Fallout 76 – Fra Appalachia til Ohio: Interview med udviklerne om spillets rejse og fremtid

Interview

Jeg var i New York for at prøve den nye Fallout 76-opdatering, Burning Shores. Det var en særlig oplevelse, som man kan læse om i et separat preview, men besøget gav også mulighed for at sætte mig ned med to af spillets nøglepersoner – Bill Lacoste og Jonathan Rush – til en længere snak om Fallout 76, de mange opdateringer, og hvad fremtiden bringer.

Jeg fortalte dem, hvordan jeg selv havde spillet en del af spillet siden udgivelsen, og at jeg især hæftede mig ved den seneste udvidelse af området, Skyline Valley, der er fyldt med lys – og derfor føles helt sit eget. Den nye region, jeg netop havde prøvet – altså Burning Shores mod vest, har også en stærk identitet – mere støvet, præget af storme og en barsk western stemning. Så jeg spurgte dem, hvordan de havde grebet arbejdet an med at skabe et område, der skulle føles helt nyt.

– Når vi kigger på vores kort, på Appalachian-kortet, så er det opdelt i forskellige regioner. Det bliver næsten som en slags forlystelsespark, hvor hver region har sin helt egen identitet – skoven, Cranberry Bog, The Mire, Skyline Valley og selvfølgelig Bergen Springs. Så det første kriterium for en ny region var, at den skulle føles distinkt, fortæller Jonathan Rush.

Han forklarede, at holdet overvejede både en udvidelse mod øst – tættere på Capital Wasteland – og en vestlig udvidelse ind i Ohio, som ikke tidligere har været udforsket i Fallout-serien. Men med inspiration fra både Fallout 3, New Vegas og den afsluttende episode af tv-seriens første sæson, faldt valget på Ohio som en ørkenagtig region fyldt med Deathclaws og Raiders.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

– Det blev vores pejlemærker – masser af ørken, masser af Deathclaws og masser af Raiders. Det er helt i tråd med de klassiske Fallout-spil, siger Rush.

En opdatering med en vis tyngde

At lave et helt nyt område i Fallout 76 er bestemt ikke nogen nem opgave. Den nye udvidelse er intet mindre end den 64. opdatering til spillet, og det stiller selvfølgelig store krav til udviklerne. Jeg fortalte, hvordan jeg altid selv har været fascineret af de små historier, man opdager i omgivelserne – og at især udforskningen er noget af det, jeg sætter størst pris på, når man får nye områder, man kan gå på opdagelse i.

Jonathan Rush var enig og forklarede, hvordan holdet arbejder ud fra spillerfeedback, når de planlægger en udvidelse.

– Når vi kigger på feedback fra spillerne, prøver vi altid at genkende de store linjer. Noget, vi tydeligt har set, er, at spillerne foretrækker at opleve mere af Fallout-historien – og de vil gerne blive på Appalachian-kortet for at gøre det. Det er hele tiden i bevægelse, meget organisk, og der sker altid noget nyt fra sidst, du var et sted. Derfor giver vi gerne opdateringer, der lader dem fortsætte deres egen fortælling, siger han.

Her spiller både samarbejdet med venner, de små eventyr og de baser, spillerne bygger i nye områder, en vigtig rolle. Netop den slags oplevelser er noget, som udviklerne ser som spillerens måde at præge spillet på.

Fremtiden for kortet

Med en ny region, der falder sammen med sæson 2 af tv-serien og bygger oven på succesen med Skyline Valley, var det oplagt at udvide Fallout 76-kortet endnu en gang. Jeg spurgte derfor, om det også betyder, at vi i fremtiden kan forvente flere nye regioner – eller om det snarere bliver i form af ekspeditioner som dem i Atlantic City.

Her understreger Bill LaCoste, at forskellen er tydelig:

– Jeg elsker vores ekspeditioner, men de er skabt til ét formål. Du går ind i området, gør en specifik ting, du får din belønning, og så er det slut. Kortet ændrer sig ikke, og du kan ikke rigtig påvirke det. Det er en helt anden oplevelse end en ny region på kortet, som kan forandre sig, og som spillerne kan udforske på mange måder sammen med deres venner, forklarer han.

Når det gælder nye regioner, er der dog ikke lagt faste planer.

– De her ekspansioner skal også understøtte de historier, vi gerne vil fortælle – eller fortsætte med at fortælle – i Appalachia. Hvis det passer sammen, kan vi helt sikkert tale om yderligere kortudvidelser. Der er ingen konkrete planer lige nu, men det betyder ikke, at det aldrig sker. Tiden må vise det, siger han.

Nye spillere i et spil med syv års indhold

Jeg fortalte, at jeg tror mange nye spillere vil blive draget ind i Fallout 76 på grund af The Ghoul fra tv-serien – og at spillet i dag rummer så meget indhold, at det næsten kan virke uoverskueligt at kaste sig ud i. Hvordan hjælper man nye spillere i gang, når man står overfor syv års udvikling og utallige opdateringer?

Bill Lacoste trak på smilebåndet og indrømmede, at netop dét er en udfordring, holdet arbejder med hele tiden.

– Det er en konstant udfordring, når nye spillere kommer ud af bunkeren. Vi har længe arbejdet på at gøre det lettere at forstå, hvor man skal gå hen, og hvad man skal gøre. Det råd, jeg altid giver, er: tag det roligt. Kom ud af bunkeren, kig på historien, kig på omgivelserne, udforsk verdenen – men der er også hjælp fra start, både i Burning Springs og i det nye område i Ohio, siger han.

For Lacoste handler det i høj grad om at tage oplevelsen i sit eget tempo.

– Det første, jeg anbefaler, er at melde sig ind i et public team. Det giver både erfaringsbonus og et socialt udgangspunkt. Derefter kan man udforske, tale med NPC’er, samle quests op, lave dailies og gå i gang med hovedhistorien. Og så selvfølgelig hoppe med til nogle events sammen med andre. Bare tag det skridt for skridt – der er hundredvis af timer at dykke ned i, forklarer han.

Et stærkt fællesskab

Jeg nævnte også, at jeg altid har været imponeret over fællesskabet i Fallout 76. I Danmark findes der en tæt og hjælpsom spillergruppe, hvor man møder hinanden, deler ressourcer og hjælper nye spillere i gang. Hvordan bruger udviklerne den slags fællesskaber til at forme spillet?

Her var svaret klart:

– Vi lytter til Reddit, vi lytter på Discord, vi læser feedback i forslagstråde og tager det hele i betragtning. Spillere ved, at vi er engagerede, fordi de kan se, at tingene bliver ført ud i livet i spillet. Vi analyserer det, vi får ind, og når vi tilføjer noget, de har efterspurgt, kan de se, at vi faktisk lytter, fortæller Lacoste.

Han beskriver, hvordan han selv ofte hopper ind på Discord for at hilse på og tage en snak med spillerne. Den direkte kontakt betyder meget – også fordi både han og Jonathan Rush selv spiller hundredevis af timer privat.

– Vi er ikke bare udviklere, vi er også spillere. John og jeg har begge over tusind timer i spillet, vi har karakterer, vi selv er investeret i, og vi oplever de samme frustrationer som spillerne. Derfor føles vi ofte meget på linje med dem, siger han.

Det engagement kan spillerne også mærke, understreger Rush, som ofte deler sine Xbox-navne, så fans kan finde hans camp i spillet – eller, som Lacoste tilføjer grinende, give ham axolotler i stedet.

Fallout 76 fem år ude i fremtiden

Da jeg spurgte Bill Lacoste og Jonathan Rush, hvordan de ser Fallout 76 fem år ude i fremtiden, var svaret præget af både ambition og glæde ved universet.

– Jeg vil gerne se kortet så levende som muligt. Jeg vil gerne se det sitre af aktiviteter, der popper op overalt, så spillere altid har noget meningsfuldt, sjovt og engagerende at lave. Meget som en forlystelsespark, siger Rush.

De små historier i det store univers

En del af samtalen kom til at handle om de historier, der gemmer sig i hjørnerne af spillets verden – nogle store, andre helt små. Her var udviklerne tydelige om, hvad der selv giver dem størst fornøjelse at skabe.

– Jeg kan rigtig godt lide alle de små hints, vi har lagt ind om mordere og seriemordere. Dem har der altid været i Fallout-spillene, og de dukker op uventet. Under en veranda, i en skurvogn ved havnen i Atlantic City – små spor, der fortæller om noget frygteligt. Det er altid sjovt at se spillerne falde over det, fortæller Rush.

Jeg nævnte, at det netop er noget af det, jeg selv holder af i Fallout – når man finder en tilfældig seddel, og en helt ny fortælling folder sig ud. Rush pegede på, at det er designteamets styrke, at disse elementer kan ligge side om side med de store quests og skabe forgreninger, som man ikke havde set komme.

Også de tilfældige events, hvor spillere pludselig møder noget uventet i verdenen, er for dem kernen i, hvad der gør spillet levende.

– Det er meget Fallout, når du pludselig ser tre aliens jage et par køer gennem skoven og sætte ild til dem. Det er tilfældigt, det er skørt, og det giver en enorm glæde at støde på den slags, siger Rush med et smil.

Serien og fremtiden for Fallout 76

Med den enorme succes for Fallout-tv-serien er spørgsmålet oplagt – skal Fallout 76 og serien bindes tættere sammen?

– Det er lidt tricky, for 76 foregår længst tilbage i tiden, mens serien er sat længst fremme i Fallout-tidslinjen. Det gør direkte forbindelser svære, men vi har frihed til at lave nik og referencer. The Ghoul giver mening, fordi han eksisterer på tværs af epokerne, men ellers må vi se, hvad der giver mening i forhold til Appalachia-historien. Det skal være organisk, forklarer Rush.

Jeg sluttede af med at spørge, om der kunne komme et Fallout 76 2. Her var svaret klart:

– Der er ingen planer om en Fallout 76 2. Vi har masser af idéer til indhold i 76 – nok til mange år frem. At være placeret længst tilbage i tidslinjen giver os mange kreative muligheder, forklarer Rush.

Inden vi sagde farvel, kunne de to udviklere afsløre, at Burning Springs udkommer i starten af december, og at fans kan se frem til flere detaljer i Fallout Day-broadcasrten den 23. oktober.

– Tak fordi du kom forbi, sagde de begge med et smil, inden vi rundede interviewet af.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer