Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Detroit: Become Human har nu solgt over 10 millioner eksemplarer

Foto: Wccftech

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
8 oktober, 2024

Detroit: Become Human beviser, at der er salg i dystopiske narrative spil, med over 10 millioner solgte eksemplarer

Detroit: Become Human, som blev udgivet i 2018, har nu rundet en imponerende milepæl med over 10 millioner solgte eksemplarer på tværs af PlayStation og PC. Spillet er kendt for sin visuelt imponerende grafik og, vigtigst af alt, dets engagerende narrativ, hvor spillernes valg reelt har indflydelse på spillets udfald. I Detroit: Become Human styrer spilleren flere forskellige karakterer, hvor hver beslutning kan få store konsekvenser for historiens videre forløb. Spillet er en følelsesladet oplevelse, hvor temaer som kunstig intelligens, menneskelighed og oprør spiller en central rolle.

Ifølge Insider Gaming, afslørede Quantic Dream, der står bag spillet, for nylig, at spillet nu har solgt over 10 millioner eksemplarer.

Detroit: Become Human tager spilleren med på en rejse gennem en dystopisk fremtid, hvor androider – også kaldet synths – begynder at gøre oprør mod deres menneskelige undertrykkere. Spilleren skifter som før nævnt mellem flere karakterer, som alle har deres egne personlige historier og dilemmaer. 

Spillets succes skyldes ikke kun dets tekniske formåen, men også den måde, det placerer spilleren centralt i en historie, hvor man hele tiden balancerer mellem valg, der kan ændre spillets retning drastisk. Guillaume de Fondaumière, der er CEO for Quantic Dream, udtrykte i et opslag på X sin taknemmelighed overfor de mange fans og understregede, at det var deres støtte, der gjorde denne milepæl mulig.

– Hele Quantic Dream-teamet er sammen med mig stolte over at kunne meddele, at Detroit: Become Human nu har solgt over 10 millioner eksemplarer på PlayStation og PC. Vi er ekstremt taknemmelige overfor hver og en af jer, der har spillet spillet. I betyder alt for os, og vi kunne ikke have nået denne utrolige milepæl uden jer!, skriver han i opslaget.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger






© Copyright - arkaden.dk