Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

Efterfølgerne vi aldrig fik!

Efterfølgerne vi aldrig fik!
Mistwalker
Anders Isaksen

Anders Isaksen

Estimeret læsetid: 11 minutter.

April 24, 2025

Men vi håber stadig vi får dem!

Hvis der er én ting, vi kan regne med i denne verden, så er det efterfølgere til spil, der bare har haft en smule succes. Hvert år bliver vi oversvømmet med nye spil – især i sportsgenren – hvor forskellen fra året før ofte bare er et nyt tal i titlen. Eller endnu en årlig udgivelse af den samme “bro-shooter”, nu med lidt flere pixels kastet efter de fjender, du skal nedlægge.

I en periode fik vi endda næsten årligt et nyt Assassin’s Creed.
Og fra 1994 til 2010 udkom der hele 15 Pixeline-spil til PC!

Med det in mente virker det næsten som en umulig opgave at finde en liste over stærke spil, der aldrig har fået en efterfølger. Og alligevel var det den her ide Kasper Pedersen og jeg fik sammen. For øvrigt tror vi ikke på umuligheder her på Arkaden, og ja, det er lykkedes os at grave en solid bunke frem af spil, vi stadig drømmer om at få en efterfølger til! Du får først mine og derefter mine kære kollegers bud!

Lost Odyssey

Lost Odyssey er nærmest blevet mit mellemnavn her hos Arkaden – så ofte taler jeg om det. Og med god grund.
Det var her, jeg for første gang begyndte at se Xbox som andet end bare en ligegyldig amerikansk plastikboks.

To eksklusive japanske rollespil – og så endda fra manden bag Final Fantasy – det kunne næsten kun blive godt.

Jeg var glad for Blue Dragon, men Lost Odyssey var noget helt særligt. Et decideret mesterværk. På nær navnet føltes det som et klassisk Final Fantasy. Alt det, serien engang stod for: eventyr med følelsesmæssigt punch.

Hironobu Sakaguchi og Nobuo Uematsu leverede her et rollespil, der ramte mig lige i hjertet. En rørende fortælling bakket op af et fænomenalt soundtrack. Faktisk har Lost Odyssey også været nævnt som inspiration for det fantastiske Clair Obscur: Expedition 33, som netop er udkommet. (Læs i øvrigt Laus fremragende anmeldelse!)

Lost Odyssey er et spil, der i dén grad fortjener en efterfølger – og det var faktisk denne titel, der inspirerede hele artiklen.

Foto: Mistwalker / Xbox Game Studios

Arcanum: Of Steamworks and Magick Obscura

Når vi nu taler om IP’er, som Microsoft burde gøre mere med, så lad os tale om Arcanum: Of Steamworks and Magick Obscura. Ved opkøbet af Activision Blizzard har Microsoft nemlig fået denne perle ind i folden – og den fortjener bestemt en renæssance.

Her har vi et unikt rollespil fra 2000, hvor steampunk møder fantasy i en verden med en industriel revolution midt i det magiske. Spillet blev skabt af nogle af branchens helt store designlegender: Tim Cain, Leonard Boyarsky og Jason D. Anderson – navne der også står bag Fallout og Vampire: Bloodlines.

Bevares, kamp- og færdighedssystemerne krævede tilvænning, men verdenen var til gengæld helt enestående. Det var – og er stadig – sjældent at se fantasy møde teknologi på denne måde. Konflikten mellem fremskridt og magi, kombineret med imponerende worldbuilding, gør Arcanum til et spil, jeg har savnet at vende tilbage til lige siden min første gennemspilning i 2001.

Microsoft, kom nu i gang!

Foto: Troika Games / Activision Blizzard / Xbox Game Studios

Michael Engelbreth

Split/Second

For år tilbage, forsøgte Disney at udvikle spil til de mere Core gamere, inden de skiftede over til mobilspil og fokus på licensaftaler. I den periode kom der fantastiske spil såsom Pure og Epic Mickey, men et af de spil som er meget overset, er Split/Second. Forestil dig racerløb, hvor du i stedet for at skyde banaskrald og missiler efter hinanden, vælter store bygninger, får hangarskibe til at sejle ind på banen, og få kæmpe fly til at styrte ned!

Det her spil var hæsblæsende action, men Disney havde så lidt styr på hvordan man lancerer spil, at de valgte at udgive spillet samme dag som et lille spil der hedder Red Dead Redemption. Og hvis det ikke var nok, så udkom Alan Wake også samme dag, og få dage efter udkom Super Mario Galaxy 2. Selvom spillet fik fine anmeldelser, så solgte det ikke særlig godt, og trods Split/Second 2 allerede var under udvikling, valgte Disney at lukke studiet. Det her kunne have blevet til det nye Burnout, men det potentiale bliver desværre aldrig indfriet.

Foto: Black Rock Studio / Disney

Sunset Overdrive

Inden Sony opkøbte Insomniac, det fantastiske spilstudie som har givet os Ratchet & Clank og de nye spider-man spil, lavede Xbox en eksklusivaftale med spillet Sunset Overdrive. Spillet var over the top, med ekstrem humor, vold og skarpt gameplay, indpakket I en farverig og fantastisk åben verden.

Desværre udkom spillet i en tid hvor de fleste allerede havde investeret i en PlayStation 4, og hvor Xbox stadig kæmpede med at få spillere over på deres platform, efter den katastrofale lancering af Xbox One, som havde mere fokus på TV og “always online” end power og gaming. Spillet blev godt modtaget, og anses i dag som en “hidden gem”, men med Sony’s opkøb af Insomniac, er en efterfølger desværre meget usandsynlig.

Insomniac Games / Blind Squirrel Games / Xbox Game Studios

Morten VP

Legend of Dragoon

En klassiker fra barndommen. Sammen med Final Fantasy X er dette spil mine største JRPG oplevelser og de spil der står højest på min favoritliste. Legend of Dragoon blev desværre kastet i Final Fantasy’s skygge og fik aldrig den prequel eller sequel som spillet fortjente.

Japan Studio / Sony Interactive

L.A. Noire

En fantastisk blanding af Grand Theft Auto og banebrydende grafik. L.A. Noir må næsten være det spil jeg har 100% flest gange. Det er fantastisk at forsøge at gennemskue hvem der lyver, spotte kendte skuespillere og jagte forbrydere som var man med i L. A. Confidential. Mere af det tak!

Foto: Team Bondi / Rockstar Games

Mads Thrane Lund

Game of Thrones: A Telltale Game Series

Mens de fleste nok forbinder Telltale Games med The Walking Dead, så bød deres model også på en række andre perler indenfor fortælling. Et af de mindeværdige i min optik var spillet baseret på Game of Thrones universet. Spillet var for en GOT fan som mig virkelig fantastisk og bød på en enorm mængde fanservice, i form af fortællingen der foregår parallelt med serien og en række karakterer med originale stemmeskuespillere! Spillet mister måske pusten en smule mod de sidste kapitler, men lægger ikke destro mindre op til en sæson 2. Spillet fra 2014 har dog aldrig fået en efterfølger og det tyder på vi heller aldrig får det.

Foto: Telltale Games

L.A. Noire

Rockstar har igennem de seneste mange år budt på en del færre titler end førhen i tiden. De mest fremtrædende er selvfølgelig GTA V og Red Dead Redemption, men stilstudiet havde også en helt anden IP fra 2011 i form af L.A. Noire. Spillet var virkelig originalt i form af gameplay og historien, hvor man spiller som detektiv i 1947 udgaven af L.A. Generelt blev spillet vel modtaget af både spillere og anmeldere og hvis man kender Rockstar, så er de altid sikre for en høj kvalitet, hvilket også var tilfældet her. Der er sidenhen kommet en version af spillet til Xbox One og PS4, men aldrig en efterfølger. Selvom noget kunne tyde på at Rockstar har lagt IP’en på hylden, så kunne det måske ske engang ude i fremtiden, at vi får en efterfølger til dette fantastiske spil.

Christian Heegaard Kongsøre

Outer Wilds

Outer Wilds er en ener. Det er kort og godt en af de bedste og mest kreative spiloplevelser, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at udforske. På både godt og ondt skaber spillet en helt unik følelse, som man i kraft af de mange og ekstremt tilfredsstillende “aha!”-oplevelser aldrig helt kan genskabe, når man først har gennemført det. Derfor kan jeg ikke andet end at hungre, håbe og bede efter endnu et univers, jeg kan udforske – bring on Outer Wilds 2 (én DLC er bestemt ikke nok!!)

Foto: Mobius Digital / Annapurna Interactive

Sly Cooper

Den tyvagtige vaskebjørn med et hjerte af guld fortjener en chance til – og gerne med de oprindelige skabere bag roret. For mens Sly 1-3 er fantastiske spil, var 4’eren i mine øjne et mislykket forsøg fra et nyt spilstudie, der fuldstændigt misforstod og dermed mishandlede spilseriens styrker. Lad os få Sly, Murray og Bentley tilbage i en form, der er dem værdige!

Foto: Sucker Punch Productions / Sony Interactive

Titanfall 2

Titanfall 2 vinder nok prisen som mit mest geninstallerede spil på Steam. Udover det helt fantastiske pragteksemplar på, hvordan en single player-campaign skal se ud i et skydespil, har Respawns magnum opus nemlig også en af de hurtigste og bedste multiplayer-komponenter, man kunne bede om. Derfor håber jeg inderligt, at spilstudiet en dag slipper grebet om Apex Legends og i stedet bruger lidt tid på at give os en efterfølger til en af genrens helt store titaner.

Foto: Respawn Entertainment / EA

Nikolaj Mosegaard

Bloodborne

Et mesterligt spil som Bloodborne fortjener en efterfølger. Det sjove ved FromSoftwares Souls-spil er jo, at det ikke er historien, man hungrer efter, men derimod gameplayet. Hele den victorianske stilart, de havde kørende i Bloodborne, var fantastisk, og ændringen i gameplay-mekanikker var så veludført og gennemtænkt, at det føltes som om en ny gren på FromSoftwares subgenre-træ. Bloodborne har i år 10-års jubilæum, og vi fans har ikke set skyggen af hverken et remake, en remaster eller en efterfølger alt for længe nu.

FromSoftware Inc.

Days Gone

Days Gone var måske ikke et fantastisk spil, men det ramte mig alligevel dybt nok til, at jeg længes efter mere. Zombiegenren er blevet redefineret et utal af gange, men i Days Gone bliver virussen ikke gemt væk bag den klassiske tilgang til fænomenet. Spillet berører mange overflader og kommer ikke i mål med alle, derfor sidder jeg stadig med en uforløsning, som jeg er sikker på, at udviklerne ville kunne komme fantastisk i mål med. Days Gone fortjener en efterfølger, men fans af spillet må klare sig med at blive spist af med et remaster i stedet.

Foto: Bend Studio / PlayStation Publishing LLC

Henrik Brandt

Star Wars: Republic Commando

Star Wars: Republic Commando fortjener en efterfølger med hele kraften fra galaksen bag sig! Republic Commando tog os ned på jorden – bogstaveligt talt – ind i mudderet, kugleregnen og kammeratskabet blandt klonsoldaterne. Det var råt, det var ægte, og det var en sjælden mulighed for at mærke krigen gennem øjnene på dem, der udkæmper den i skyggerne af heltene.

Forestil dig det med nutidens grafik, AI og narrative muligheder: Et moderne Republic Commando II kunne være en følelsesladet rejse gennem Imperiets tid, kloner der kæmper med identitet, loyalitet og moralske gråzoner. Det kunne blive en tung, men nødvendig modpol til de mere eventyrlige Star Wars-spil — en militær sci-fi-thriller med dybde.

Foto: LucasFilm Games LLC / THQ Nordic

Guardians of the Galaxy / Avengers

To andre spil, men i samme sandkasse, som kunne bruge efterfølgere er Guardians of the Galaxy og Avengers spillene. GotG-spillet var en overraskelse på den gode måde. Det havde hjerte, humor og en sindssygt tight kampagne, med en Star-Lord, man faktisk fik lyst til at følge. En efterfølger kunne gå endnu længere ud i det kosmiske kaos – tænk på skræmmende nye trusler som Annihilus, Ronan eller Kang the Conquer, med flere valg med større konsekvenser og endnu dybere relationer mellem holdet.

Lad os være ærlige: Avengers-spillet havde ambitioner, men blev kvalt af live service-elementer og manglende fokus. Men kernen – karaktererne, kampstilen, den originale historie – havde potentiale. Et nyt spil, bygget med samme kærlighed og finesse som Marvel’s Spider-Man, kunne give os det Avengers-spil, vi drømte om. Ja, jeg vil bare gerne have flere Star Wars og Superhelte spil!

Foto: Eidos Interactive Corp.

Kasper Hansen

Pure

Pure fortjener en efterfølger, fordi det formåede at gøre ATV-racing både spektakulært og tilgængeligt. Med vanvittige tricks, flydende kontrol og overdrevne hop over farverige landskaber var det en ren arcade-drøm. Det var både teknisk imponerende og absurd sjovt, og i en tid hvor arcade-racere er blevet sjældne, kunne et nyt Pure ramme en sulten niche (måske mest bare mig) og genoplive noget, der stadig føles unikt den dag i dag.

Foto: Black Rock Studio / Disney

Sleeping Dogs

Der er noget særligt ved Sleeping Dogs, som gør, at det stadig sidder fast i min hukommelse. For mig var det et af de der spil, der bare ramte helt rigtigt. Det dukkede op i min postkasse en dag før udgivelsen, og jeg endte med at spille det i 10 timer i streg. Jeg var fuldstændig opslugt af den mørke, men stilfulde triade-fortælling – en sjælden kombination af rå intensitet og ægte charme.

Kampsystemet var tilfredsstillende brutalt, æstetikken var gennemført med masser af karakter, og så havde spillet en hovedperson, Wei Shen, der føltes både badass og menneskelig på samme tid. Det var et spil med hjerte – og det skinnede igennem, selv når det lånte fra andre open world-formler. Jeg håber virkelig, at filmprojektet, som heldigvis ser ud til at blive en realitet, kan sparke noget ny interesse i gang. Det kunne være den gnist, der skal til for at sætte gang i udviklingen af en længe ventet efterfølger. Sleeping Dogs fortjener ikke bare at blive husket – det fortjener at vende tilbage.

Foto: United Front Games / Square Enix

Days Gone

Jeg ved godt, at det her spil er relativt nutidigt. Men jeg er også bedst bekendt med nyere spil, og de fleste spil, jeg har spillet, har allerede fået efterfølgere. Og jeg er en af de sindssyge mennesker, som virkelig godt kan lide Days Gone – jeg spillede det dog først lidt senere, da meget af det tekniske var blevet fikset. Man kan håbe, at den remaster, der udkommer, nailer det tekniske og dermed skaber hype for en fortsættelse, nu hvor Bend Studios’ live service-spil er blevet aflyst. En efterfølger er måske realistisk så?

Simon Nielson

L.A. Noire

L.A. Noire 2. God dammit, hvor jeg elskede L.A. Noire. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, jeg spillede det igennem i mine unge teenagedage. Også selvom, at jeg selvfølgelig vidste, hvem moderne var fra gang til gang. Gør stadig helt ondt indeni, når jeg tænker på, at der aldrig kom en efterfølger til denne lille perle. Kom nu lige, Rockstar!

Kasper Pedersen

Legacy of Kain: Soul Reaver 3

Den evige rivaliserende kamp mellem de to udødelige “vampyrer”: Kain & Raziel har fortjent en sluttende 3’er! Soul Reaver 2 sluttede på en enorm cliffhanger, der ikke bare sætter spørgsmålstegn ved Raziels skæbne, men også skaber en mulig alternativ tidslinje – Ja, det er kompliceret – hvor en ny fjende skal bekæmpes. Den vellavede Legacy of Kain: Soul Reaver 1&2 Remastered giver håb for denne 3’er, men heller ikke mere end det.

Foto: Crystal Dynamics

Half Life 3

“Valve kan ikke tælle til 3” – Denne ældgamle joke er stadig gældende, da vi endnu mangler forløsning fra den vilde slutning, som Half Life 2 gav os helt tilbage i 2004! Half Life Alex gav os ganske vist en ny åbning, for hvor HF3 kunne foregå, og vi har efterhånden fået alverdens rygter samt små spor at gå efter om en potentiel efterfølger – Forhåbentlig betyder dette at vi snart får “Mr. Freeman” at se igen.

Foto: Valve

Og som en sidste bonus får I også lige chefens valg. Forklaringen for hans valg…må I få i et podcast i fremtiden!

Morten Just Vogt Urup

Gun

Foto: Neversoft / Activision / Xbox Game Studios

The Simpsons: Hit & Run

Star Wars: Republic Commando

Anders Isaksen

Anders Isaksen

Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk