Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

Julia Johanna Debel Holmgaard er ny videoredaktør hos Arkaden

Julia Johanna Debel Holmgaard er ny videoredaktør hos Arkaden
Arkaden/Christopher Leo Andersen
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

May 23, 2025

Det er snart fire måneder siden, Julia Johanna Debel Holmgaard blev en del af Arkaden – og selvom titlen officielt siger videoredaktør, spænder hendes arbejde bredere end som så. Hun klipper både vores videopodcasts og de kortere formater til sociale medier, og samtidig er hun med til at sikre, at det visuelle og det auditive hænger sammen i noget, der føles som en hel fortælling.

– Jeg arbejder som videoredaktør og har primært ansvar for at klippe vores videopodcasts, men det spænder faktisk bredere end det. Jeg arbejder også med små formater til sociale medier og har en naturlig rolle i at sikre, at det visuelle og det auditive går op i en højere fortællende enhed. Det er både teknisk og kreativt arbejde – og det passer mig virkelig godt.

For Julia handler det ikke bare om at klippe pænt eller følge en skabelon. Det handler om rytme. Om at mærke, hvornår en pause skal få lov at leve – og hvornår tempoet skal skubbes fremad. Hun sammenligner det selv med at spille et instrument. Eller koreografere en dans.

– For mig er god klipning lidt som at finde den helt rigtige puls – den der rytme, der får historien til at ånde og leve, uden at man føler sig fanget eller forpustet. En god klipning skal være præcis, men aldrig stiv; den skal være bevidst, men aldrig påtaget. For mig er det at klippe ikke bare teknik – det er en form for nærvær, hvor jeg skal mærke historien i kroppen og dele den med andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Det er en tilgang, hun har taget med sig fra både film og lydverdenen, hvor hun tidligere har arbejdet med alt fra performancevideoer og kortfilm til musikvideoer og podcasts. Og det er netop blandingen af formater, der holder hende skarp.

– Blandingen er klart en styrke! Jeg elsker at kunne veksle mellem det lange, fortællende format og de hurtige, mere eksperimenterende klip til SoMe. Det giver mig mulighed for at bruge forskellige sider af mine kompetencer – og det holder mig skarp.

Når man spørger hende, hvad der har overrasket mest ved at blive en del af Arkaden, er svaret klart! Passionen. Og åbenheden.

– Den kæmpe passion! Alle her brænder for det, de laver, og det smitter virkelig! Der er plads til både faglighed og nørderi, og det giver en særlig energi i hverdagen. Og så har det været overraskende nemt at føle sig som en del af holdet – her er en stor åbenhed og tillid.

Julia Johanna Debel Holmgaard. Foto: Christopher Leo Andersen

En sans for nærvær – og en svaghed for stemning

Julia beskriver sig selv som en, der er optaget af fortællinger, der føles ægte. Det er ikke nødvendigvis ét værk, der har formet hendes interesse for film og spil – men snarere de øjeblikke, hvor hun glemmer, at det hele er fiktion.

– Det, der virkelig sætter sig fast hos mig, er, når en fortælling – uanset om det er i spil eller film – føles så ægte, at jeg næsten glemmer, den ikke er min egen. Det kan være et blik mellem to karakterer, som i The Last of Us eller Værelse med udsigt, en tone i lydbilledet som i Zelda: Breath of the Wild eller Alien, eller stemningen i et rum som i The Sims, Firewatch og Perfect Days.

Hvis hun selv kunne vælge et projekt helt frit, ville det være noget, der kombinerer netop de kvaliteter – stemning, rytme og visuel fortælling – som i Inside, Journey eller The Last of Us.

– Journey og Inside fortæller næsten udelukkende deres historier gennem æstetik, stemning og rytme — uden mange ord. The Last of Us arbejder også med æstetik og rytme, men kombinerer det med en stærk, karakterdrevet fortælling og et komplekst manuskript, som jeg er kæmpe fan af!

Når hun ikke klipper…

Julia laver også podcasten Månebasen, som hun driver sammen med sin mand Christopher Leo – og har desuden været medvært på Stegelcast. Hun tegner, maler, dyrker yoga, løber og prøver gerne noget helt nyt – som da hun for nylig var på sin første fisketur. Hun beskriver sig selv som nysgerrig, med gang i mange projekter, og lige nu banker hjertet særligt for illustration og det at finde sin egen vej med det.

Senest har hun været med til at skrive en bog om spil, som udkommer senere i år – og selvom hun ikke kan afsløre for meget endnu, kan man følge processen på Instagram: @julia.debel og @maanebasen.

– Formidling og det kreative fællesskab betyder meget for mig. Gennem podcast og illustration får jeg lov til at dele min passion for film, spil og fortællinger – og jeg elsker den energi, der opstår i de samtaler.

Hos Arkaden glæder hun sig til at udfolde endnu flere medieformater og være med til at udvikle nye projekter. Og på længere sigt håber hun at få mulighed for at realisere en podcastidé, hun har gået med et stykke tid.

– Jeg holder meget af at klippe Arkadens mange podcastformater – især nu med den nye identitet, som er så frisk! Men jeg ser virkelig frem til at bidrage til udviklingen af nye projekter og få mulighed for at udfolde mine mediekompetencer endnu mere, på forskellige måder.

Det er en fornøjelse at have Julia med på holdet. Velkommen til, Julia – vi glæder os til alt det, vi skal skabe sammen.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Anmeldelse

April 12, 2026

Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Anmeldelse

April 13, 2026

Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

Nyhed

April 13, 2026

Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Nyhed

April 13, 2026

GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk