Ad Banner
Ad Banner

Film og serier

DC klar med spændende modspils-finger til Deadpool & Wolverine

Foto: DC Studios/DC Comics

Af Kasper Rasmussen
28 september, 2024

Med en verdensomspændende omsætning på 1.318.568.740 milliarder dollars er Deadpool & Wolverine en massiv succes. Derfor er det fuldt forventeligt, at DC Studios med James Gunn i spidsen er klar med et modspil

At Deathstroke er DC’s modspil til Deadpool, er vel en no-brainer, selvom mange DC-fans muligvis mere synes, han minder om Batman.

Deathstroke, der blev skabt af Marv Wolfman og George Pérez, blev introduceret i den første udgave af 1980’ernes New Teen Titans, oprindeligt som en skurkagtig, overmenneskelig lejesoldat og tilbagevendende modstander af teenage-superheltene. Med tiden ændrede hans karakterisering sig, og til sidst blev hans portræt en anti-skurk. På et tidspunkt skulle han være skurken i The Batman, dengang Ben Affleck instruerede og spillede hovedrollen. Blandt de skuespillere, der har spillet Deathstroke i live-action-udgave, er Michael Hogan i Smallville, Manu Bennett i Arrow, Esai Morales i Titans og Joe Manganiello i både Justice League’s biografudgave og Zack Snyders Director’s Cut-udgave af Justice League.

Karakteren Bane gjorde sig bemærket i en episk historie med titlen Knightfall, hvor han brutalt brækkede Batmans ryg, en historie, der katapulterede ham til den øverste rang af Bat-skurke. Efter først at have været den tertiære skurk i Batman & Robin, fik Banes profil et betydeligt løft, da han blev spillet af Tom Hardy i The Dark Knight Rises, og Shane West spillede en ændret version af karakteren ved navn Eduardo Dorrance i den sidste sæson af Gotham. Bane har også optrådt i adskillige videospil og tv-serier.

Foto: DC

“I was wondering what would break first — your spirit…or your body.”

Kilder fortæller nu The Hollywood Reporter, at Bane, den supersteroid-injicerende antagonist, der som sagt tidligere blev set i Christopher Nolan-filmen The Dark Knight Rises fra 2012, og Deathstroke bliver sat sammen til en film.

DC Studios, der ledes af James Gunn og Peter Safran, er nemlig superspændende ved at udvikle et manuskript fra Matthew Orton, en forfatter på den kommende Captain America: Brave New World-film.

Mit håb er, at disse to vil arbejde sammen i stedet for at støde sammen på hver sin side af en konflikt. Selvfølgelig kan der afsættes lidt tid til at se, hvordan Deathstrokes forbedrede fysiske og mentale evner klarer sig mod Banes rå styrke og strategiske sind, men det ville være mere interessant i sidste ende at se dem løse problemer sammen.

Der er endnu ingen instruktør påsat opgaven.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.




© Copyright - arkaden.dk