Ad Banner

Anmeldelse

Delta Force multiplayer-anmeldelse – Forsigtig taktik, som låner fra to havne

Foto: Tencent

Mest læste

Af Kasper Hansen
7 januar, 2025

Delta Force er i et form for beta-stadie, hvor det kun er muligt at prøve kræfter med multiplayer delen - vi må altså stadig vente på deres singleplayer kampagne

Delta Force blev først udgivet i 1998 af NovaLogic og revolutionerede militære FPS-spil med sine store, åbne kort og taktiske elementer. Serien fokuserede på de hemmelige missioner af den amerikanske specialstyrke Delta Force. Efterfølgerne, som Delta Force 2 og Land Warrior, udvidede universet med nye missioner og bedre grafik. 2003’s Black Hawk Down satte fokus på slaget i Mogadishu, og blev et af seriens mest anerkendte spil.

Efter en længere pause,er serien nu genoplivet i 2024 med Delta Force: Hawk Ops. Denne nye udgivelse kombinerer klassiske elementer og cross-play (når det udkommer til konsol) og tilpasning af våben og operatører, mens den også genintroducerer de store åbne kort og taktiske gameplay, som fans af serien kender og elsker.

Delta Force er landet i et beta stadie, som gør to ud af tre spiltyper tilgængelige: Warfare og Operations.
Den tredje og sidste spiltype er Black Hawk Down kampagnen, som endnu ikke er tilgængelig. Den vil først lande senere i januar. Dog under en betalingsmur. Nej, vi skal ikke både få i poser og i sæk.

Spillet er kun tilgængeligt på PC via Steam og lander til konsol i første kvartal af 2025.

Der er rimelig godt smæk på detaljerne. Foto: Tencent

Det tekniske og grafiske aspekt

Givet at det er en first-person shooter, føler jeg, at frames per second (FPS) er ret væsentligt. Heldigvis klarede Delta Force sig også rigtig godt her, med et sted mellem 140 og 180 FPS. Selv om det svingede mellem de to tal, var det ikke noget, mine knap 30-årige øjne kunne opfange. Teknisk set ligger Delta Force derfor rigtig godt. På trods af, at det “bare” er en beta, er der absolut intet i vejen med det tekniske.

Oveni hatten er spillet også ret flot. Omgivelserne på de maps, der er tilgængelige lige nu, er meget varierede i deres stil. På trods af at der kun er fem maps, er de så store, at der er mange forskellige områder at udforske. Når vi bevæger os tættere på de militære karakterer, er animationerne dog en smule stive, og ansigterne er ikke de pæneste, men det generer mig ikke så meget – i hvert fald ikke i multiplayer-delen.

De forskellige spiltyper der er. Foto: Tencent

Spiltyperne

Som sagt har vi to spiltyper at lege med. Den første, kaldet Warfare, er en klassisk version, som man vil kunne genkende, hvis man har spillet Battlefield. Det er nemlig også den stil, Delta Force læner sig mest op ad, når det kommer til Warfare. Typisk spiller man 32 mod 32 spillere.

Der er flere forskellige game modes, som ser ud til at være tilgængelige hele tiden, og der er løbende events med andre gamemodes, hvilket jeg synes, udviklerne har gjort godt ved allerede at implementere. Lige nu er der et event, og der vil komme to flere inden for den nærmeste fremtid.

Attack and Defend er, hvor man som angribende hold har 300 respawns til at overtage seks områder. For det forsvarende hold gælder det så om at holde dem i skak, indtil angriberne løber tør for respawns. Det forsvarende hold har uendelige spawns.

King of the Hill fungerer som en slags Domination, som man kender fra Call of Duty og mange andre spil.

Jeg var klart større tilhænger af Attack and Defend, da det ofte skabte en masse kaos, med klumper af kanonføde, der maste sig igennem små gange. Og når man stod en hel klump, var det ret fedt at høre samtlige spilleres karakterer råbe nærmest i kor og med få milisekunder imellem de gængse remser, som der altid er når man genlader, kaster granater eller skal have hjælp til at blive genoplivet.

Det pressede en til at storme frem eller holde linjerne, afhængigt af hvilket hold man var på. På grund af de store maps varede kampene typisk en halv time, så ofte var jeg helt udmattet efter en kamp. Den følelse var ret fed.

Den anden spiltype er Operations. Her kan man tydeligt se inspirationen fra Escape From Tarkov. Det er en extraction shooter, der prøver at være langsom og taktisk, og med de dybdegående elementer, som Tarkov har. Man har et bestemt antal pladser og skal tage højde for at fylde sin rygsæk, brystlomme og lommer. Hvis man dør under operationen, mister man alt, hvad man havde på sig.

Jeg kan sagtens se fidusen, hvis man samler et fuldt hold på tre spillere, men jeg synes ikke, det var en særlig god oplevelse for mig. Der er masser af potentiale, og på trods af at udviklerne hos Team Jade har formået at integrere to så store multiplayeroplevelser, skal de have ros for deres detaljegrad.

En oversigt over måden du respawner på. Foto: Tencent

Levels og progression

Ved første øjekast, klaskede jeg kæben direkte i mit skrivebord, da jeg så, at mit startvåben havde 75 niveauer for at nå max-level. Hvis du synes, at Call of Duty er et grind, så bare vent, tænkte jeg – indtil jeg spillede min første kamp og steg seks niveauer med våbnet.

Det går faktisk ret hurtigt, så længe du får nogle drab, men selv et lille antal kan være nok til et niveau eller to, hvilket gør, at jeg hele tiden føler, der sker noget med min progression. Det samme gælder for min egen levelprogression – det går selvfølgelig en del langsommere, men stadig ikke for langsomt.

Og den operator, du vælger, er ikke bare et skin. De har hver deres unikke evner, og de stiger også i niveau, når du bruger dem. Der er noget for enhver smag.

Man får nærmest helt spændingshovedpine. Foto: Tencent

Et helt minigame for sig selv

Da jeg havde fået et af mine våben op i relativt højt level og virkelig fik låst på for noget forskelligt udstyr til det, så skal jeg da love for pandora æske blev åbnet. Det føles næsten som et spil for sig selv. Jeg skal ærligt indrømme, at på trods af jeg elsker first person shooter spil, så jeg ikke den stor auteur i at modificere de våben jeg bruger. Jeg er en relativ simpel type. UMP med silencer og så kører vi!

Men i Delta Force kan du virkelig skrue op for modificeringen. Flere grips og kolber kan justeres med vægt og andet, som ændre på præcisionen og hvor hurtigt du sigter. Hvis man virkelig elsker at nørde med de ting, så kan du virkelig få megen tid til at gå med det.

Men du kan også bare lege mig og tage det første og det bedste, og stadig have en følelse af at du ikke skal bruge utallige timer for at mestre, samtlige små specs på dine våben.

Man kan få to forskellige sigtekorn på sit våben. Foto: Tencent

Realismen

Realismen kommer med en fin balance. Hvis man hellere vil have en taktisk, mere slow-paced oplevelse, skal man vælge Operations. Her balancerer Delta Force præcist med den oplevelse, man er i humør til. Hvis du derimod vil have en sprængfyldt, intens oplevelse med utallige respawns, så er det Warfare, du skal vælge. Det har nok været hele idéen med deres tilgang til denne genopstandelse.

Men så kan man diskutere de forskellige operatorers evner. Mange af dem kunne måske godt eksistere i virkeligheden – for eksempel en kanon, der skyder tre granater hurtigt af sted, et exoskelet, der gør, at man løber hurtigere, eller en bue og pil med enten varmefølsom radar eller EMP. Alligevel bryder det en smule med illusionen for mig. Vi er dog ikke helt der, hvor det ødelægger min oplevelse.

Hvad der derimod trækker ned, er tanks og biler med maskingevær på toppen. Når man laver så store, åbne baner, hvor de kan køre frit, bliver jeg frustreret over, at de også kan køre inde i bygninger. Du har ikke en chance for at gøre noget, og så har de meget liv!

“Men kan du ikke bare selv hoppe i sådan en vogn, Kasper?” JO! Men det ville være kedeligt at spille spillet sådan. Jeg er en type der godt kan lide at spille, som ham der løber. Du kan selvfølgelig også flyve. Jeg siger ikke, at de ikke skal være der – de skal bare holdes ude i de åbne områder.

Jeg ved det godt, det var ikke helt optimalt. Foto: Tencent

Konklusion

Delta Force formår ikke at skabe noget helt nyt inden for den militære genre, men vælger i stedet at læne sig op ad to forskellige tilgange, som hverken er dårlige eller perfekte. I stedet rammer det et solidt bundniveau uden at være noget helt særligt. Den eneste undtagelse kunne være den dybdegående modificering af de forskellige våben.

Men hvad spillet formår, er at skabe den rette balance for, hvad humøret rækker til. Er du til store åbne baner, hvor eksplosionerne hagler ned, eller vil du hellere gå stille og taktisk til værks med et hold på tre, så har Delta Force begge dele. Den tredje og, for mit vedkommende, mest spændende spiltype – Black Hawk Down-kampagnen – er endnu ikke ude, men jeg ser frem til at prøve den.

Udvikler/Udgiver: Team Jade / Tencent

Genre: FPS multiplayer military

Platform: PC via Steam (anmeldt på), Xbox Series X|S (Q1), PS5 (Q1)

Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Hvad viser Dell og Alienware frem til CES 2025? – Tandem OLED og nemme...
Hvad viser Sony frem til CES 2025? – PlayStations spil-IP’er skal...