Arkadens Filmkalender – Det sure, det søde og første søndag i advent

I en tid hvor vi samles om bordet, omfavner julestemningen, pynter op, tjekker julesokkerne og drømmer om haver dækket af sne – hvis vi altså boede et andet sted. Julen nærmer sig, og vi trækker os ned i jule-pyjamasserne, finder kakaoen frem med fløde eller skumfiduser, stiller slik på bordet og smasker os gennem den ene julefilm efter den anden.

Det er i hvert fald, hvad jeg gør. Derfor denne lille skriftlige adventskalender, som består af fire artikler, hvor jeg og andre fra Arkaden deler korte oplevelser af film, vi ser henover julen. Hver søndag kl. 10 kan du sætte dig med din kaffe, brunch eller hvad du nu hygger dig med, og læse om forhåbentlig gode julefilm.

Kravet er, at det er film vi endnu ikke har fået set gennem tiderne. Vi udforsker til ære for dig, kære læser, så vi kan komme dig i forkøbet og enten anbefale eller fraråde, hvis du er gået på vildspor blandt julens mange film. Eller måske få dig til at rive dig lidt i håret, når du ser hvilke titler vi først har fået set nu. En lille “shame list”, i hvert fald fra min side.

Denne søndag står menuen på en dansk juleaften med anspændt tone og familiedrama instrueret af Paprika Steen. Vi supplerer med en ungdomsfilm på højt plan, hvor sneen falder – og mon julestemningen også rammer. Som en ekstra krølle kan man næsten se The Family Stone som den engelske udgave af Paprika Steens Den tid på året – lidt som at finde den samme julepynt i en anden farvevariant, bare pakket ind i amerikansk cellofan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Warner Bros Denmark

Den Tid På Året (2018)

Kan ses på: Netlix, SkyShowtime & Nordisk Film+

Paprika Steen både instruerer og spiller hovedrollen som Katrine (Paprika Steen) i denne danske julefilm, hvor hun sammen med sin mand Mads (Jacob Lohmann) skal holde juleaften for den samlede familie. Allerede fra start lægges der op til et mysterie: datteren (Fanny Leander Bornedal) forsøger at fortælle sin mor noget vigtigt, men hun får aldrig tid.

Rundt om bordet samles en parade af stereotyper – den fulde onkel (Lars Brygmann), den evigt brokkende eks (Karen-Lise Mynster), den hellige (Sofie Gråbøl) og flere til. Filmen vil gerne balancere humor, drama og rørende øjeblikke, men ender i stedet med at føles forudsigelig og apatisk. Beslutningerne virker urealistiske, og karaktererne reduceres til klichéer.

Det, der især gør det tungt at se på, er den måde skuespillet hele tiden bliver opsat som et dramatisk teaterstykke. Intet føles naturligt eller organisk – som om hver eneste replik skal leveres med en anspændt tone, der overstimulerer i stedet for at engagere.

jeg sad med fornemmelsen af, at filmen konstant forsøgte at bygge op til et stort pay off, men da det endelig kom, var det fladt og uden effekt. Den kunstige intensitet dræner stemningen, og julen bliver reduceret til et anspændt familiedrama, hvor man aldrig får lov til bare at trække vejret.

Der er dog et enkelt øjeblik, som fik mig til at fnise – men det var lige så forudsigeligt som en åben bog, og derfor endte det mere som en bekræftelse af filmens manglende originalitet end som et reelt højdepunkt. Tilbage sidder man med en tung fornemmelse af, at filmen vil alt for meget, men ikke lykkes med at skabe den varme og nærhed, som en julefortælling burde.

Let It Snow (2019)

Kan ses på: Netlix & SkyShowtime

Netflix’ ungdomsfilm Let It Snow bygger på en mosaik af små historier, der langsomt flettes sammen juleaftensdag. Vi møder Julie (Isabela Merced), Stuart (Shameik Moore), Tobin (Mitchell Hope), Angie “The Duke” (Kiernan Shipka) og flere andre teenagere, der hver især tumler med kærlighedsdramaer, venskaber og små konflikter, som til sidst kulminerer i en fælles fest. Strukturen minder om klassiske ensemble-romcoms, hvor alle tråde samles i ét stort klimaks.

