det vanskeligt at anbefale til dem, der søger en rig singleplayer FPS-oplevelse.

Desværre når Modern Warfare 3‘s singleplayer-kampagne ikke op til det niveau af innovation og spænding, der tidligere har kendetegnet Call of Duty. Uden nye, opfindsomme elementer og gameplay-mekanikker virker denne udgivelse mere som en nostalgisk refleksion end som en vejviser mod fremtidige trends.

Med Microsofts nylige overtagelse af Activision Blizzard, er der dog et glimt af håb om en fornyelse af franchisen, som befinder sig i en identitetskrise. Dette øjeblik står som en påmindelse om, at selv de mest succesfulde spilserier kan drage fordel af en pause for at genopdage og forny deres tidligere storhed.

Udvikler: Infinity Ward/Sledgehammer Games

Genre: Førstepersons actionspil

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), PlayStation 4, Xbox One, Xbox Series X og Series S, Microsoft Windows

David Darville – Skribent & Anmelder

David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.