Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Croc: Legend of The Gobbos Remaster vender tilbage til april!

Foto: Argonaut Games

Af Kasper Pedersen
19 marts, 2025

Det' en lille og krukket dille, en modegrøn mani'

Tilbage til slutningen af året kunne vi melde at PlayStation 1 klassikeren Croc: Legend of The Gobbos Remaster var blevet udskudt til første kvartal i 2025. De oprindelige skabere, som er ved at gøre et uventet comeback, Argonaut Games meldte dengang at det ville give dem mulighed for at øge kvaliteten af det endelige produkt, en kvalitet som vi meget snart vil få at se i praksis.

For i en nyligt lanceret trailer, får vi et ordentligt syn på den titulære og ikoniske klassiske krokodille, Croc, i fuld HD. Traileren varer omkring de 2 minutter, og viser både stykker af gameplay, fjende-samt banedesign, og giver et indblik i ekstra materialet i form af “Crocipedia”, der indeholder interviews, designplaner og meget andet.

Udgivelsesdatoen er anslået til at være den 2. april (lige udenfor en “aprilsnar”), så der er ikke længe til man kan vende tilbage til denne charmerende 3D-platformer. Det lader til, vi får mere end bare en lavthængende opskaleret port. For traileren viser super klar HD-grafik, bedre komponeret lyddesign, og moderne styring, fremfor de allerede dengang uddateret tank-controls.

April tegner sig til at blive en spændende måned. Ikke alene vil Respawn Entertainment (Titan Fall-og Star Wars Jedi-serien) melde mere omkring deres kommende strategispil, der tager udgangspunkt i Star Wars-IP’en, men der går også stærke rygter om en kommende The Elder Scrolls: Oblivion Remake, som både vil blive annonceret og om muligt udgivet til april. Derudover kommer der også stortitler såsom Bloom & Rage Tape 2 samt Clair Obscur: Expedition 33, som vi har prøvet. Så det bliver spændende at se, hvordan det former sig.

Croc: Legend of The Gobbos Remaster udkommer d. 2 april på PlayStation 4/5 Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC (GOG).

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk