Anmeldelse

Fallout: London-anmeldelse – En ambitiøs mod med tekniske udfordringer, men stor potentiale

Foto: PC Games Hardware

Mest læste

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
9 august, 2024

Fallout: London imponerer med sit ambitionsniveau og størrelse, men lider desværre under tekniske problemer – men er det stadig værd at opleve?

Vejen til en endelig udgivelse har været lang og ikke uden udfordringer for Team FOLON. Men nu er deres kærlighedsbrev til Fallout-serien landet, en kæmpemæssig mod til Fallout 4, der lader Fallout-universet udspille sig på den anden side af Atlanterhavet i den engelske hovedstad, London. Alle, der har været en del af udviklerholdet, har arbejdet på projektet på frivillig basis, og langt størstedelen af de involverede er bosat eller har været bosat i London. Spørgsmålet er så, om Fallout: London har været de mange timers frivillige arbejde og ventetiden værd?

Du vågner i et mystisk laboratorium, men kan ikke finde hoved og hale i, hvad der foregår. To forskere står og studerer dig og kommenterer på dit udseende, da en herre træder frem i et blændende lys i baggrunden. Du kan ikke se, hvem han er, men han spørger ind til dig og din tilstand. Men før du bliver klogere på, hvad der sker omkring dig, eksploderer en sprængladning i laboratoriet og dræber de to forskere. Der høres skud – stedet er under angreb. Du smadrer glasset til den beholder, du var opbevaret i. Du må finde en vej ud. Du må væk fra dette sted. Men hvad skete der med manden i det blændende lys? Og hvem er du? Velkommen til London – “Please mind the gap and all that!”

I stedet for en Pip-Boy har man i Fallout: London en Atta-boy. Foto: Lau Eskildsen

Fallout: London udspiller sig 130 år efter, at bomberne faldt, og umiddelbart efter begivenhederne i Fallout 3. Det er uden tvivl en meget ambitiøs mod, der her er tale om, muligvis også en kende for ambitiøs. For Fallout: London har, og man fristes til at sige i typisk Bethesda-stil, haft en miserabel lancering. Teknisk set er mod’en ikke færdigbagt og er desværre plaget af udfordringer, bugs og, værst af alt, utallige crashes. Der er i skrivende stund ikke kommet nogen officielle patches, så man er overladt til selv at finde løsninger på nettet. Efter at have installeret Buffout 4 fra Nexus og lavet nogle andre justeringer lykkedes det dog at få en mere gnidningsfri oplevelse.

Men der er flere udfordringer, som Team FOLON er nødt til at adressere. Der er dog annonceret både en hotfix samt en patch, der forhåbentligt gør spillet mere komplet. Men på nuværende tidspunkt må man indstille sig på framerates, der svinger op og ned, samt de typiske Bethesda-bugs, hvor de mest alvorlige er missioner, der simpelthen ikke kan gennemføres på grund af fejl.

Her ses dialoogsystemet, men også nogle af moddens grafiske begrænsninger. Foto: Lau Eskildsen

En anden ting, vi er nødt til at adressere, er spillets udseende. Ja, jeg kommer til at kalde det et spil fremadrettet, for så stort et projekt er Fallout: London, at man med god samvittighed kan kalde det et spil og ikke blot en mod. Tilbage til spillets visuelle attributter – eller måske mangel på samme. Der er flere ting, der afslører, at spillet har været mange år undervejs, og grafikken er et tydelig eksempel. Fallout: London er ikke et flot spil og ligner langt hen ad vejen Fallout 4 før de mange opdateringer. Spillet har helt sikkert sine momenter, hvor det grafisk imponerer, men det skyldes mere det imponerende størrelsesmæssige niveau, Team FOLON er lykkedes med. Nogle gange, når alt falder på plads, og stjernerne står helt rigtigt, kan Fallout: London godt se okay ud. Men det er ikke her, spillet vinder priser.

Det blev helt tydeligt, hvor langt vi er nået siden 2015, da jeg som forberedelse til en anden arbejdsopgave spillede nogle timer Fallout 76, hvilket jeg normalt ikke ville definere som et flot spil – men Fallout: London får Fallout 76 til at se gudesmukt ud. Jeg skal dog ikke kunne sige, om det var på grund af opdateringer eller simpelthen fordi jeg vænnede mig til spillets udseende, men efter et stykke tid havde det ikke længere nogen stor betydning – for heldigvis emmer spillet af atmosfære.

Fallout: London kan dog også se rigtig flot ud. Foto: Lau Eskildsen

Lad os nu i stedet vende os mod alle de ting, som Fallout: London lykkes med. Og dem er der heldigvis mange af.

Først og fremmest er det et enormt kort. Ved første øjekast ser det måske ikke sådan ud, men når man har brugt nogle timer i det post-apokalyptiske London, går det op for en, hvor stort Fallout: London egentlig er. Der er utallige lokationer og bygninger, man kan gå på opdagelse i, og mange flere end blot dem, der er knyttet til en mission. Det er virkelig imponerende, og man kan bruge timevis på blot at undersøge forladte bygninger.

Der er mange forskellige fraktioner, der alle er unikke, men hvor den røde tråd er, at de på den ene eller anden måde repræsenterer forskellige elementer af den engelske kultur og historie. Det spænder lige fra The Vagabonds, der tydeligt er inspireret af den pub-elskende engelske arbejderklasse, til Camelot, som tager deres afsæt i den engelske middelalder og historierne om King Arthur. Det hele er helt vidunderligt britisk – og som en, der har rejst mere end et par håndfulde gange i England, må jeg sige, at det er spot on. Hver fraktion har sin egen ideologi, alle med afsæt i kulturelle og historiske aspekter af det britiske samfund. Stort set alle fraktioner har desuden questlines, og da de residerer vidt forskellige steder på det store kort, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i de varierede omgivelser, der både består af urbane miljøer, forstadsområder og mere landlige steder, hvor bebyggelsen er mere sparsom. London-området er stort i virkeligheden, og det har man på kompetent vis fået realiseret i Fallout: London.

Gunplay føles meget som Fallout 4. Foto: Lau Eskildsen

Fallout: London er desuden fyldt med indhold, og man får hurtigt fyldt sin Atta Boy (spillets udgave af en Pip Boy) op med missioner og gøremål. Der er utroligt mange lokationer, bygninger og metrostationer, man kan undersøge. Som i alle Fallout-spil får man også hurtigt fyldt sit inventory med udstyr samt materialer, og her vil jeg i den forbindelse fremhæve de mange nye våben. Der er endnu ikke et våben, jeg genkender fra andre Fallout-spil. Alle er nye og har imponerende animationer. Det er virkelig fedt. Alt ved spillet er på én og samme tid meget velkendt, men også sit helt eget – og det er interessant at se, hvordan Fallout-universet er fortolket i en anden kulturel kontekst end den amerikanske.

Gameplaymæssigt spiller Fallout: London meget som Fallout 4 med små forskelle. Der er et større fokus på nærkamp (melee) end i mange andre Fallout-spil. Faktisk går der en rum tid, før skydevåben bliver en almindelighed i din inventory. Derudover er det et sværere spil end andre Fallout-spil. Der er for eksempel mange skjulte miner, der alt for ofte tager dig med bukserne nede, hvilket kan blive en anelse frustrerende – men så må man jo lære at scanne området.

Der går også længere tid mellem, at man stiger i niveau, end hvad man er vant til fra andre Fallout-spil. Ellers fungerer det, med små variationer, stort set som i Fallout 4 når du stiger i level. Der er forskellige attributter og perks, som du kan investere i, så du kan bygge din karakter efter din spillestil, præcis som vi kender det.

Udsigt over Themsen og Tower Bridge. Foto: Lau Eskildsen

Dialogsystemet har fået en opdatering, men fungerer mestendels som vi kender det fra Fallout 4. Investerer du i de rette attributter, låser du nye dialogmuligheder op, og du vælger selv, om du ønsker at gå den diplomatiske vej eller gå mere aggressivt til værks. Stemmeskuespillet er generelt solidt, og det er lykkedes at samle et dygtigt cast af skuespillere, hvor det især er bemærkelsesværdigt, at man har Neil Newbon, der vandt en pris ved sidste års The Game Awards for rollen som Astarion i Baldur’s Gate 3, med på holdet. Der er dog også nogle præstationer, der er rædderlige. Overordnet set er lydsiden solid, og man har sågar lavet nye radiostationer, så man har noget nyt at lytte til, mens man udrydder ghouls i Londons gader.

Den overordnede historie er meget Fallout-agtig, og den fungerer mest som en rammefortælling, hvor alle de andre små og ofte mere spændende fortællinger kan blive fortalt. Der måtte gerne have været mere variation i missionsdesignet, for mange af spillets missioner ender tit med, at du enten skal hente noget et sted, finde noget et sted eller dræbe nogen eller noget et sted for derefter at vende tilbage til udgangspunktet. Det gør desværre, at flere af de gode historier bliver bremset af en lidt forældet måde at strukturere missioner på.

Dog er der så meget godt indhold, at jeg selv efter 35 timer i det post-apokalyptiske London stadig ikke har set alt, hvad denne ambitiøse mod har at byde på. Hatten af for det.

Den måde modden benytter lys på kan også se imponerende ud. Foto: Lau Eskildsen

Konklusion

Team FOLON har leveret en imponerende indsats med Fallout: London. Det er tydeligt, at holdet af frivillige har lagt både tid, energi og sjæl i at skabe en mod, der formår at stå på egne ben som en fuldgyldig udvidelse til Fallout 4. Ambitionsniveauet er skyhøjt, og størrelsen på modden er imponerende. At skabe et troværdigt Fallout-univers i en britisk kontekst er ikke nogen lille bedrift, men Team FOLON har formået at gøre netop det. Deres fortolkning af Fallout-universet i Londons gader føles både autentisk og forfriskende.

Desværre er der også tekniske udfordringer, der ikke kan ignoreres. Modden er plaget af bugs og crashes, som kan påvirke oplevelsen negativt. Derudover er missionstrukturen desværre præget af fetch quests, hvilket giver en følelse af gentagelse, og der er også elementer, der bærer præg af, at det ikke er en professionel studieproduktion.

Når det er sagt, så har Team FOLON formået at skabe en mod, der i størrelse og indhold er på niveau med et fuldt spil. De har fanget Fallout-humoren og stemningen på fornem vis, og det skal de have stor ros for. Når man bedømmer et spil – eller i dette tilfælde en mod – er det så fair at tage ambitionsniveauet og potentialet med i betragtning? Det synes jeg godt man kan i dette tilfælde. Især når det er et gratis produkt, som Fallout: London er. På trods af de tekniske knaster er der så mange styrker, at helhedsindtrykket i sidste ende er særdeles positivt.

Med fremtidige opdateringer i horisonten er potentialet for Fallout: London stort. Team FOLON har vist, at de har talentet til at skabe noget virkelig imponerende. Det ville ikke være overraskende, hvis Bethesda har lagt mærke til deres arbejde.

Udvikler/Udgiver:  Team FOLON / Team FOLON

Genre:  Post-apokalyptisk action-rpg

Platform: PC via GOG Galaxy

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Kena: Bridge of Spirits-anmeldelse – Et fantastisk eventyr for hele famil...
IngameFallout: London får sin første og meget tiltrængte opdatering