Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

De største ting Nintendo viste frem i deres Direct

De største ting Nintendo viste frem i deres Direct
Nintendo
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 5 minutter.

March 27, 2025

Man skulle tro, at det snart var slut med nye store udgivelser til den oprindelige Switch, men Nintendo har stadig nogle overraskelser tilbage

Nintendo Switch synger på sidste vers, og man skulle tro, at enden snart var nær, men så sparkede Nintendo døren ind i går og sagde: “Not on my watch!” I dag holdt Nintendo nemlig til stor overraskende en Direct – kun en uge før den store Nintendo Switch 2-præsentation. Internettet og undertegnede var alle i chok over, at vi faktisk får to præsentationer inden for en uge!

Men nu har deres Direct-udsendelse været her, og her er en gennemgang af de største annonceringer fra Nintendo:

Nintendo Today!

Vi skal først lige forbi nogle ting, som faktisk ikke handler om spil. Til sidst i præsentationen kommer Shigeru Miyamoto frem og viser en helt ny app, som kan downloades fra i dag.

Nintendo Today! er en helt ny app, der leverer Nintendo-indhold til din telefon. Denne app fungerer som en daglig kalender, der leverer forskelligt indhold, herunder de seneste nyheder og videoer om dine foretrukne Nintendo-spil og -figurer fra udvalgte serier.

Det, man i hvert fald kan læse ud fra dette, er, at Nintendo uden tvivl ser mobilmarkedet som en integreret del af deres forretning. Efter at have lanceret en musik-app, flere spil og nu også en dedikeret nyhedsapp, sørger de for, at man altid har Nintendo ved hånden.

Appen kan downloades på Apples App Store og Google Play.

Virtuel Game Card

Og nu til (måske) den største annoncering vi så i dag.

Virtual Game Card er en ny funktion, der gør det nemt at administrere købte digitale spil, spille spil på to forskellige konsoller og endda låne eller udlåne spil. I lighed med at flytte fysiske game card mellem konsoller gør virtuelle game card det muligt at “skubbe” en købt digital titel ud fra en Nintendo Switch og “lægge” den på en anden – uanset om den tilhører et medlem af den samme Nintendo Account-familiegruppe, eller om det er til en anden konsol, der er knyttet til din konto.

Denne valgfri funktion giver brugeren mulighed for at se virtuelle game card eller skubbe dem ud af din konsol. Det digitale spil kan også lånes ud til et medlem af en Nintendo Account-familiegruppes konsol via en lokal trådløs forbindelse. Spil, som man udlåner, kan derefter spilles på et Nintendo Account-familiegruppemedlems konsol i to uger, hvorefter spillet automatisk returneres til ejeren af spillet.

Denne funktion vil være tilgængelig på Nintendo Switch fra slutningen af april via en opdatering af hardwaresystemet. Derudover vil virtual Game Card også fungere med Nintendo Switch 2 ved lanceringen.

Metroid Prime 4: Beyond

Jo mere vi ser til Metroid, desto mere glæder vi os til det!

Samus Aran er blevet transporteret til planeten Viewros. Mens hun udforsker planeten for at finde svar, får Samus psykiske evner, der gør det muligt for hende at kontrollere sine strålers bane, betjene mekanismer og åbne døre.

I den nye trailer så vi nyt gameplay, hvor flere af omgivelserne, puzzles, kampe og nye fjender blev vist. Vi fik også et indblik i, hvordan de nye evner kan bruges til at løse de forskellige puzzles for at komme videre gennem områderne. Grafisk er spillet også imponerende for en titel, der stadig udgives på den nuværende Switch. Vi forventer dog at se et lille boost, når spillet også udkommer til Switch 2 – men det er ren spekulation.

Metroid Prime 4: Beyond udkommer senere i 2025.

Tomodachi Life: Living the Dream

Og nu til mit personlige højdepunkt for Directen!

Tomodachi Life-serien er tilbage med det første helt nye spil i over ti år!!! Skab dine egne Mii-figurer baseret på dig selv, dine venner, din familie – hvem som helst! – og se dem leve deres liv på en ø ude i havet. Bliv involveret i deres forhold, og oplev alle de mærkelige og vidunderlige måder, disse Mii-figurer interagerer på. Måske optræder du endda ind i deres drømme!

Vi skal dog vente helt til 2026 før det udkommer, men det bliver ventetiden værd!

Pokémon Legends: Z-A

Vi så noget mere gameplay til det kommende Pokémon spil og nye måder at spille på.

Vælg mellem Chikorita, Tepig eller Totodile som din første partner-Pokémon, og begynd på et nyt eventyr i Lumiose City, der blev introduceret i Pokémon X- og Pokémon Y-spillene til Nintendo 3DS. Her gennemfører Quasartico Inc. en byfornyelsesplan med det formål at gøre det lettere for mennesker og Pokémon at leve side om side. Men når solen går ned, spidser kampene til, når dygtige trænere inviteres til at deltage i Z-A Royale-turneringen. Spilleren skal bare gå ind i en kampzone for at begynde sin opstigning fra rang Z og hele vejen op til rang A.

Det lyder meget som et spin på battle royale-genren, men sat i et Pokémon-univers – dog uden onlinefunktionalitet. Eller hvem ved? Måske kunne det blive en gamemode i fremtiden.

Pokémon Legends: Z-A udkommer senere på året til Nintendo Switch.

Rhythm Paradise Groove

Rhythm Paradise-serien vender tilbage med et helt nyt spil: Rhythm Paradise Groove. Spil et væld af eklektiske rytmespil sammen med musik produceret af den anerkendte japanske musiker Tsunku. Hold takten, når Rhythm Paradise Groove udkommer til Nintendo Switch i 2026.

Tamagotchi Plaza

Tamagotchi Plaza er det seneste skud på stammen i Tamagotchi Connexion: Corner Shop-serien af butikssimulatorspil. I den charmerende Tamahiko Town skal du styre et dusin forskellige butikker og samarbejde med over 100 Tamagotchi, mens du tager imod bestillinger og hjælper med tabte genstande og forbedrer hver butiks omdømme. Lav de perfekte briller til dine kunder i brillebutikken, dæk borde, så de passer til din stil i tehandlen, besøg tandlægen og få lavet hullerne samt meget mere. Desuden kan du spille med venner i to butikker med lokale co-op- og versus-mode for to spillere.

Tamagotchi Plaza udkommer til Nintendo Switch den 27. juni 2025.

Øvrige spil der blev vist frem:

MARVEL Cosmic invasion – Udkommer til Nintendo Switch vinter 2025.

STORY OF SEASONS: Grand Bazaar – Udkommer til Nintendo Switch den 27. august 2025.

Monument Valley og Monument Valley 2 lanceres på Nintendo Switch den 15. april 2025, og Monument Valley 3 sætter sejl på Nintendo Switch til sommer.

PATAPON 1+2 REPLAY – Udkommer til Nintendo Switch den 11. juli 2025

SaGa Frontier 2 Remastered – Udkommer i dag på Nintendo Switch

Disney Villains Cursed Café – Udkommer i dag på Nintendo Switch

No Sleep For Kaname Date – From AI: THE SOMNIUM FILES – Udkommer til Nintendo Switch den 25. juli 2025

RAIDOU Remastered: The Mystery of the Soulless Army – Udkommer til Nintendo Switch den 19. juni 2025

Shadow Labyrinth – Udkommer til Nintendo Switch 18. juli.

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk