As Long As You’re Here: Når et spil bliver et spejl af livet

Sidstnævnte er netop ambitionen bag As Long As You’re Here, det kommende spil fra det lille københavnske studie Autoscopia Interactive. Spillet udspringer af en personlig fortælling om sorg, minder og relationer, og det er i høj grad dén historie, der bærer projektet frem. Studiet blev oprindeligt dannet i 2020 med netop det formål at videreudvikle As Long As You’re Here, som startede som et studieprojekt under navnet Forgotten.

Bag Autoscopia Interactive står et lille, fokuseret team: Ryan Wright er narrativ designer, Marlène Delrive fungerer som både CEO og står også for spillets visuelle udtryk, mens programmeringsdelen varetages af Roxanne van Dam og Jordy van Opstal.

– Vi er et lille team på fire, som mødtes på IT-Universitetet i København tilbage i 2018, og Autoscopia blev stiftet, fordi vi havde en drøm om at videreudvikle As Long As You’re Here. Det var faktisk vores allerførste spil – og det er stadig det, der driver os i dag, forklarer Marlène Delrive.

Navnet Autoscopia er i sig selv en nøgle til forståelsen af spillet. Det stammer fra ordet “autoscopy”, som betegner den fornemmelse, hvor man oplever sig selv udefra – nærmest som om man træder ud af sin egen krop og betragter sig selv. Det er en oplevelse, der ligger tæt op ad spillets tematik.

– For mig er As Long As You’re Here en måde at bearbejde en personlig historie på. Det handler om forholdet til min mormor og det at være tæt på et menneske, som gradvist forsvinder ud i en anden virkelighed. Spillet er på mange måder mit forsøg på at forstå og fastholde den oplevelse, fortæller Marlène.

Selvom Autoscopia i dag består af medlemmer fra både Danmark, Holland og USA, arbejder de stadig sammen som et tæt team. Og selvom det er et fritidsprojekt for nogle og fuldtidsbeskæftigelse for andre, mødes de hver uge online og holder projektet kørende.

Fra studieprojekt til et seriøst spil

Da As Long As You’re Here første gang blev skabt, var det ikke som led i et større kommercielt projekt – men som en prototype på IT-Universitetet i København. Et lille eksperiment, udviklet på otte uger, uden de helt store ambitioner – bare et ønske om at fortælle en nærværende historie. Faktisk var det bare lagt op på itch.io for at se, om nogen overhovedet ville spille det.

– Til vores forbavselse så vi pludselig en enorm trafik komme fra YouTube. Det var først, da vi søgte på vores eget spil, at vi opdagede, at en kæmpe amerikansk YouTuber, CoryxKenshin, havde spillet det – og videoen har i dag over 7,4 millioner visninger, forklarer Marlène Delrive.

Samtidig blev spillet nomineret til Best Student Game ved Independent Games Festival i 2020. Og pludselig stod de med mere end bare et eksamensprojekt.

– Vi vidste, vi havde lavet noget særligt. Men det her blev et wake-up call. Vi så, at vi kunne tage det videre og gøre det til et rigtigt spil – og ikke mindst, at vi havde lyst til det.

Kort tid efter fik holdet støtte fra Det Danske Filminstitut til at udvikle en demo. Det blev startskuddet til stiftelsen af Autoscopia Interactive – og begyndelsen på den lange rejse mod en færdig version af spillet.

– Alt, hvad vi ønskede, var at lave en færdig udgave af As Long As You’re Here – men vi havde også fået jobs i spilindustrien, og det er ikke noget, man bare lige smider væk, uddyber Marlène.

Så de arbejdede videre på spillet i deres fritid. Et hobbyprojekt, som med tiden voksede – ikke mindst fordi erfaringerne fra deres daglige arbejde gjorde dem dygtigere og mere bevidste om, hvad de ville med spillet.

– Selv om det er svært at holde motivationen oppe med et hobbyprojekt henover flere år, så var det dét værd. Vi lærte en masse i vores jobs, som i dag betyder, at vi har ballasten til at færdiggøre spillet og gøre det så godt som muligt.

I dag arbejder to af teamets medlemmer fuldtid på projektet, mens de andre stadig balancerer spiludvikling med andre forpligtelser. For Marlène selv blev det til et skift i 2024, hvor hun forlod jobbet som spildesigner hos Triband for at fokusere på As Long As You’re Here.

– Jeg kunne mærke, at det var på tide at prøve noget nyt og give spillet min fulde opmærksomhed.

Et spil om demens, søskendekonflikter og de minder, vi ikke kan flygte fra

As Long As You’re Here er ikke et spil, der forsøger at være alt muligt andet end det, det er: en personlig og sårbar fortælling om demens, familierelationer og den smerte, der opstår, når fortiden bliver ved med at banke på.

I centrum står Annie, en kvinde midt i en svær tid, hvor hendes virkelighed langsomt smuldrer under Alzheimers sygdom. Hendes børn forsøger at finde ud af, hvordan de bedst kan hjælpe hende – men de er ikke enige, og deres uenigheder skaber nye sår oven på de gamle. Som spiller oplever man verden gennem Annies øjne. Det, der begynder som en almindelig hverdag i hendes lejlighed, bliver langsomt til noget mere fragmenteret, mere usikkert. Minder og virkelighed flyder sammen. Tid og sted opløses.

– Idéen kom fra et meget personligt sted, fortæller Marlène Delrive og fortsætter:

– Jeg mistede min mormor til Alzheimers for ti år siden, og jeg tænkte meget over, hvordan hendes oplevelse må have været. Der var en skyldfølelse i ikke at have besøgt hende nok, og en trang til at forstå hende bedre – det blev startskuddet til spillets idé.

Spillet forsøger dog ikke at være en realistisk simulation af sygdommen – det er snarere en poetisk fortolkning af, hvordan det kan føles at miste grebet om verden. I stedet for klassisk gameplay med mål og missioner, lægger spillet vægt på oplevelse og stemning. Kaffekopper står ikke, hvor du forlod dem. Dage forsvinder i et blink. Samtaler løber ud i sandet, før du får fat i, hvad der bliver sagt.

– Vi fokuserede på den utryghed og tvivl, der opstår, når man ikke længere kan stole på sine sanser – noget, man ofte ser i horrorspil. Men her bruger vi det ikke til chok eller jump scares – men til at fortælle noget mere jordnært og menneskeligt, siger Marlène.

Samtidig har holdet bag spillet gjort sig umage for at behandle emnet med respekt. De har samarbejdet med Alzheimerforeningen og bygget scener op omkring deres egne oplevelser og tab. På den måde er As Long As You’re Here både et værk og en bearbejdelse.

– Der er billeder i spillet af vores egne familiemedlemmer. Og enkelte sætninger, Annie siger, er direkte hentet fra vores bedsteforældre. Det har været forløsende at lave noget kreativt med sin sorg – især hvis det samtidig kan røre eller hjælpe andre, uddyber Marlène.

Men spillet handler ikke kun om sygdom. Det handler også om relationer – og især om det at være søskende i en krisesituation. Annie tænker tilbage på sin afdøde bror, og på alt det, hun ville ønske, hun havde sagt, mens han stadig var i live. I mellemtiden gentager historien sig foran hendes øjne, mens hendes egne børn langsomt glider væk fra hinanden i forsøget på at håndtere hendes sygdom.

– Vi ville fortælle en historie om demends, der ikke havde fokus på kærlighedsforhold – men om familie, søskendeskab og de mønstre, der gentager sig på tværs af generationer, siger Marlène.

– Det er fortællingen om det søskendebånd, der både kan være stærkt og skrøbeligt – og om at finde en form for fred med fortiden, før det er for sent.

En fortælling om nærvær, tab og alt det, vi ikke når at sige

At skifte navn fra Forgotten til As Long As You’re Here var mere end bare et spørgsmål om at gøre spillet nemmere at finde på Steam. Det handlede også om at finde en titel, der afspejler den melankoli og menneskelighed, spillet er bygget op omkring. For hvor Forgotten måske signalerede fraværet, så handler As Long As You’re Here i stedet om tilstedeværelsen. Om at være der – mens vi stadig kan.

– Tilstedeværelsen af en, man elsker, kan få sygdommen til at forstumme for en kort stund. De vil stadig føle din berøring og din stemme – også selvom de måske ikke længere genkender dig, forklarer Marlène.

Det er netop dét, spillet forsøger at indfange: De små øjeblikke, hvor fortid og nutid smelter sammen. Hvor et gammelt minde føles så stærkt, at det overdøver det, man har glemt. Og hvor spilleren, gennem Annies øjne, får mulighed for at mærke både afmagten og skønheden i det liv, der er ved at glide væk.

Holdet bag spillet er i den afgørende fase frem mod udgivelsen, hvor to af medlemmerne altså nu arbejder fuldtid på projektet – der er støttet af Det Danske Filminstitut. Spillet forventes ude til efteråret, og der er ingen tvivl om, at det bliver noget ganske særligt, når det endelig rammer spillernes hænder.

– Det bliver utroligt forløsende og skræmmende at skubbe vores lille baby ud i verden. Vi har arbejdet på det i syv år, siden idéen opstod på ITU. Det har været en lang rejse – men det har også været en, der har gjort os bedre både som udviklere og som mennesker, siger Marlène afslutningsvist.

Spørger man dem selv, håber Autoscopia, at As Long As You’re Here bliver det slags spil, der vandrer fra én spiller til en anden. Som man anbefaler til venner og familiemedlemmer – ikke fordi det nødvendigvis er det mest spektakulære spil, men fordi det gør indtryk. Fordi det rører noget i én.

Og selvom det endnu er for tidligt at sige, hvad fremtiden bringer, så er lysten til at fortælle flere historier stadig til stede. Gerne historier, der går nye veje – måske endda med lidt mere gys i næste omgang. Men én ting står klart: Autoscopia vil lave spil, der føles som noget mere end bare spil. Spil, der minder os om, hvem vi er – og hvad vi kan miste.

Tilføj allerede nu As Long As You’re Here til din ønskeliste på Steam.