Revolution, forræderi og 108 helte: Hvorfor Suikoden stadig betyder noget

Selv dengang i 90’erne turde Suikoden tage fat i krig, politik og forræderi – og det er netop derfor, de to første spil stadig er værd at spille i dag

Der er noget særligt ved spil, der tager sig selv alvorligt. Ikke fordi de absolut skal handle om verdenskrige og moralske dilemmaer, men fordi de insisterer på at fortælle historier, der vil noget. Suikoden og Suikoden II gjorde netop det, da de i midten og slutningen af 90’erne udkom til den originale PlayStation. Og nu, efter årtiers glemsel, er de to første spil endelig tilbage i en HD-remaster.

Det har taget sin tid. Remasteren blev annonceret tilbage i 2022, men blev siden forsinket – nu er de her så endelig, og vores anmelder Kasper Pedersen er i fuld gang med at kæmpe sig igennem de to klassikere.

Dengang JRPG’er blev politiske

I en periode hvor mange japanske rollespil kredsede om krystaller, udvalgte helte og glemte verdener, gik Suikoden en anden vej. Her handlede det om oprør, alliancer og konsekvenser. Om magtmisbrug, forræderi og det ansvar, der følger med, når man gør oprør mod et system.

Det hele udsprang af et simpelt, men ambitiøst koncept: Du skulle samle 108 karakterer – de såkaldte Stars of Destiny – og bygge din egen base og modstandsbevægelse. Det lød som noget, der kunne være rodet og upersonligt, men i stedet blev det en fortælling, der balancerede det nære og det episke med imponerende overskud. Suikoden II er stadig et af de spil, jeg af og til hører folk kalde et af de bedste JRPG’er nogensinde.

Gemt væk og glemt af sin egen skaber

Alligevel var det aldrig spil, der toppede salgslisterne – i hvert fald ikke uden for Japan. Især Suikoden II blev i mange år betragtet som en skjult perle. Det blev udgivet i begrænset oplag, og i dag er det en af de mest eftertragtede titler på det originale PlayStation.

Konami valgte sidenhen at lade serien sygne hen. Suikoden V fra 2006 blev det sidste spil i hovedserien, og selvom der kom et par spin-offs, har vi måttet nøjes med genudgivelser og håbet om, at nogen en dag ville tage serien alvorligt igen.

En ny chance – men for hvem?

Timingen er måske også en anelse bemærkelsesværdig. For mens Konami har haft svært ved at få deres remaster ud over rampen, har de oprindelige skabere bag Suikoden – herunder Yoshitaka Murayama, der desværre døde sidste år – arbejdet på Eiyuden Chronicle: Hundred Heroes, som mange allerede omtaler som den åndelige arvtager.

Dermed konkurrerer HD Remasteren også med et nyt spil, som for mange føles mere Suikoden end Suikoden selv.

Læs vores anmeldelse af Eiyuden Chronicle: Hundred Heroes her.

En velkommen genkomst

Suikoden I & II HD Remaster er nu endelig landet, og spørgsmålet er ikke længere, hvornår det sker – men hvordan det føles at vende tilbage. For det handler ikke om, hvorvidt grafikken er helt opdateret, eller om musikken er blevet finpudset. Det handler om, at spillene endelig er tilgængelige igen, og at de stadig kan noget særligt.

For Suikoden minder os om noget vigtigt – nemlig at det ikke altid er én helt, der redder verden. Nogle gange er det de mange – og den måde, de står sammen på – der gør forskellen.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer