Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Concord – Den store Sony fadæse trækkes tilbage

Foto: Sony/Firewalk Studios

Af Kasper Pedersen
3 september, 2024

Spillere vil blive kompenseret for det udbetalte beløb

Der er få spil, som har vist sig at være så spektakulær en fadæse som Sony’s nyeste “Game as a Service”, Concord. Vi har for nyligt kunne melde, at spillet ifølge pålidelige kilder skulle have solgt mindre end 50.000 eksemplarer på tværs af PC og PlayStation-konsol. Det gør bestemt ikke situationen bedre, når det samtidig siges, at skulle have været under udvikling i hele 8 år og kostet mange millioner.

Hele denne nedtur er nu kulmineret i at udvikleren, Firewalk Studios, har måtte tilbagetrække spillet fra diverse platforme. Dette meldes ud på PlayStation’s egen blog, hvor Ryan Ellis, som er Game Director på spillet, fortæller at dette vil ske fra den 6. september, hvor spillet også bliver gjort uspilleligt, og spillere der har købt produktet kan blive kompenseret på følgende måder:

Steam– Steam vil refundere spillere for købet henover de næste par dage. Der vil blive tilsendt en bekræftigelse, når refunderingen har fundet sted.

Epic Games Store – Epic Games Store vil refundere spillere for købet henover de næste par dage, og kontakte hver enkelt kunde, for at sikre at refunderingen har fundet sted.

Andre forhandlere – For kunder, som har købt en fysisk kopi i en forretning udover PlayStation direkte, bedes kontakte denne for at modtage refundering.

Blogindlægget melder at denne tilbagetrækning skyldes at spillets udgivelse ikke har haft den intenderet virkning – Med andre ord: Ikke har solgt godt nok, og at de vil tage det til efterretning, for hvad de gør herfra.

Hvad der kan gøres for at rette op på denne kæmpe fiasko, er op til spekulationer og må fremtiden vise. Men indtil videre ser det ud til at Concord vil gå i historiebøgerne, som et kolossalt og finansielt fejltræk fra Sony.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk