Arkaden har set de første 30 minutter af ‘Thunderbolts*’!

Arkaden var – sammen med to andre medier – inviteret til en eksklusiv Footage Screening af Thunderbolts*, hvor vi fik lov at se de første 30 minutter af Marvels kommende antiheltefilm. Og lad mig bare sige det, som det er: det var en sjov, intens og visuelt lækker oplevelse… men det føltes også lidt som et afbrudt samleje. Lige som filmen for alvor var kommet op i gear, sluttede visningen, hvorefter vi blev vist ud af salen.

Præcis som forventet – både på godt og ondt

Thunderbolts* er på mange måder præcis det, jeg havde håbet – og frygtet. De første 30 minutter byder på sprød action, et friskt take på Marvels efterhånden velkendte opskrift og en stemning, der skiller sig positivt ud. Det visuelle billede er stærkt som man forventer med en Marvel-film. Stilen er kantet og lidt beskidt på den helt rigtige måde, og æstetikken føles som et velkomment skub i en ny retning for genren.

Men det er ikke alt, der sidder lige i skabet. Humoren – som tydeligvis er en central del af filmens DNA – er ikke altid lige velplaceret. Ofte føles den påtaget, anstrengende og lidt for meget, som om filmen prøver lidt for hårdt på at være kæk og charmerende.

Karaktergalleriet

David Harbour og Sebastian Stan stjæler hurtigt rampelyset med en fed screen presence og en dynamik, der både er sjov og troværdig. Florence Pugh imponerer ikke helt på samme måde, hendes accent er ikke troværdig nok og bliver lidt en parodi, hvor Harbour på en måde rammer det bedre – men det kan selvfølgelig ændre sig, når jeg ser hele filmen.

Kemi og dialog mellem karaktererne fungerer dog overordnet godt, og man kan virkelig mærke, at det her er et hold af antihelte – ikke nødvendigvis gode venner, men bundet sammen af omstændigheder og attitude. Bare af det jeg så, er jeg allerede stor fan af Red Guardian og han spiller godt op mod de andre karakterer og giver en friskhed og X-faktor der kan løfte resten af filmen. Harbour har en charme og leverer de komiske indslag bedre end de andre, men han var også den ubestridte (røde) stjerne i Black Widow.

Problemer der virker bekendte

En af filmens største svagheder – i hvert fald i det, vi så – er den konstante trang til at overforklare. Det er en synd, vi desværre også så meget i Brave New World, og her føles det næsten lige så klodset. Der skal lige komme en indskudt bemærkning, der lige skal give en ekstra forklaring. Dialogen bliver tung og ufokuseret, når alt skal udpensles for publikum – men forhåbentlig er det kun et problem i starten af filmen.

Desuden er der nogle sidekarakterer, som virker en smule karikerede og malplaceret i filmens ellers friske tone – som om de er dumpet ind fra en helt anden film.

“Konklusion”

Det er svært at komme med en konklusion eller give et fair samlet indtryk ud fra de første 30 minutter i en film, der varer lige på den anden side af to timer, men de første 30 minutter lover en film med fart, kant og visuel power. Der er charme og potentiale i karaktererne, og antihelte-viben fungerer. Men jeg sidder tilbage med blandede følelser: jeg er meget spændt på resten, selvfølgelig, men også lidt nervøs for, om filmen kan holde balancen mellem action og humoren.

Men én ting er sikkert: jeg glæder mig til at se resten. For lige nu føles det mest af alt som at blive smidt ud af biografen midt i en virkelig god scene. Damn you, Kasper, for at skulle til pressevisningen. Så sidder jeg bare her og venter med blue balls indtil den 30. april, hvor filmen får premiere.