Problemet er bare, at handlingen er så forudsigelig, at man kan se hvert twist komme lang tid i forvejen. Selvom sneen falder, føles filmen heller aldrig rigtig julet – det er mere en generisk ungdomsfilm med julelys i baggrunden end en fortælling, der formår at indfange den særlige stemning. Skuespillet er pænt og poleret, men sjældent levende; det hele glider afsted uden at efterlade et indtryk.

Et lille lyspunkt er dog den altid charmerende Isabela Merced, som mange nok vil huske fra The Last of Us TV-serien, hvis man har set den. Hun bringer en naturlighed og varme ind i sin rolle, som resten af ensemblet desværre mangler. Hendes tilstedeværelse giver filmen et strejf af gnist, men det er langt fra nok til at redde helheden.

Tilbage står en ungdomsfilm, der leverer præcis det man forventer – men intet mere. Ingen overraskelser, ingen rigtige højdepunkter, og kun sporadiske øjeblikke af charme.

The Family Stone (2005)

Kan ses på: Disney Plus, Netflix & SkyShowtime

De sidste par år har julestemningen knap nok indfundet sig hos mig, før julen var forbi. Derfor har jeg i år taget forskud på julehyggen med æbleskiver og julefilm i massevis. Blandt andet har jeg haft fornøjelsen af at se julefilmen The Family Stone fra 2005 for første gang. Den dukkede op blandt Netflix’ øvrige forslag til julefilm i en lind strøm af kandidater, hvoraf den ene mildest talt syntes værre end den næste (at dømme efter thumbnail).

Ved første øjekast ligner The Family Stone da også enhver anden amerikansk julefilm, hvor hele familien samles op til jul med alt, hvad det bærer med sig af forventninger, traditioner og interne dynamikker. Hjemme hos familien Stone har de aldrende forældre (Diane Keaton og Craig T. Nelson) travlt med de sidste juleforberedelser, inden deres voksne børn (Rachel McAdams, Dermot Mulroney, Luke Wilson, Tyrone Giordano og Elizabeth Reaser) vender hjem til jul sammen med deres ledsagere.

Dog er denne jul ikke helt som de forgangne, da deres ældste søn medbringer en ny kæreste (Sarah Jessica Parker), som familien ikke har nået at stifte bekendtskab med. Mødet med svigerfamilien tager hurtigt en drejning, da der opstår dårlig kemi mellem den anspændte Meredith og den noget excentriske svigerfamilie.

The Family Stone er ikke en klassisk julefilm. Tværtimod føles den meget ægte i mangel af bedre ord. Dialogerne virker i overvejende grad naturlige og menneskelige, ulig de mange fjollede julefilm der findes derude.

Selvom de næsten uafbrudte uoverensstemmelser bliver en kende karikerede, og selvom flere af karaktererne går mig på nerverne, sidder jeg alligevel tilbage med en oplevelse af at have set en meget wholesome julefilm. Og en meget rørende julefilm, ikke mindst, som nydes bedst med glögg (og æbleskiver).

– Jacob Nyborg Nielsen

Vi ses næste søndag

Vi startede måske halvskidt ud, men det kan kun gå fremad herfra. Julen er jo også en tid, hvor man tager det sure med det søde – og finder hyggen i at samles, selv når filmene ikke helt leverer. Heldigvis trak Jacobs oplevelse af The Family Stone stemningen lidt op, så første advent ikke blev helt uden julegløgg.

På gensyn næste søndag kl. 10, hvor vi fortsætter vores lille julefilmrejse. Måske bliver det bedre, måske værre – men én ting er sikkert: vi tager dig med hele vejen gennem advent, med kaffe, kakao og en ny filmoplevelse i hånden. Og hvem ved… måske dukker der en grøn figur op – men hvemstrup kan vide sig sikker.

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder

---

Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.