Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

Arkaden Interviewer Bitfire Games: Fra kælder-ide til potentielt Steam-hit

Arkaden Interviewer Bitfire Games: Fra kælder-ide til potentielt Steam-hit
Et stolt team fra Bitfire Games kontor i KBH Foto: Bitfire Games
Kasper Pedersen

Kasper Pedersen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

December 17, 2024

Selvom 2024 er ved at være slut – Er der stadig gode spilrelateret historier at fortælle fra vores danske bagland

Vi fra Arkaden har længe haft som mærkesag at fremme nyheder fra danske spiludviklere. En sag der ved givne lejligheder bliver holdt i live. Derfor tog jeg fat på det friske hold fra Bitfire Games, som vi tidligere har snakket med under årets Gamescom om deres spil Darkswarm. Denne gang var for at få en opdateret snak her i slutningen af året. 

Med til snakken deltog Jonas Ejby Raagaard (Game Director), Hans Oxmond (CEO & Co-founder) og Uffe Flarup (Technical Lead), og de havde både nye samt spændende ting at fortælle om henholdsvis deres fortid og fremtid.   

De tre herrer kunne stolt starte ud med at fortælle, at deres hold havde udvidet sig til 10 fastansatte og et par praktikanter, hvilket må siges at være en klar forbedring, siden de startede ud med bare to mand tilbage i 2022. 

Men selskabet, og hele ideen bag deres kommende spil, Darkswarm, startede tilbage til julen 2020, i en kælder hos Jonas’ forældre. 

Det startede alt sammen med, at jeg var hos mine forældre og spillede Cyberpunk 2077, i dens ufærdige tilstand – Så måtte jeg finde på noget andet, og faldt over et spil ved navn Alien Shooter (2003), som en reviewer på steam fik til at lyde mega fedt, hvor man bare skulle rende rundt og smadre aliens. Det mindede mig lidt om Alien Breed (1991), som jeg spillede meget på Amiga. Så det fik det til at krible i fingrene for at lave noget lignende. 

Jonas Ejby Raagaard – Game Director for Bitfire Games

Der blev efterfølgende fortalt hvordan den danske spiludgiver, fra før de blev et udgivelsesselskab, Ghost Ship, havde fået øjnene op for projektet, og efter et pitch fra Jonas, var de totalt solgt på ideen’. 

Hans og Jonas har kendt hinanden siden 98’, hvor de begge gik på IT-uddannelsen “Space Invaders”. Efter en hyggelig fællesmiddag kunne han også se potentialet i Jones projekt, og sluttede sig prompte til spiludviklingen, selvom dette resulterede i opsigelsen fra hans daværende stilling – Darkswarm og samarbejdet med Ghost Ship kom rigtig op at starte fra januar 2023. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Darkswarm vil ikke længere bare foregå på en rumstation – Der vil også være udendørs områder! Foto: Bitfire Games

Uffe kom til noget senere i maj 2024. Som en del af et nu veletableret udviklerhold på tre fuldtidsansatte, er det ham der overvåger programmering og kodning af spillet, så Jonas ambition kan komme til live. Selvom Uffe var kommet på holdet en del senere, er det klart at føle, de alle tre har en fælles passion for deres arbejde med spiludvikling, og at gøre Darkswarm til en underholdende oplevelse. 

Udviklingen af spillet har dog ikke været helt gnidningsfri. Som det er med altid, kan ambitioner var større, end hvad der er muligt fra start af. Her kunne de fortælle, at hvad der startede som en singleplayer oplevelse udviklede sig til online co-op, hvilket naturligvis krævede flere kompetente hænder på opgaven. Det lader dog til at drømmeprojektet stadig kører på skinner som håbet. 

Der var samtidig intet andet end ros overfor Ghost Ship Publishing. Den efterhånden store udgiver (Deep Rock Galactic, SpellRogue, Dinolords) har hjulpet med stor kompetence rådgivning, og ellers givet Bitfire tilpas frie tøjler, til at de har kunnet fokusere på at realisere den drøm som startede i Jonas forældres kælderværelse. 

I spillets mørke omgivelser, skal man konstant have hinandens ryg for overlevelse. Foto: Bitfire Games

Spillet er også et konstant udviklende projekt. Hvad der oprindelige startede i Unreal Engine 4, men har senere ændret sig til den mere avanceret grafiske 5-version. Uffe kunne her fortælle om hvordan denne forandring førte flere udfordringer med sig, men samtidig en kæmpe gevinst for spillets grafiske detaljer. 

Men for at udviklingen kan kører som forventet, kræves det også at have en plan på plads, og et hold der kan eksekvere. Her fortalte Hans at der hver fredag var en “Show & Tell”, hvor de forskellige grupper kunne præsentere deres resultater på små delmål.  

Siden jeg prøvede Darkswarm under Gamescom, er der også sket en helt del. Ikke alene har spillet fået tilføjet nye våben, såsom den evige klassiske Alien-dræber: En flammekaster! Men der er også kommet flere finpudsninger, såsom bedre HUD, tydeligere minimap, og tilføjelsen af et helt nyt udendørs map. 

I Darkswarm skal man have hinandens ryg. Nu med flammekaster til at grille den frygtede “Darkswarm”. Foto: Bitfire Games

De kunne også fortælle at der er store planer om spillets fremtid, selv efter det er udkommet i dens færdige tilstand. Der ville være tale om jævnlige tilføjelser af content gennem sessioner, og mulighed for at købe kosmetik, hvis man ville have lyst til at støtte det passioneret udviklingshold yderligere efter endelige køb. 

Til slut havde Hans noget meget spændende at fortælle om spillet: Det vil udkomme i en spilleværdig tilstand til marts 2026! Dette var helt nyt, og jeg kan klart anbefale alle, at gå ind på selskabets Steamside, og putte spillet på deres “Wishliste”, som nu har overskredet de 50.000 i antal! 

Som det allersidste, er det relevant at nævne at Bitfire Games vil være at møde til næste års store “Copenhagen Gaming Week” i Bella Center Cpenhagen. Det er også her, at årets store hyldest for den danske spilindustri vil blive fejret i form af “Spilprisen”, som Arkaden selv er medarangør på.

Vi siger tusinde tak til Jonas, Hans og Uffe for interviewet, og ønsker dem, samt resten af deres team, alt slags held og lykke med spillets fremtidige udvikling.   

Kasper Pedersen

Kasper Pedersen

Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.

Mest læste i dag

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Anmeldelse

April 12, 2026

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Anmeldelse

April 13, 2026

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

Nyhed

April 13, 2026

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Nyhed

April 13, 2026

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk