Ad Banner

Anmeldelse

Elden Ring: Shadow of the Erdtree-anmeldelse – Et mesterstykke i skyggerne

Mest læste

Af Nicklas Egebæk Hansen
18 juni, 2024

Hvordan forbedrer man årets spil? Det er den udfordring FromSoftware og dets præsident, Hidetaka Miyazaki, har stået over for. Elden Ring tog verden med storm, og Shadow of the Erdtree er den eneste udvidelse til årets spil fra 2022.

Forventningerne er skruet op

Elden Ring ændrede mit forhold til videospil. Aldrig før har et spil på samme måde kunne fange mig, og vedholde denne interesse gennem dybe gameplay-elementer og uendelige udfordringer. Dette var spillet, som introducerede mig til FromSoftware titler, hvor jeg dog har tidligere mislykkedes forsøg bag mig, blandt andet Demon´s Souls i sin tid til Playstation 3.

Fra første gang jeg åbnede døren til Limgrave, var jeg alt andet end solgt. Frustration var mere gennemtrængende end glæde. De første mange timer gik med at få bank af selv de mest almindelige fjender – heldigvis har jeg en stædig personlighed, når det kommer til gaming. Følelsen af at jeg kunne forbedre mig selv overtog, som man langsomt kunne se hvordan tidligere udfordringer langsomt blev nemmere for hver gang. Så selvom jeg nok døde en million gange, så tændtes der en ild i mig, med ønsket om der ikke blev en gang nummer en million og én. Nu er jeg der, hvor spillet altid er et sikkert sted, man kan vende tilbage til, hvad end det er speedrunning, udfordrende gennemspilninger, eller noget helt tredje – Elden Ring har skabt en kærlighed til denne type af spil.

De første skridt i Limgrave

Utallige timer er sidenhen blevet brugt, ikke bare i Elden Ring, men alle FromSoftware titler. Alle og en, er de blevet spillet igennem flere gange. Der er tilmed en detalje, som går igen i deres alle titlerne; DLC´en er typisk højdepunktet i dem alle. Det er her spillene folder sig ud, og introducere de bedste bossfights – ja, selv i Dark Soul 2. Hvem husker ikke sin første duel med Artorias, eller den øde slagmark mod Slaveknight Gael? Dette er også gældende i Bloodborne, hvor Orphan of Kos står klarest i min ærindring.

Historikken betyder, at forventningerne er tårnhøje, for ikke nok med at udvidelserne typisk er det bedste i spillene, så er Elden Ring også det største spil af dem alle! Er det realistisk at forvente, at FromSoftware kan levere et stykke arbejde, som er på niveau med Game of the Year 2022? Én ting er dog sikkert, der er skruet op for alle tangenter i Shadow of the Erdtree.

Tre tidligere anmelderroste udvidelser til Dark Souls trilogien

Skyggernes Rige

Du begynder din rejse i en verden separeret fra “The Lands Between”, i en ny verden kaldet “The Realm of Shadow”. Denne verden var den første som Queen Marika (Gudernes moder) betrådte, og ses som en verden for guder. Hele verdenen er, som titlen indikerer, en skyggeside af The Erdtree fra The Lands Between.

Hvis du tænkte, at man blot kunne starte et nyt spil og derfra hoppe direkte ind i SotE, så tro om igen. Har du endnu ikke fået besejret Mohg og Radahn, så er der altså ingen adgang til det forjættede lang. Du kan læse mere om hvordan du forbereder til udvidelsen her, hvis du ikke allerede har klargjort dig. Der er en forklaring i spillets historie om hvorfor lige netop disse to skal være besejret. Som det kunne ses i story traileren, så ofrede Miquella sit eget liv til Mohg, Lord of Blood, for at kunne komme til skyggelandet. Derudover skal man have befriet Radahn fra sin legemliggørelse og befri stjernerne, for at få adgang til The Realm of Shadow.

Leda står nu ved din side, parat til at ledsage dig ind i Skyggeriget ved Dynasty Mausoleum

Hvad er så din rolle i alt dette? Jo, lige nu styrer tyrannen Mesmer skyggeriget, efter sin udrensning af alt uden ynde. Derfor søger de få tilbageværende støttere af Miquella (bror til Marika), at gøre ham til leder af landet – og det skal de bruge din hjælp til. Du vil langsomt lære dine trofaste kompagnoner at kende. Din primære ledsagerske ind i skyggeriget er Leda, en ridder som har svoret troskab til Miquella. Derudover vil du stifte bekendtskaber med en munk, præst, og mange flere interessante karakterer på din færd. Et godt råd: Lyt til, hvad de har at sige, da det er en stor hjælp i din færden i dette mørke land.

Netop mørke er en rammende beskrivelse for dette dystrer land. Man kan føle den pinefulde historie i både dets væsener og lokationer, men også i de skrifter og beskrivelser du løbende støder på. FromSoftware mestrer ganske enkelt denne type af historiefortælling gennem miljøer og nysgerrighed som ingen andre. Blandingen af melankoli, tidligere tiders storhed og det obskure er i topklasse, og det fristes man til at sige er, som det plejer at være i disse titler.

Første gang du sætter benene i The Realm of Shadow

Balancerer på en knivsæg

En af de store udfordringer i en udvidelse, hvilket også er en bekymring jeg har delt, er sværhedsgraden i Shadow of the Erdtree. Man kan teknisk set påbegynde rejsen i level 1 på ens første gennemspilning, men din karakter kan ligeledes være i lvl 300 på NG+ 10. Dette er op til spilleren, og er ikke noget man som spilproducent kan styre. Måden hvorpå de har imødekommet denne udfordring er gennem Shadow Realm Blessing. Denne tilføjelse øger din karakters stats, eller dine spirits, men kun så længe du befinder dig i The Realm of Shadow. Tilføjelsen betyder, at der grundlæggende er et separat level system til dette område, hvilket giver en frihed til spilleren ift. hvornår man ønsker at udforske denne verden.

Der er nu mulighed for at forstærke sig selv gennem Shadow Realm Blessings

Shadow Realm Blessing giver spilleren et større incitament til at finde og besejre bosser, samt udforske kortet. Det er nemlig her man finder de Scadutree Fragments og Revered Spirit Ashes, som man skal anvende for at øge sine stats. Det er naturligvis ikke påkrævet at gå på jagt efter disse opgraderinger, men lad mig blot sige, at dine stats er næsten fordoblet i Shadow level 18 ud af 20. Denne forskel i dine stats, er ligeledes en stærk indikator for, hvilken sværhedsgrad du skal forvente dig af spillets bosser.

Bosskampe i storform

Mange vil nok argumentere for, at grundessensen af en FromSoftware-titel er dets bossfights. Det er disse øjeblikke man typisk husker bedst, om det så var fordi kampen var besværlig, udfordrende, cinematisk, eller ganske enkelt bare episk. Hvad end du er til kampe med mennesker fanget i en løvekrop, en magisk ridder med et ild- og magisværd, eller en skør halvgud, som trækker sin egen rygrad ud og gør det til et sværd, så vil du elske de bossfights spillet har at byde på. Som altid er nogle lavet mere som gimmicks, mens andre påkræver en højere grad af evner.

En sværdduel med en magisk ridder

Ikke nok med at kampene er udfordrende på hver deres måde, så har introduktionerne og det cinematiske ligeledes fået et nøk opad. Introduktionen og forventningerne til kampen er en stor del af den intensitet der bliver skabt, både inden og under kampen, og det på dette punkt skuffer spillet absolut ikke. Rent kampteknisk har de fleste bosser ligeledes fine åbninger for heals og modangreb, og falder ikke alle i samme fælde som grundspillet, hvor flere bosser har en tendens til at lave angrebskombinationer på 40 sekunder, inden man som spiller får lov at reagere.

Her er det vigtigt at pointere, at jeg ikke selv har brugt nogle summons eller spirits. Ønsker man en anden tilgang til spillet, vil der naturligvis være endnu flere åbninger for spilleren. Der er nemlig ingen tvivl om, at mange af disse bosser har været med henblik på, at de skal være de sværeste og ypperste kampe der hidtil er lavet i Elden Ring. Kampene er dog det hele værd, og der var eksempelvis en kamp mod Bayle the Dread på toppen af et tordnende ildbjerg, som overgik alle hidtidige cinematiske kampe.

Synes man at Malenia var svær at håndtere, så glæd dig til den sidste boss i Shadow of the Erdtree. Denne kamp gør alle tidligere bossfights i Elden Ring til skamme, i hvert fald for mig personligt. Her skal du bruge alt du har lært i spillet, og derudover skal du ganske enkelt være rigtig god. Udfordringen i denne udvidelse er i hvert fald ikke til at tage fejl af!

Episk kamp mod Bayle the Dread

Tilbage til rødderne

Hidetaka Miyazaki lovede os et kort på størrelse med Limgrave. Kender man ham ret, så er han dog typen, som hellere vil under- end oversælge sit produkt. Lad mig sige det sådan her; The Realm of Shadow er markant større end Limgrave! Selve overfladen er nærmere tre gange stå stor, og det er uden at beregne de mange lag, som kortet består af.

Netop kompleksiteten af kortet er noget, som er gjort ekstraordinært godt denne gang. Hver lokation har flere indgange og dermed muligheder for at blive opdaget – det største “problem” er ikke at lade sig rive med, og komme til at gå i en anden retning, fordi man konstant opdager nye veje man ønsker at forfølge. Et godt eksempel var en skillevej, som i den ene retning havde dragestatuer og den anden en mere lige retning. Ved at følge dragestatuerne blev man ført ned i en dungeon, som herefter førte til et nyt område med farverige blomster. Dette område havde så tre nye muligheder, den ene som førte til toppen af et bjerg, den anden førte dybt ned i havets dyb og den sidste videre mod en ny mark. Før man ved af det, så er man så langt nede af den ene sti og et eventyr man slet ikke havde forventet at opleve.

Eksempel på en opdagelse jeg ikke havde regnet med under havet

At verdenen er stor, betyder heldigvis ikke den er kedelig. Man oplever alt fra den åbne slette i begyndelsen, til grønne skove, mystiske marker og gamle ruiner badet i planter. Du vil opleve et område uden nævneværdig combat, men som i stedet fokuserer på udødelige identiteter som jagter dig gennem en mørk skov. Dette sted vakte minder om Dark Souls 1, hvor det at finde en Bonfire, var som at føle hjertefred! Der er altså ikke sparet på diversitet i områderne, hvilket forstærker følelsen af tilfredshed ved at gå på opdagelse i denne verden.

Noget andet, som gav mig minder tilbage til Dark Souls titlerne, er de mange legacy dungeons – dvs. lokationer som er hele områder i sig selv, som eksempelvis Leyndell og Castle Morne i grundspillet. Det skorter ikke i mangel på disse legacy dungeons, og flere gange er det noget af det bedste jeg har oplevet i en FromSoftware titel til dato. Eksempelvis fandt jeg en hemmelig bagindgang til Shadow Keep, og først på min anden gennemgang af spillet, opdagede jeg den tiltænkte hovedindgang. Dette betød, at jeg havde oplevet slottet bagfra – hvilket var noget af en opdagelse, da det gik op for mig. Stederne er altså ikke linærer, og opdagelse betaler sig! Lokationerne er fyldt til randen med indhold og loot, som blot venter dig rundt om hjørnet. Der er derudover hemmelige bosser, som kun bliver opdaget ved at afsøge hver en afkrog.

Eksempler på de mange forskellige områder man kommer forbi

Et godt råd er at sidde med et notesark ved siden af. Det er min oplevelse, at man ved at holde styr på lokationer og karakterer, ikke glemmer steder man burde genbesøge. Men på trods af mine noter og timevis af søgen, er der dog fortsat ét område jeg aldrig kunne finde vej til, og som stadig hjemsøger mine drømme. Dette er noget af det som kan være så frustrerende ved disse titler, men samtidig så givende, når man en skønne dag finder vejen derhen.

På trods af kortets størrelse, så er verdenen generelt set fyldt godt ud med meningsfulde steder at opdage. De nye Scadutree Fragments giver ligeledes et nyt incititament til at lede efter skjulte bosser, og der er spækket med spændende loot, såsom rustninger, våben, talismans, magier og spirit ashes. Jeg søgte hver en afkrog for at vide mig sikker på, at jeg ikke gik glip af noget nyt. Gør man ikke det, kan man glippe fantastiske ting (jeg kigger på dig, Great Katana og Hand-to-Hand).

Indgangen til et mørkt og usikkert sted…

Gaveregn

Netop items, hvad end det er våben, rustning, eller andet udstyr, er en stor del af grunden til at spille disse spil. De unikke sammensætninger der kan strikkes sammen, kan give en helt ny spiloplevelse end den oprindelige. Her kunne mange spilfirmaer formentlig være fristet til at give mere af det samme – hvilket også er tilfældet her – men der er også tilføjet en del nye typer af våben.

Den mest opsigtsvækkende kategori er nok Hand-to-Hand, som er en form for Martial Arts våben. I vaskeægte Bruce Lee stil, kan man nu banke sine fjender med sine bare hænder og fødder. Der kan argumenteres for, at der er bedre valg ift. ren styrke. Dog vil jeg slå et slag for, at disse våben er blandt de mest underholdende at anvende ud af hele arsenalet der er tilgængeligt! Andre nye tilføjelser indebærer Backhand Blades, Great Katanas, Light Greatswords, Thrusting Shields, samt en masse nye våben i allerede eksisterende kategorier. De har kort sagt ikke taget den nemme udvej.

Hand-to-hand våben i udvidelsen

Talismans er en af hjørnestenene i et build, og her er der også blevet plads til at forbedre dem, som ikke fik så meget kærlighed i grunspillet. Eksempelvis er der flere ting, som nu styrker Roar og Magma, samt Beast Incantations. Kort sagt bliver der gjort plads til en større variation i måden man kan spille spillet på. Tilføj derudover en masse nye items som kan craftes. Ikke blot til kampe, men også til at at få adgang til alle områder i spillet.

Ashes of War er den sidste ting, som der er blevet lavet spændede tilføjelser til. Her kan man nu flyve i luften som en Crucible Knight, eller bruge en opgraderet form for Hoarfrost Stomp. Derudover giver alle bosser nu Remembrances, som alle kan indleveres til eksklusive våben, magi, eller Ashes of War. Der er nogle helt unikke og specielle valgmuligheder imellem, så glæd dig til at prøve kræfter med noget nyt!

Aspects of the Crucible: Wings

Konklusion

Elden Ring: Shadow of the Erdtree er et førsteklasses eksempel på, hvad en udvidelse skal bringe til en spiltitel. The Realm of Shadow er en gribende verden, tætpakket med interessante og betagende områder. Forkælelsen består dog ikke blot af volume, men også af meningsfyldt indhold, som giver spilleren alt det man leder efter; udfordringer, opdagelse og build-variation. Krydr dette med nogle af de bedste legacy dungeons og bosskampe, som FromSoftware har leveret til dato, og du har en udvidelse som er alle pengene – og ikke mindst din tid – værd.

Udvikler/Udgiver: FromSoftware

Genre: Action, RPG

Platform: PC, PlayStation 5 (anmeldt på) og 4, Xbox Series X | S

Om skribenten:

Nicklas Egebæk Hansen – Skribent & Anmelder


Uddannet inden for IT og brugerdesign. Spilverdenen åbnede sig for ham ved Pokémon Red til GameBoy i halvfemserne. Siden har Dark Souls trilogien vendt op og ned på forståelsen for, hvad spil kan – Dark Souls er til dato den bedste spiloplevelse for ham. Han nyder at analysere spil og alle de komponenter de består af; Gameplay kommer dog altid i første række for ham.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
The Talos Principle 2: Road to Elysium-anmeldelse – Et komplekst punk...
Devolver Digital
Alt du skal vide om Kingdom Come: Deliverance 2: Stort interview med manden...