Mest læste
Arkaden er medarrangør af Spilprisen 2025
Indiana Jones and The Great Circle-anmeldelse – Det bedste Indy-eventyr i årtier
Vejen Hjem-anmeldelse – En af de mere interessante danske film, men den formår ikke at opretholde spændingen
Infinity Nikki-anmeldelse – Kjolejagt i den store vide verden!
Ravenswatch-anmeldelse – Dystert tag på roguelike med fabler og eventyr
Chris Evans joiner Robert Downey Jr. I kommende Avengers film
3 Gyser-Klassikere vender tilbage i 2025
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Det skal du se i biografen – december 2024
I hvilken rækkefølge skal du se Indiana Jones-filmene?
Det ser ud til, at Microsoft Flight Simulator 2024 (MSFS 2024) nu endelig kan lægge de omfattende serverproblemer forbundet med udgivelsen bag sig, ifølge Microsoft. Desuden arbejdes der hårdt på flere opdateringer, der skal adressere de fejl og mangler, der har plaget simulatoren siden dens udgivelse den 19. november.
I et blogopslag på det officielle forum forklarer Jorg Neumann, leder af Microsoft Flight Simulator, at de tidlige problemer med adgang og streaming nu er løst efter, at serverkapaciteten er blevet forøget. Serverne fungerer nu angiveligt med en pålidelighed på 99.999%. I sidste uge blev en hotfix implementeret for at forbedre stabiliteten og løse flere problemer. En ny patch er planlagt til næste uge med yderligere stabilitetsforbedringer og andre rettelser, og en større patch følger ugen efter.
Der har desuden været problemer med tredjepartsindhold fra Microsoft Flight Simulator 2020 (MSFS 2020), som har forårsaget betydelige problemer i MSFS 2024. Alt indhold, der ikke omfatter luftfartøjer fra MSFS 2020, vil blive fjernet fra simulatoren, indtil problemerne er løst. Den større patch vil blandt andet give spillerne mulighed for selv at vælge, hvilket indhold der bliver streamet fra skyen, og dermed adresserer udviklerne et af de største kritikpunkter af spillet, nemlig dets afhængighed af streaming af indhold fra skyen. Du kan læse mere om problemerne ved udgivelsen og om MSFS 2024s streamingbaserede arkitektur, i vores artikel her.
Endelig vil der i næste uge blive afholdt den vanlige udvikler-livestream på udviklernes Twitch-kanal, hvor Asobo samt Neumann vil stå til rådighed for at svare på spørgsmål og give flere opdateringer.
Om skribenten:
Nicolaj Kelm Jyde – Vært & Anmelder
Til daglig er Nicolaj evighedsstuderende i kemi, men når han ikke er begravet i bøgerne, er han medvært på Arkadens podcast, hvor han dyrker sin passion for spil. Han pauser gerne Microsoft Flight Simulator for at anmelde de nyeste spil for Arkaden men føler sig mest hjemme i førstepersonsskydespil.