Ad Banner
Ad Banner

Feature

David Lynch 1946-2025 og hans skæbnesvangre nej til Return of the Jedi

Foto: 20th Century Studios/Lucasfilms

Af Kasper Rasmussen
25 januar, 2025

Den store original David Lynch er død, og selvom det virker som det mest surrealistiske, han nogensinde har præsteret, dykker Arkaden alligevel ned i et meget skæbnesvangert kapitel

Det forekommer mig stadig urimeligt surrealistisk, at éneren og multikunstneren David Lynch er landet på The Lost Highway.

David Lynch har altid været der. Hvilket er noget værre sludder, for han filmdebuterede i 1967, men da han har eksisteret før jeg blev født, har han altid været den far for mig, når jeg følte trang til at være mærkelig, være ved siden af mig selv eller bare få en bekræftelse på, at særhed nogle gange er det eneste nødvendige særrum.

Lynch var for mig kilden til tværsnittet mellem livet og døden, som tallet pi beskrevet som en uendelig rebus, der hverken kan eller vil løses, og ikke mindst en helleplads for de mange outsidere og “freaks”, der hverken kan eller vil indordne sig samfundets stadigt trangere kår. Det er sjældent, en kunstner har en ren linje, men Lynch mestrede dette upåklageligt, en kunstner der var en Salvador Dalí værdig.

Prime-Lynch

Ikke alt var lige godt, men Lynch afleverede aldrig noget venstrehåndsarbejde, altid var det stemplet af Lynch, og hans Blue Velvet og Mulholland Drive vil altid være at finde på min Top 50-liste over uundgåelige film. Jeg glemmer aldrig slutningen af Blue Velvet, hvor Kyle MacLachlans Jeffrey og Laura Derns Sandy undrer sig over synet af en rødhals med et insekt i munden: “Det er en mærkelig verden, er det ikke?”, siger Sandy med et muntert smil, glad for at omfavne det hele. For hvad er egentlig alternativet? Det er PRIME-Lynch, hvis sådan noget eksisterer.

Lynch var en mand, der formede vor verden som ingen anden, og bragte særegen besynderlighed til vores tv-apparater og storheden af både søde drømme og mareridtet til vores filmlærreder. Det siges, at vi er heldige at være i live lige nu; men de af os, der levede under Lynchs tidsalder, var nok de heldigst stillede.

Foto: Universal Pictures/Warner Bros. Pictures

Hvad hvis David Lynch havde instrueret Return of the Jedi?

Forestil dig, hvordan Star Wars-universet kunne have set ud, hvis George Lucas havde valgt David Lynch som instruktør til Return of the Jedi i stedet for at gå i en anden retning.

I 1980 havde Imperiet slår igen opnået enorm succes og cementeret sig som en af de bedste efterfølgere nogensinde. Da tiden kom til at finde en instruktør til den tredje film i sagaen, besluttede Lucas at tænke ud af boksen. Som tidligere eksperimentel filmskaber havde Lucas en naturlig interesse i at udforske alternative veje, og hans blik faldt på den surrealistiske og gådefulde David Lynch. På det tidspunkt havde Lynch allerede gjort sig bemærket med den bizarre Eraserhead og den Oscar-nominerede Elefantmanden, hvilket gjorde ham til en spændende – om end uventet – kandidat.

Men Lynch var ikke overbevist. Efter et overraskende opkald fra Lucasfilms hovedkvarter i det nordlige Californien indrømmede Lynch, at han havde “nul interesse” i at instruere en Star Wars-film. Selvom han beundrede Lucas’ dedikation til filmkunsten, takkede han høfligt nej til projektet.

Et anderledes Star Wars-univers

Hvad kunne vi så have fået, hvis Lynch havde sagt ja? Sandsynligvis en langt mere mørk og surrealistisk version af Return of the Jedi. Under Lynchs ledelse kunne vi have forventet, at flere scener ville få en uhyggelig og drømmelignende kvalitet. Kejser Palpatine kunne være blevet endnu mere ondskabsfuld og teatralsk, og skuespillernes præstationer ville sandsynligvis have været mere intense og dramatiske – et kendetegn ved Lynchs stil.

Lucas’ oprindelige vision for filmen var allerede mørkere end det færdige produkt. For eksempel skulle Dødsstjernen oprindeligt være konstrueret omkring planeten Had Abbadon, en dystopisk og forurenet hovedstad for Imperiet. Denne helvedeslignende verden ville have været som skabt til Lynchs æstetik, og det er ikke utænkeligt, at han ville have kæmpet for at beholde denne oprindelige idé.

Foto: Midjourney

En Lynch-version kunne også have udforsket Kraftens mystik og Jediernes historie på en mere kompleks måde. George Lucas havde oprindeligt planer om at inkludere en hemmelig race af magtfulde væsener kaldet Whills, som var tæt forbundet med Kraften. Derudover blev et subplot, hvor Obi-Wan vender tilbage gennem Kraften for at hjælpe Luke i hans kamp mod kejseren, skåret fra for at forenkle historien. Lynch kunne meget vel have insisteret på at beholde disse elementer, hvilket ville have tilføjet en ekstra dimension af mystik og dybde til filmen.

En anderledes finale

Filmens klimaks – konfrontationen mellem Luke, Darth Vader og kejseren – kunne under Lynchs ledelse være blevet en surrealistisk tour de force. Kejserens forsøg på at lokke Luke til den mørke side og Vaders forløsning kunne have fået en langt mere intens og følelsesladet behandling. Hvis Obi-Wans genopstandelse var blevet inkluderet, ville det have tilføjet endnu et lag til denne afgørende scene.

Selvom det er fascinerende at spekulere over, hvordan en Lynch-instrueret Return of the Jedi kunne have set ud, er det også værd at overveje, hvad vi ville have mistet. Lynch valgte i stedet at arbejde på Dune og senere skabe mesterværker som Blue Velvet og Twin Peaks. Hvis han havde kastet sig over Star Wars, kunne vi måske være gået glip af nogle af hans mest ikoniske værker.

Så selvom en Lynch-version af Return of the Jedi uden tvivl ville have været en unik og mindeværdig oplevelse, er det måske bedst, at han fulgte sin egen vej. På den måde fik vi både en afslutning på den originale Star Wars-trilogi og nogle af de mest banebrydende værker i filmhistorien fra David Lynch.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.





© Copyright - arkaden.dk