Seks ting du ikke vidste om Monkey Man


Lasse Bjørnsten Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
April 25, 2024
Monkey Man har i dag den 25. april premiere i de danske biografer landet over
Filmen Monkey Man er en action-thriller om en ung mands hævntogt mod de korrupte ledere, der myrdede hans mor.
Den unge mand, Kid, er en af de mange, der lever på bunden af samfundet. Han tjener til dagen og vejen i kampsportsarenaen, hvor han som “The Beast, skjult af en gorillamaske, lader sig slå til blods på det aftalte tidspunkt til publikums jubel.
Filmen har taget inspiration til andre intense actionfilm som f.eks. John Wick. Det kunne derfor være sjovt at tage et kig bag gardinerne og se, hvilke interessante ting der er sket under optagelserne og efter filmen blev færdig.
Et lavt budget betyder ikke dårlige optagelser
Grundet filmens lave budget, som blev skåret yderligere undervejs i produktionen, blev mange af de færdige scener i filmen filmet med både GoPro kameraer og iPhones.
Monkey Man havde et budget på $10 millioner, som gjorde, at filmholdet måtte være kreative undervejs.

Skader holdte ikke Dev Patel tilbage
Hovedkarakteren Kid bliver spillet af Dev Patel, som blandt andet er kendt som hovedpersonen i den Oscar-vindende film Slumdog Millionaire. I Monkey Man er Dev Patel også filmens instruktør, og det er første gang, at han indtager den rolle.
Dev Patel led under optagelserne af mange forskellige skader. Han brækkede sin hånd, to tær, en skulder blev revet af led, ligesom han også fik en infektion i øjet. Man må lide for kunsten.
Oprindeligt var der voldsommere scener med
Filmens originale cut var blevet rated R for “strong bloody violence throughout, rape, language throughout, sexual content/nudity and drug use” før filmens overgrebsscener blev klippet ud.

Kampsport fra barns ben
Dev Patel begyndte at træne Taekwondo, da han var 10 år gammel. Han opnåede sit første “dan sorte bælte” i marts 2006 i en alder af 16 år.
Filmen var inspireret af John Wick
Filmens originale pitch og beskrivelse var “John Wick i Mumbai”, vores alles yndlings gun fu action helt.
Mangler vi flere actionfilm med sjæl?
Da filmen blev vist frem hos SXSW (South by Southwest), udtalte Dev Patel, at han følte, at at action-genren trængte til noget nyt, da genren var blevet misbrugt.
“You know, a quick buck. Mindless shit. I wanted to give it soul. Real trauma. Real pain. You guys deserve that. I wanted to infuse it with a little bit of culture.”

Hvis du har manglet en stærk actionfilm med spænding og fede kampe, så kan Monkey Man ses i de danske biografer fra i dag den 25. april.
Ser traileren til filmen her:
Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse
May 9, 2025
DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance
© Copyright - arkaden.dk