Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Companion-anmeldelse – En film der kæmper mod misogyni og sig selv

Foto: New Line Cinema

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
24 januar, 2025

Skaberne bag den roste gyserfilm Barbarian vender nu tilbage med en lidt anderledes form for kærlighedsfilm

Companion er en original thriller, der river en tilsyneladende perfekt romance i tusind stykker og afslører et sandt mareridt. Iris er forelsket i Josh. Hun husker alt – især deres første møde og hvordan omgivelserne svandt bort, da deres øjne mødtes. Men hvad hvis det hele bare var en løgn? Det spørgsmål må hun stille sig selv, da en romantisk tur i sommerhus forvandles til en kamp for overlevelse, og Iris (Sophie Thatcher) en gang for alle må tage kontrollen over sit liv. Companion blander romantik og thriller i en rutsjebanetur skrevet og instrueret af Drew Hancock. 

En af grundene til, at Companion så interessant ud, var både en fængende trailer, men også baggrunden for filmen. Blot få dage efter at have vundet en intens auktion for det næste spillefilmsprojekt fra Zach Cregger, genforenes New Line hurtigt med filmskaberen bag overraskelseshittet Barbarian. Jeg var personligt ikke lige så begejstret for Barbarian som så mange andre. Det var bestemt ikke en dårlig film, men jeg følte, den manglede et eller andet krydderi. Men nu har vi endelig fået Companion, og lad os se, om den kan leve op til den hype og ros, den allerede har fået i spandevis. 

Foto af: New Line Cinema

Selvom filmens budskab er vigtigt, og misogynistiske mænd skal ned med nakken, så gør filmen sig selv en bjørnetjeneste 

Efter at have set alt hypen og de ekstremt positive tilbagemeldinger om filmen, var jeg på! Jeg kom glad til pressevisningen, satte mig til rette og var klar på endnu en perle, ligesom Barbarian var i 2022. Oh boy… Damn, hvor var jeg skuffet. Der er flere ting, filmen prøver at gøre, som slet ikke ramte det punkt, de havde i tankerne, følte jeg. 

For det første er filmens klare budskab rettet mod misogynistiske mænd, der udnytter kvinder og bruger dem til deres egen nydelse – uanset om det er en robot eller et rigtigt, levende menneske. Hele det tema kunne jeg ret godt lide, og jeg følte i starten, at filmen faktisk havde noget på hjerte. Jeg håbede, den kunne bygge en stemning op, der var lige så fængende som Barbarian. Dog gør filmen sig selv en bjørnetjeneste ved at inkludere nogle andre karakterer, som fuldstændigt overskygger hele plottet. Jeg kan ikke komme for langt ind uden at spoile, men der er en karakter, der minder om vores hovedkarakter Iris (Sophie Thatcher), og som på en måde modsiger det, de sætter op omkring Iris (og ja, er det ikke bare mega sjovt hun hedder det omvendte af Siri?!… nej…). Sophie Thatcher, som spiller Iris, er klart det bedste ved filmen og leverer en rigtig fin præstation med det materiale, hun har at arbejde med. Vi så hende blandt andet i Heretic, som jeg var ret glad for.

Foto af: New Line Cinema

Noget andet, der irriterede mig en del, er, at filmen ikke overholder de regler, den selv sætter. Plus, der var så mange dumme situationer, som kunne have været løst med en simpel kommando. Men den kommando, jeg snakker om, bliver brugt to gange på et tidspunkt i filmen mod Iris, hvor hun så adlyder den. Når vi så kommer længere ind i filmen, virker kommandoen pludselig ikke længere, og reglerne for, hvor højt man skal sige den, eller hvor tæt på man skal være, er slet ikke blevet præciseret. 

Jeg undskylder, hvis det kan være svært at forstå, hvad jeg mener, hvis man ikke har set filmen, men jeg prøver mit bedste på at forklare de ting, der irriterer mig, uden at spoile noget. For ja, der er spændende momenter og nogle interessante scener i filmen, som jeg synes, man burde opleve. Jeg var bare ikke særlig fanget af den og kan slet ikke forstå den massive ros, filmen har fået. Den er ikke et originalt mesterværk. Jeg følte, jeg havde set andre film, der mindede om den. Men igen – kunst rammer ikke alle, og det skal det heller ikke. 

Noget filmen dog havde kørende for sig, var den visuelle stil. Jeg har set flottere, men billedesiden var klart også det, der holdt mig engageret til sidst udover Sophie Thatcher. Hvis det også havde haltet, så havde min karakter været endnu lavere, end det er endt med at blive.

Konklusion 

Companion er den første store skuffelse i 2025. Filmen skyder med skarpt og sender velfortjent kritik afsted mod alle de forfærdelige misogynistiske mænd, der kun tænker på sig selv. Samtidig gør filmen dog sig selv en bjørnetjeneste ved at inkludere karakterer, som modarbejder det budskab. 

Dog er filmen ikke en fiasko, men mere en jævn oplevelse, der føles som en straight-to-streaming-film fremfor en større biografoplevelse. Jeg havde håbet, den ville lande et lige så tørt og effektivt sted som Barbarian, men desværre lever Companion ikke op til de høje forventninger, der er blevet skabt.

Medie: Biograf

Skuespillere: Sophie Thatcher, Jack Quaid, Lukas Gage, Megan Suri, Harvey Guillén, Rupert Friend

Instruktør: Drew Hancock

Genre: Thriller, Science Fiction

Premieredato: 30.01.2025

Spilletid: 97 minutter

Selskab: New Line Cinema

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.





© Copyright - arkaden.dk