Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Dr Disrespects tidligere spilstudie lukker ned

Foto: Midnight Society

Af David Darville
31 januar, 2025

Ifølge Gamerant har Midnight Society, studiet co-founded af YouTube-streameren Dr Disrespect, truffet den hårde beslutning at lukke ned. Det betyder samtidig, at deres ambitiøse extraction shooter, Deadrop, aldrig bliver til noget. Studiet har haft en vild rejse, præget af kontroverser omkring både Dr Disrespect og spillets NFT-strategi.

I 2023 røg Dr Disrespect ud af Midnight Society efter anklager om upassende adfærd på Twitch. Det kostede ham ikke kun studiets støtte, men også flere brandpartnerskaber, og han blev demonetiseret på YouTube. Midnight Society forsikrede dog dengang, at de ville fortsætte udviklingen af Deadrop uden ham.

Midnight Socity opslag

Spillet var oprindeligt sat til at udkomme i 2024, men det blev aldrig en realitet. Studiet annoncerede for nylig på X, at de lukker helt ned, og at de 55 udviklere nu søger nye job i branchen. Reaktionen blandt fans har været blandet – nogle efterspørger en refundering af deres støtte, mens andre håber, at studiet frigiver en udviklerbuild, så communityet selv kan færdiggøre projektet.

Sjovt nok skete lukningen samme dag, som Dr Disrespect blev remonetiseret på YouTube. Nogle spekulerer i, om det er mere end bare et sammentræf, men der er ingen beviser for, at de to ting hænger sammen.

Dr Disrespect har endnu ikke udtalt sig om studiets lukning eller Deadrops aflysning. I mellemtiden fortsætter han sine livestreams på YouTube og Rumble, hvor han stadig trækker tusindvis af seere.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk