Ad Banner

Nyheder

Doom og Doom 2 får nye forbedrede versioner 

Foto: Bethesda

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
9 august, 2024

Spillene er tilgængelige nu på PlayStation, Xbox, Nintendo Switch og PC

X Bruger Wario64 har opdaget et Steam-opslag for de nye forbedrede udgaver 

Doom + Doom 2 er nu tilgængeligt på Steam, PSN, Xbox Store og Nintendo eShop. 

Pakken koster $9,99 (84,00-86,00 DKK), og det ser ud til, at spillere, der allerede ejer Doom eller Doom 2, kan downloade den nye forbedrede udgave uden ekstra omkostninger på den platform de ejer en af dem. 

Begge spil vil være inkluderet i én pakke og vil indeholde Doom, Doom 2, en ny Deathmatch-pakke med 25 baner samt seks bonus-episoder: 

TNT: Evilution 

The Plutonia Experiment 

Master Levels for Doom 2 

No Rest for the Living 

Sigil 

Legacy of Rust 

Den sidste af disse, Legacy of Rust, er en helt ny episode, som er blevet skabt af medlemmer fra id Software, Nightdive Studios og MachineGames. 

Foto af: Bethesda

I følge Steam-opslaget vil de nye forbedrede udgaver af spillene køre på KEX-motoren, som også blev brugt i de nyligt udgivne remasters af Doom 64, Quake og Quake 2

Dette resulterer i indbygget 16:9-understøttelse og 60 billeder i sekundet gameplay ved 1080p på alle platforme, og op til 120fps i 4K på visse hardware. 

Spillere vil også kunne vælge mellem det originale soundtrack eller et nyt arrangeret soundtrack af Andrew Hulshult, som komponerede musikken til Brutal Doom og var medkomponist på musikken til Ancient Gods-udvidelsen til Doom Eternal

Den nye udgave vil også understøtte cross-platform multiplayer for op til 16 spillere i både Deathmatch og co-op mode 

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.





© Copyright - arkaden.dk