Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

Arkaden Undersøger: Bangalore – Indiens Silicon Valley og verdens næste spilgigant?

Arkaden Undersøger: Bangalore – Indiens Silicon Valley og verdens næste spilgigant?
Arkaden
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

September 6, 2025

En by i konstant bevægelse

Efter mere end 24 timers rejse er vi landet i Bangalore – en kæmpemæssig by, der er svær at forestille sig, før man selv står her. Allerede på turen fra lufthavnen til vores hotel mærkede vi størrelsen på egen krop – halvanden time i bil, og vi var stadig inden for bygrænsen. Det føles nærmest som at køre fra Sjælland til Jylland – bare uden at forlade byen.

Når man taler med folk her, fortæller de, at Bangalore officielt har omkring 15 millioner indbyggere. På en travl arbejdsdag kan det tal let stige til 20 millioner, fordi folk pendler ind fra omegnen. Og det er præcis det indtryk, man får, når man bevæger sig gennem gaderne – biler, scootere, motorcykler og mennesker overalt. Byen er farverig og levende, den er kaotisk og fuld af energi – alt på én gang.

En brøkdel af Bangalore set fra 9. etage. Foto: Lau Eskildsen

For Daniel Møgelhøj og jeg selv er det en fascinerende, men også voldsom oplevelse. Det er en helt anden måde at have en by på end vi kender fra Europa, og det kan være svært at finde rundt i. Samtidig møder vi en utrolig hjælpsomhed fra de mennesker, vi har talt med. De vil gerne hjælpe, nogle gange i en grad hvor det næsten kan være overvældende for os som europæere. Men selv med den store venlighed er der stadig masser af regler og systemer, der gør, at alting kan føles lidt besværligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

En kæmpe industri

Indien er verdens mest folkerige nation – og samtidig et af de største spilmarkeder på kloden. Over 400 millioner mennesker spiller her, hvilket faktisk er flere, end der bor i hele USA. Langt de fleste spiller på mobil, fordi det er billigt, tilgængeligt og passer til en hverdag, hvor de færreste har adgang til dyre konsoller eller kraftige PC’er. Men mobilspil er kun begyndelsen.

For når man ser nærmere på Bangalore og resten af Indien, er det tydeligt, at vi står midt i en spirende industri, der på sigt kan blive kæmpe, kæmpe stor. Den arbejdstitel, vi selv arbejder med, kalder vi “en industri med uendelige muligheder” – og det er præcis den følelse, man får hernede. Der er en fremtidsforventning i luften: at spilbranchen kan skabe tusindvis af arbejdspladser, trække unge i retning af uddannelse og gøre Indien til en global spiller, man ikke kan komme udenom.

Noget, vi igen og igen hører, er, at inderne er fremragende historiefortællere. Og med min baggrund som religionsunderviser kan jeg kun nikke genkendende til det. Hinduismens mytologi rummer et væld af guder, fortællinger og sagn – nærmest uendelige historier, der venter på at blive fortalt på nye måder. Det er materiale, der i høj grad kan finde global resonans, især når man kombinerer det med interaktive formater som spil.

Vi lever i en tid, hvor lokale fortællinger får mere og mere opmærksomhed på verdensplan, og hvor publikum er nysgerrige på andre perspektiver end de vante. Her har Indien noget helt særligt at byde ind med. Man mærker en arbejdsiver, en optimisme og en tro på fremtiden, der gør det svært at ignorere landet som spilmarked. Potentialet er enormt, og mulighederne er til stede – nu handler det om at gribe dem.

På besøg hos Metashots fabrik i udkanten af byen. Foto: Arkaden

Arkaden Undersøger

Vi er her for at forstå, hvordan den indiske spilindustri fungerer – og hvad den betyder. Vi skal tale med udviklere, udgivere og organisationer for at få et indblik i, hvordan industrien ser ud indefra. Hvordan balancerer de væksten med sociale og økonomiske udfordringer? Hvordan arbejder de med ligestilling og uddannelse? Og hvad betyder det for fremtiden, at Indien er ved at blive en teknologisk stormagt?

Resultatet bliver en minidokumentar i tre afsnit under fanen Arkaden Undersøger. Vi kommer til at zoome ind på spilindustrien som motor for vækst og innovation – og vi ser på, hvordan den også spiller en rolle i forhold til FN’s verdensmål, med fokus på bæredygtighed, inklusion og lighed.

Vi har ved selvsyn oplevet, at der er masser af ting her i Indien, som peger fremad, og som rummer et enormt potentiale. Vores mål er at formidle det på en måde, der giver mening – så man både kan se industrien, men også landet bag, og de muligheder og udfordringer, der følger med.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Datoen for GTA 6-forudbestillinger kan være røbet

Nyhed

May 14, 2026

Datoen for GTA 6-forudbestillinger kan være røbet

Rygte: Sony holder fast i PS6‑planen – 2027 stadig målet

Nyhed

March 8, 2026

Rygte: Sony holder fast i PS6‑planen – 2027 stadig målet

Saros sælger langt under forventning

Nyhed

May 15, 2026

Saros sælger langt under forventning

Directive 8020-anmeldelse – En klichéfyldt parasit fra det ydre rum

Anmeldelse

May 11, 2026

Directive 8020-anmeldelse – En klichéfyldt parasit fra det ydre rum

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk