Ad Banner

Film og serier

Deadpool og Wolverine: Den upassende joke! Der gik han alligevel for langt for Disney

Foto: 20th Century Studios/MARVEL

Af Sebastian Volder
2 december, 2024

Deadpool & Wolverine fortsætter med at levere sjove historier, både på og uden for lærredet. Denne gang handler det om en joke, der blev skrottet fra filmen, fordi den gik for langt – selv for Disney. Mens filmen i forvejen bugner af vilde replikker, var der én, som blev for meget for selv det muselignende mediehus.

Vi ved godt, vi har skrevet meget om Deadpool & Wolverine, men det er altså en film, der bliver ved med at levere sjove historier – både på og uden for lærredet. Denne gang handler det om den ene joke, som Disney ikke kunne godtage. Ja, det siger lidt, når vi taler om en film, der ellers flyder over med vulgære punchlines.

Ifølge det officielle manuskript, som er blevet offentliggjort på Disneys FYC-hjemmeside, var Deadpools oprindelige linje rettet mod Disneys “sparepolitik.” Deadpool skulle have sagt:

– Fuck! What we can’t even afford one more X-Man?” reads the line that Reynolds’ Deadpool was intended to say initially. “Disney is so cheap. I can barely breathe with all this Mickey Mouse cock in my throat.”

Eller på dansk

– “Fuck! Vi har ikke engang råd til én X-Man mere? Disney er så nærige. Jeg kan knap nok trække vejret med alt det Mickey Mouse-lort i halsen.”

Som du jo nok kan forestille dig, røg den joke direkte i skraldespanden hos Disney. I stedet blev den erstattet med en næsten lige så absurd sætning, som faktisk kom med i filmen:

– “Fuck, now Disney gets cheap? It’s like Pinocchio jammed his face in my ass and started lying like crazy.”

Og på dansk

– “Fuck, nu bliver Disney nærige? Det er som om Pinocchio stikker hovedet op i røven på mig og begynder at lyve som en sindssyg.”

20th Century Studios/MARVEL

Instruktør Shawn Levy og Ryan Reynolds har tidligere joket om denne specifikke ændring. I et interview med Entertainment Weekly afslørede Levy, at denne ene linje var den eneste, Disney krævede ændret. “Ryan og jeg har en pagt om at tage den oprindelige linje med os i graven,” sagde Levy og tilføjede: “Men lad os være ærlige, Reynolds’ erstatning er næsten endnu værre!”

En rekordbrydende film med fuld fart på humoren

Selv uden Mickey Mouse-joken har Deadpool & Wolverine slået alle tænkelige rekorder siden premieren i juli og cementeret sig som en af årets største filmsucceser. Ryan Reynolds fortsætter med at presse grænserne for, hvad der kan slippe igennem på det store lærred – og vi klager ikke!

Så hvis du stadig ikke har set filmen, hvad venter du egentlig på?

Om skribenten:

Sebastian Volder – Skribent & Anmelder

Sebastian er en film- og serie-nørd med en stor lyst til at formidle, hvad han ser. Han har tidligere anmeldt på lyd, nemlig i podcasten “Hvad Har Vi Set”, med stort fokus på film og serier. Han er altid ærlig med sine holdninger og er ikke særlig kræsen med film… og dog. Hvis han skulle vælge en genre som den eneste, han måtte se igen, så ville han vælge komedie.




© Copyright - arkaden.dk