Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

Norske Mats blev hædret i World of Warcraft – En fortælling om venskab, tab og gamingens kraft

Norske Mats blev hædret i World of Warcraft – En fortælling om venskab, tab og gamingens kraft

October 26, 2024

Med diagnosen Duchennes Muskeldystrofi, som er en muskelsvindsygdom, der gradvist svækkede hans krop, var Mats’ muligheder i den fysiske verden stærkt begrænsede. Men online fandt han et fristed, hvor han kunne leve uden de fysiske begrænsninger, som sygdommen satte. Gennem sin karakter, Ibelin, opbyggede han tætte venskaber og dybe relationer, der rakte langt ud over skærmen. Hans historie er nu blevet til en rørende dokumentar, The Remarkable Life of Ibelin, på Netflix, som viser, hvordan Mats’ virtuelle verden blev en livsvigtig del af hans hverdag, fyldt med mening og menneskelige forbindelser.

Mats’ far, Robert Steen, fortæller i dokumentaren og i interviews om sin søns liv, om hvordan han selv først for sent forstod, hvor meget den virtuelle verden betød for Mats. For Robert og hans kone var det i mange år en bekymring at se Mats sidde for sig selv foran skærmen, og det gjorde ondt at tænke på, om han nogensinde ville få mulighed for at opleve de relationer, de håbede, han ville få. 

– Hvordan skal han nogensinde få venner? Hvordan skal han nogensinde få et værdifuldt liv?, fortæller Robert Steen, at han ofte tænkte, når han med en knude i maven så op mod Mats’ vindue.

Men efter Mats’ død i 2014, i en alder af blot 25 år, kom beskederne væltende ind fra spillere verden over, som ønskede at deltage i hans begravelse og fortælle familien, hvilken forskel Mats havde gjort i deres liv. En af Mats’ venner skrev til familien og beskrev, hvordan Mats’ ord havde givet ham styrke til at fortsætte i en svær tid, og at han ikke ville være her i dag uden Mats. Det var en øjenåbner for familien, som indså, hvor mange mennesker Mats havde haft en dyb og varig indflydelse på gennem World of Warcraft.

Med tiden har Robert Steen forvandlet sin sorg og fortrydelse til en mission – han ønsker at bygge bro mellem generationer og skabe forståelse for, at gaming kan være mere end blot underholdning – det kan være en vej til mening, venskab og kærlighed. Han fortæller, hvordan han og familien tidligere troede, at World of Warcraft var en flugt fra virkeligheden for Mats, men nu ved han, at det i stedet var her, hans søn fandt sin egen virkelighed og skabte et rigt liv.

– Hvis bare, jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, siger Robert, der i dag arbejder for at hjælpe forældre til at forstå, at gaming for mange unge kan have enorm stor værdi.

Blizzard hædrer Mats med en virtuel gravsten

Som en meget respektfuld gestus har Blizzard Entertainment, der står bag World of Warcraft, hædret Mats’ minde ved at skabe en virtuel gravsten i spillet, som spillere over hele verden kan besøge. Gravstenen er en tro kopi af hans rigtige gravsten i Oslo og symboliserer den betydning, han havde for sine venner og fællesskabet i spillet. Ud over gravstenen har Blizzard også skabt et særligt kæledyr i spillet, hvor alt overskud går til Cure Duchennes, som er en organisation, der arbejder for at forbedre livet for mennesker med samme diagnose som Mats.

I dag er Robert Steen enormt stolt, men oplevelsen har også givet anledning til refleksion.

– Jeg er så ufatteligt stolt af Mats. Han levede et liv med så mange begrænsninger, men han fandt en måde at skabe dybe venskaber og hjælpe andre mennesker på. Han gjorde en forskel i folks liv, og det er noget, jeg vil bære med mig for evigt, forklarer Robert Steen.

Mats og gengivelsen af den hans gravsten, der kan findes i World of Warcraft. Foto: Aftenbladet

The Remarkable Life of Ibelin – dokumentaren på Netflix

Netflix-dokumentaren The Remarkable Life of Ibelin giver et indblik i, hvordan Mats gennem World of Warcraft fandt en måde at leve og skabe forbindelser på, uden at være begrænset af sin fysiske virkelighed. Dokumentaren følger hans rejse i spilverdenen og de dybe relationer, han opbyggede, der rakte langt ud over skærmens rammer. For Mats var World of Warcraft langt mere end et spil – det var en verden, hvor han kunne være sig selv, skabe meningsfulde relationer og støtte andre på en måde, hans omgivelser først forstod senere.

Mats’ historie og hans eftermæle i spillet understreger, hvor stor betydning digitale fællesskaber kan have. Hans oplevelser viser os, hvordan online venskaber kan være lige så stærke og nærværende som dem i den fysiske verden og minder os om værdien af at lytte til, hvad der giver livet mening for andre.

Dokumentaren, The Remarkable Life of Ibelin, kan ses på Netflix fra den 25. oktober.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk