Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Drop-anmeldelse – Hvis du forventer spænding, så bare…Drop it

Foto: UIP / Universal Pictures

Mest læste

Ad Banner
Af Henrik Brandt
16 april, 2025

Med en præmis, der kaster et skarpt blik på de farer, der kan opstå i den digitale datingverden, sætter Drop scenen for en intens thriller. Men hvordan formår filmen at balancere de intense temaer med den nødvendige nerve og suspense, som en thriller kræver? Spoiler: bare swipe videre

Jeg havde faktisk glædet mig til Drop. Ikke sådan det-her-bliver-den-bedste-thriller-nogensinde, men tilpas nysgerrig til, at jeg hurtigt meldte mig til pressevisningen. Men så begyndte det at gå galt – for jeg blev desværre eksponeret for traileren, og hold nu op… Det må være en af de mest spoileriøse (hvis det er et ord) trailers jeg har set i årevis. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at det er en af de trailere, hvor du nærmest kan score 10/10 på en multiple choice-test om filmens plot. Det kvalte min forventning.

Pro-tip!

Nu får du, kære læser, lige et pro-tip fra én der går ret meget i biografen (jeg har trods alt lige rundet biograftur nr. 50 i indeværende år). Uanset om du går i biografen VUE eller Nordisk Film Biografer, så kan du tillægge 15 minutters reklame- og trailertid til starttidspunktet, så du slipper for at se de samme reklamer igen og igen – du har trods alt betalt for at se filmen og ikke for at se reklamerne. MEN når du så træder ind i salen: vis respekt. Brug ninja-mode, så du ikke forstyrrer andre – Ikke noget med at rasle med poser, lyse med telefon eller tage plads som om du er med i en Broadway-opsætning.

En ramme spændt som en bue

Foto: UIP / Universal Pictures

Anyway, tilbage til Drop.

Filmen starter faktisk meget lovende. Konceptet er super aktuelt – overvågning, dating, paranoia, grænser mellem det offentlige og det private, det hele er spot on. Og setuppet er enkelt men effektivt: én location, en restaurant, en blind date gone wrong-ish. Det er alt sammen sat i scene med en vis visuel elegance og teknisk sikkerhed. Skuespillet er heller ikke til at klage over, det er hæderligt, og castet – især Meghann Fahy gør, hvad de kan med materialet.

Det er heller ikke hvem som helst, der er instruktøren. Navnet er Christopher Landon, som har før bevæget sig i de samme genrer med en vis grad af succes. Han stod bag Happy Death Day og Freaky – begge film, der kombinerer gyser og komedie med en mere klar idé om tone og stil. Hertil har han været medforfatter på samtlige Paranormal Activity-film. Så han har leget lidt med thriller og suspense genren. 

Drop it

Måske er det også derfor, at det er lidt ekstra skuffende at Drop hurtigt mister pusten og dropper stemning og intensitet. Tonemæssigt aner Drop ikke, hvilken film den gerne vil være. Den vil gerne være foruroligende, men formår aldrig at skabe egentlig spænding. Den vil gerne være morsom, men det meste af humoren føles som noget, der er blevet tilføjet i manus i 11. time, fordi nogen tænkte “vi skal have noget comic relief her, ellers mister vi publikum.” Spoiler: de mistede mig – mentalt i hvert fald.

Mysteriet, som skulle være filmens kerne, er underligt fladt. Jeg følte mig aldrig rigtig investeret i hovedpersonens frygt eller den potentielle trussel, der lurede under overfladen. Filmen forsøger desperat at skrue op for paranoiaen, men det er lidt som at puste luft i en punkteret ballon – den ligger bare dér. Flad. Livløs.

Et af de største problemer ved Drop er, at den simpelthen falder over sine egne ambitioner. Filmen tror virkelig, den er klogere og mere original, end hvad den egentlig er. Det er næsten komisk, hvor højtideligt den tager sig selv. Det er som om den forsøger at signalere dybde og kompleksitet, mens den i virkeligheden kun lige kradser i overfladen. Filmen vil så gerne være et moderne tech-noir-mysterium med noget at sige om overvågning og digital identitet, men det hele forsvinder i selvhøjtidelige monologer, banale pointer og et manuskript, der konstant forsøger at overbevise os om, hvor genialt det hele er. 

Foto: UIP / Universal Pictures

Det er som en thriller, der starter med at viske dig noget hemmeligt i øret, men så råber plottet i hovedet på dig fem minutter senere – det, der skulle føles subtilt og pirrende, bliver i stedet klodset og overforklaret.

I tredje akt går det helt galt og her forlod jeg mentalt biografen. Filmen skifter pludselig karakter – som om nogen backstage råbte “plot twist!” og tog et manuskript fra en anden film frem. Det hele begyndte at ligne en lidt kikset parodi på sig selv, og i stedet for at sidde med hjertet i halsen, sad jeg og overvejede om jeg skulle have mayo eller remoulade til mine fritter. Det er lidt som Trap af M. Night Shyamalan – der havde præcis samme problem: en spændende idé, der kammer over i noget, der mest af alt føles som et genre-mashup uden kompas, og hvor slutningen underminerer alt hvad der er sket tidligere i filmen. 

Og det er ærgerligt. For Drop har helt klart ambitioner og gode intentioner. Den har nogle æstetisk flotte rammer, en interessant grundidé og et aktuelt tema. Men den ender med at være et frustrerende eksempel på, hvordan en film kan have alt det ydre på plads og stadig ramme helt ved siden af.

Relevans

Foto: UIP / Universal Pictures

Der er ingen tvivl om, at Drop har fat i noget aktuelt og relevant. Den tager udgangspunkt i den moderne datingkultur, med alt hvad det indebærer af overvågning, usikkerhed og frygten for at havne i en situation, der hurtigt kan blive farlig. Det perspektiv er både skræmmende og stærkt – for virkeligheden viser os gang på gang, at især kvinder risikerer at blive udsat for vold og manipulation, også når de blot forsøger at navigere i noget så almindeligt som en date. Det kunne have været filmens mest kraftfulde element. Desværre får Drop aldrig rigtig forløst det potentiale. I stedet for at dykke ned i ubehaget og konsekvenserne af den præmis, bliver det en lidt overfladisk og meget Hollywood-ficeret omgang.

Konklusion

Alt i alt er Drop en film, der starter lovende, men ender som en film du helst vil ghoste. Den har rammerne i orden, men indholdet halter – og det hjælper ikke, at filmen insisterer på at tage sig selv så alvorligt, at det nærmer sig det komiske. Det, der kunne have været en intens og aktuel tech-thriller, bliver i stedet en rodet oplevelse, der dropper både spænding, mystik og pacing undervejs. Idéen er god, men udførelsen? Not so much. Du kan roligt swipe left på den her.

Medie: Biograf

Skuespillere: Meghann Fahy, Brandon Sklenar, Violett Beane, Jeffery Self

Instruktør: Christopher Landon

Genre: Drama, Thriller

Premieredato: 16.04.2025

Spilletid: 100 minutter

Selskab: UIP / Universal Pictures

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Sinners-anmeldelse – Ryan Cooglers største bedrift og en genredefinerende...
Warner Bros. Pictures
Xbox WireThe Outer Worlds 2 vil være et rigtigt rollespil