Ad Banner
Ad Banner

Film og serier

Er du Millennial? Så vil du elske tema-sangen til den nye Devil May Cry anime!

Foto: Netflix/ Capcom

Af Simon Buris Klavsen
1 februar, 2025

Find dine baggy pants og bagvendte kasket frem, og gør dig klar til en nostalgisk oplevelse!

Dæmonjægeren Dante, der havde sin debut tilbage i 2001 i det første Devil May Cry-spil til PlayStation 2, er snart tilbage i en splinter ny anime på Netflix!

Devil May Cry har på stående fod, 6 spil-titler og én anime bag sig, men d. 3 april 2025 udkommer der altså en ny serie på Netflix, om den sværd-svingende, pistol-bærende, altid i rød trenchcoat-iført og pizza-elskende dæmonjæger: Dante. Seriens skaber er Adi Shankar, som bla. også er en af navnene bag en anden Netflix produktion, nemlig hitserien: Castlevenia.

Som nævnt tidligere, så fik Devil May Cry sin egen serie tilbage i 2007 med titlen: Devil May Cry: The Animated Series, som egentlig bare var en mini-serie på 12 afsnit, hvor bla. Rueben Langdon vendte tilbage som den engelske stemme til Dante, og som han har været (næsten) fast, siden Devil May Cry 3: Dante’s Awakening fra 2005.

Men! I den kommende serie, er Rueben blevet erstattet af den erfarende voice actor: Johnny Yong Bosch (Mighty Mophin’ Power Rangers, Bleach), som den nye stemme til Dante. Dette er dog ikke første gang, at Johnny prøver kræfter med DMC-universet, da han også spiller karakteren: Nero, i både Devil May Cry 4 og 5.

Nå, men altså! D. 30 januar 2025 udgav Netflix, den officielle intro til deres kommende Devil May Cry serie, og hvis der er noget animes er kendt for, så det deres Over The Top intro-sange! Så I kan godt forestille jer, jeg blev noget overrasket da jeg trykkede play på videoen.

Jeg vil vove at påstå, at jeg har lyttet til Rollin’ med Limp Bizkit ca. 5 milliarder gange, siden den udkom tilbage i år 2000. Og jeg må bare sige: Sangen fungerer perfekt, som intro til serien! Den er hårdtslående, men også ret fjollet, hvilket er lige i DMC’s ånd. Jeg kan lige forestille mig, Dante har den på sin playliste, mens han slagter den ene dæmon efter den anden.

Jeg er nu endnu mere hyped på Dante’s og resten af DMC-universets tilbagevenden!
Serien har premiere d. 3 april 2025 på Netflix.

Limp Bizkit – Rollin’

Om skribenten:

Simon Buris Klavsen – Skribent & Anmelder


Simon elsker stort set alt, der hedder popkultur! Alt fra Marvel og DC til Transformers og Teenage Mutant Ninja Turtles. Udover at se vanvittigt mange film og serier, så elsker Simon også at spille PlayStation, særligt spil som The Last Of Us, Uncharted og Sly Cooper. Simons allerstørste flex er, at han tilbage i 2018 havde verdens mindste dubbingrolle i animationsfilmen, Spider-Man Into The Spider-Verse, som en cyklist, der vælter omkuld.





© Copyright - arkaden.dk