Ad Banner
Ad Banner

Feature

De 31 bedste gyserfilm tilgængelige på streaming lige nu

Af Henrik Brandt
2 oktober, 2024

Spooktober er lige bag dig! Gør dig klar til en måned med gys og rædsel!

Gyserfilm har altid haft en særlig plads i hjertet hos filmelskere verden over, men i Danmark virker det ud til, at denne genre kæmper for at få den opmærksomhed, den fortjener. Mens vi fejrer Spooktober og gysets højtid, er det svært ikke at lægge mærke til, at udbuddet af kvalitetsgyserfilm på danske streamingtjenester er begrænset. Samtidig kan man kun få adgang til platforme som Shudder, der er dedikeret til horror-genren, via VPN, hvilket yderligere begrænser danske gyserfans’ muligheder.

Begrænset udvalg og overskygning af dårlige film

Det er ikke kun den manglende adgang til tjenester som Shudder, der er problematisk. Også udvalget af gode gyserfilm på danske streamingtjenester som Viaplay, Netflix og Max er begrænset. Når man endelig får øje på en ny gyser på disse platforme, er det ofte en middelmådig produktion, der hurtigt falder i glemmebogen. Selvom der selvfølgelig findes perler i genren, bliver de ofte overskygget af en konstant strøm af dårlige produktioner, der genbruger klichéer, fremstår halvhjertede, eller blot fokuserer på chokeffekter uden dybde eller innovation.

The struggle når man skal finde en god gyser. Foto. Universal Pictures

Selvom horror har oplevet en renæssance i de senere år, med film som Hereditary, Get Out og The Witch, der viser, at gyserfilm kan være både dybe og kunstnerisk interessante, er det stadig en genre, der ikke får den samme opmærksomhed i Danmark som i mange andre lande. Biograferne fokuserer ofte på blockbuster-action eller komedier, og når der endelig kommer en gyserfilm på plakaten, er det ofte den næste franchise-film i stil med The Conjuring eller Halloween. Der er bestemt publikum til disse film, men det er et langt smallere udvalg end det, man ser på andre markeder.

Mange af de mindre, uafhængige gysere når slet ikke frem til danske biografer eller streamingtjenester, hvilket gør, at de bliver overset. Denne mangel på variation og manglende udbud af genrens bredde er et klart problem for fans, der ønsker at dykke ned i de mere unikke og udfordrende fortællinger, som horror har at byde på. I år har vi heldigvis set en lille fremgang af mindre produktioner af gyserfilm, som har fundet vej til det store lærred, her i blandt Dream Scenario og Longlegs.

31 gyserfilm serveret på et sølvfad

Netop på grund af overfloden af middelmådige gyserfilm og det begrænset udvalg af gode gyserfilm, har jeg samlet de 31 bedste gyserfilm, der lige nu er tilgængelige på de større streamingtjenester herhjemme. Fra tidløse klassikere til nye, nervepirrende udgivelser – denne liste byder på alt, hvad et gyserhjerte kan begære. Uanset om du er til psykologisk rædsel, blodige slasherfilm eller overnaturlig horror, er der noget for enhver smag.

Så sluk lyset, tænd et græskarhoved og gør dig klar til en måned fyldt med uhyggelige filmoplevelser. Spooktober er begyndt – hvis du tør!

A Cure for Wellness (2016)
Kan ses på Disney+ og Prime Video

En ambitiøs ung mellemleder bliver sendt ud for at hente sin virksomheds direktør på et idyllisk men mystisk “wellness-center” i de schweiziske alper. Han begynder hurtigt at nære mistænke til centrets mirakelkure, og da han efterhånden opdager centrets skræmmende hemmeligheder, begynder han at betvivle sin egen sunde fornuft…

A Quiet Place (2018)
Kan ses på: Netflix

En tæt sammentømret familie lever afskåret fra omverdenen og i konstant frygt for at lave en lyd, der vil tiltrække uhyggelige rumvæsner.

Apostle (2018)
Kan ses på: Netflix

I 1905 tager en daglejer på en farlig mission for at redde sin kidnappede søster og lægger sig ud med en uhyggelig religiøs kult på en isoleret ø.

Barbarian (2022)
Kan ses på: Netflix

En ung kvinde, der skal til jobsamtale i Detroit, booker en lejebolig. Men da hun ankommer sent om aftenen, opdager hun, at boligen er blevet dobbelt-booket, og at der allerede bor en sær mand. På trods af sin mavefornemmelse beslutter hun at blive natten over…

Bodies Bodies Bodies (2022)
Kan ses på: Netflix

En gruppe rige unge i tyverne planlægger en tur sammen til et afsidesliggende familiepalæ, men de sjove festlege ender i bedrag, dobbeltspil og mord.

Cam (2018)
Kan ses på: Netflix

En webcam-pige med en voksende fanskare får hacket sin konto af en dobbeltgænger. Hun prøver at finde frem til den mystiske skurk og tilbageerobre sin egen identitet.

Carrie (1976)
Kan ses på: Prime Video

En akavet, telekinetisk teenagepiges ensomme liv er præget af konstant mobning i skolen og en undertrykkende, religiøs fanatisk mor derhjemme. Da hendes plageånder udfører en ydmygende prank til skoleballet, slipper hun et frygteligt kaos løs på alle og efterlader intet andet end ødelæggelse i sit spor.

Creep (2014)
Kan ses på: Netflix

Da en filmfotograf mangler penge og får arbejde i en øde bjergby, finder han ud af, at hans kunde har nogle foruroligende ideer.

Vil du gerne se mere, så ligger toeren også på Netflix, og er næsten lige så effektiv.

Deliver Us From Evil (2014)
Kan ses på: Netflix

Mens en politibetjent efterforsker en bizar sag, møder han en præst, der overbeviser ham om, at hændelsen er relateret til en dæmonisk besættelse.

Dracula – The Last Voyage of the Demeter (2023)
Kan ses på: Prime Video

Kom om bord på den russiske skonnert Demeter, som blev hyret til at fragte en privat last – 24 umarkerede trækasser – fra Karpaterne til London.

Med Robert Eggers nyfortolkning af Dracula (næsten) lige om hjørnet, er nu et godt tidspunkt at se eller gense denne.

Evil Dead: Rise (2023)
Kan ses på: Netflix og Max

En ung kvinde genforenes med sin søster, men deres møde forvandles til en bloddryppende kamp for overlevelse, da et jordskælv slipper en ældgammel dæmon løs.

Fluen (The Fly) (1986)
Kan ses på: Disney+

Den geniale forsker Seth Brundle (Jeff Goldblum) har fundet en metode til at teleportere levende væsener fra den ene ende af kloden til den anden. Han har bygget en maskine, der kan splitte et menneske op i atomer og samle det igen et andet sted – i hvert fald i teorien. Da det endelig lykkes ham at få maskinen til at virke rigtigt, beslutter han sig for at afprøve den på sig selv.

Get Out (2017)
Kan ses på: Netflix, Prime Video

Chris er nervøs over at skulle møde sin kæreste Roses forældre, og hans bekymringer skal vises sig at være velbegrundede, da weekenden går fra slem til værre.

Incantation (2022)
Kan ses på: Netflix

For seks år siden blev Li Ronan forbandet for at bryde et religiøst tabu. Nu er hun nødt til at beskytte sin datter mod konsekvenserne af sine handlinger.

It Follows (2014)
Kan ses på: Max, Viaplay og Filmstriben

Efter at 19-årige Jay og hendes kæreste har taget skridtet i deres forhold og har haft sex, bliver ingenting som før. Hun får en fornemmelse af, at nogen – eller noget – forfølger hende. Hendes nærmeste tror, at hun er paranoid, men snart bliver virkeligheden mere end tydelig. Sammen med sine venner gør hun alt for at flygte fra det, som aldrig virker til at være mere end et par skridt bag hende… og aldrig synes at give op.

Lad den rette komme ind (Let the Right One in) (2008)
Kan ses på: Netflix, TV2 Play og Filmstriben

Drengen Oskar på 12 år bor i en lejlighed med sin mor i et trøstesløst kvarter. Det er midt om vinteren, og sneen ligger i et tykt lag, frosten har bidt sig fast. På den diminutive legeplads i gården foran etagebyggeriet møder Oskar en dag den mystiske pige Eli, der med sin sære væremåde og stærke udstråling tryllebinder Oskar.

Last Night in Soho (2021)
Kan ses på: Netflix

En modestuderende drømmer sig selv tilbage til 1960’erne, hvor hun møder en smuk sangerinde. Men det glamourøse eventyr begynder hurtigt at slå revner.

Lights Out (2016)
Kan ses på: Viaplay

Som barn var Rebecca plaget af uforklarlige og skræmmende fænomener om natten. Efter at hun er flyttet hjemmefra, begynder hendes lillebror, Martin, også at se uhyggelige skikkelser, når han slukker lyset. Tilsyneladende har spøgeriet at gøre med deres mors barndomsveninde, Diana, som var udsat for en forfærdelig hændelse.

Midsommar (2019)
Kan ses på: Prime Video, Viaplay og TV2 Play

Da en filmfotograf mangler penge og får arbejde i en øde bjergby, finder han ud af, at hans kunde har nogle foruroligende ideer.

Nosferatu – Vampyren (1979)
Kan ses på: Prime Video og Filmstriben

Grev Dracula flytter fra Transsylvanien til Wismar og spreder skræk og rædsel rundt i landet. Kun en kvinde af et rent hjerte kan stoppe Grev Dracula.

Med Robert Eggers nyfortolkning af Dracula (næsten) lige om hjørnet, er nu et godt tidspunkt at se eller gense denne klassiker

Ondskabens Hus (Hereditary) (2018)
Kan ses på: Prime Video og Viaplay

Da familien Grahams matriark Ellen dør, begynder hendes datters familie at opdage gådefulde og stadig mere skræmmende hemmeligheder om deres slægt.

Ready or Not (2019)
Kan ses på: Disney+

Ready or Not følger en ung hustru (Samara Weaving), som flytter ind hos sin nye mands (Mark O’Brien) rige og excentriske familie (Adam Brody, Henry Czerny, Andie MacDowell), hvor en gammel tradition udvikler sig til en dødelig leg, hvor alle kæmper for at overleve.

Smile (2022)
Kan ses på: Netflix

Efter at have været vidne til en bizar, traumatisk hændelse, der involverede en patient, har Dr. Rose Cotter oplever skræmmende begivenheder, som hun ikke kan forklare. Da en overvældende rædsel begynder at overtage hendes liv, må Rose konfrontere sin foruroligende fortid.

Efterfølgeren Smile 2, udkommer senere denne måned, så nu er måske et godt tidspunkt at se denne

Stjålne kroppe (Invasion of the Body Snatchers) (1978)
Kan ses på: Prime Video

Da blomsterfrø falder ned fra rummet og slår rødder i San Francisco, bliver byen på smukkeste vis forvandlet af utrolige og eksotiske blomster. Men disse skønne blomster fra det ydre rum har grusomme planer med deres beundrere på Jorden: De vil langsomt klone deres kroppe og derefter gøre det af med originalerne!

The Babadook (2014)
Kan ses på: Max, Viaplay og Filmstriben

Da en filmfotograf mangler penge og får arbejde i en øde bjergby, finder han ud af, at hans kunde har nogle foruroligende ideer.

The Hills Have Eyes (2006)
Kan ses på: Disney+

En nyfortolkning af Wes Cravens spændingsfyldte kultklassiker fra 1977 om en ferierende familie, der pludselig står over for en desperat kamp for overlevelse i ørkenen mod blodtørstige mutanter.

The Night House (2020)
Kan ses på: Disney+

Mens hun forsøger at komme sig over sin mands død, befinder Beth sig alene i det hus ved søen, han byggede til hende. Hun prøver at holde sammen på alting, men så begynder mareridtene – foruroligende syner af et overnaturligt væsen i huset, som dragende kalder på hende. Selv om hendes venner fraråder hende det, begynder hun at grave i sin mands ejendele i sin søgen efter svar.

The Ritual (2017)
Kan ses på: Netflix

Fire venner med et langvarigt – men anstrengt – sammenhold tager på vandretur i den svenske vildmark, hvorfra de måske aldrig vender tilbage.

The VVitch (2016)
Kan ses på: Netflix og Prime Video

Da en filmfotograf mangler penge og får arbejde i en øde bjergby, finder han ud af, at hans kunde har nogle foruroligende ideer.

Verónica (2017)
Kan ses på: Netflix

Efter at have afholdt en seance i skolen i Madrid i 1991 får en teenagepige med mindre søskende mistanke om, at onde kræfter er trængt ind i familiens lejlighed.

You’re Next (2013)
Kan ses på: Prime Video

I denne neglebidende thriller angriber en økse-svingende bande familien Davison under en familiesammenkomst. Den sagesløse familie synes at være fanget, indtil en uventet gæst af familien viser sig at være den mest talentfulde dræber af dem alle.

Lige her til sidst har jeg en sidste bonus-film – en af de bedste gyserkomedier nogensinde, som endda har 20-års jubilæum i år nemlig:

Shaun of the Dead (2004)
Kan ses på: Netflix

Forbered dig på at grine, til du sprækker, over denne virkelig sjove gyserkomedie om to tabere, som forsøger at redde deres familier og venner fra kødædende zombier.

Du har helt sikkert stiftet bekendskab med en eller flere af filmene på listen, men jeg håber der er film iblandt der har skabt en interesse. Her til sidst vil jeg bare gerne ønske dig en (u)hyggelig Spooktober!

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.





© Copyright - arkaden.dk