Ad Banner

Nyheder

Crash Team Racing Nitro-Fueled ræser ind på Game Pass

Foto: True Achievements

Af Kasper Pedersen
3 december, 2024

Endnu en populær Activision-Blizzard titel kommer til Game Pass

Det er ikke mere end et par uger siden, vi kunne skrive om, at Spyro: The Reignited Trilogy kom på Xbox store spilbibliotek, Game Pass. Efter opkøbet af Activision-Blizzard-King er Xbox virkelig begyndt at åbne sluserne for tilføjelser af de store kendte titler, og det fortsætter de med Crash Team Racing Nitro Fueled.

https://twitter.com/Xbox/status/1863659427452129292
Xbox promoverer stolt at Crash Team Racing Nitro-Fueled kommer til deres spilbibliotek. Kilde: X

Det viser Xbox på deres X-bruger, og de siger endda, at det er lige rundt om hjørnet! For spillet vil komme på platformen d. 4 december. Så der er snart mulighed for at kaste sig ud i et kaotisk ræs med Crash Bandicoot og hans farverige venner samt fjender.

Crash Team Nitro Fueled er en remake af Naughty Dog’s PlayStation 1-klassiker; Crash Team Racing (1999), og udkom tilbage i 2019. Det blev lovprist af anmeldere til at starte med, lige indtil Activision, som udgiver, allerede et par måneder efter udgivelse, tilføjede mikrotransaktioner på racerbiler, der ellers ville tage en evighed for at opnå gennem normalt spil.

Det skabte naturligvis stort røre, da selv udviklerne af spillet, Beenox, havde taget afstand fra alle påstande om at dette ville ske. Efterfølgende blev det dog rettet til, og antal af mønter, samt prisen på racerbiler, blev justeret til et mere realistisk niveau, så spillere ikke behøvede at føle sig tvunget til at bruge rigtige penge på deres favorit racer.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk