Sony Xperia sætter ny standard for billedkvalitet

May 16, 2024
Arkaden har før været inviteret med bag kulisserne, når Sony skulle præsentere deres nye produkter indenfor lyd med ULT eller biografoplevelser i stuen med BRAVIA. Så derfor var næste naturlige skridt måske en slags kombination, da vi for en lille uges tid siden, blev præsenteret for de kommende modeller på mobilmarkedet Xperia 1 VI og Xperia 10 VI.
De lovede begge optimalt fokus på billede kvaliteten, som skulle kunne konkurrere med selv det blotte øje, og på visse punkter overgå dette. Her er nogle af de indtryk vi fik gennem den 45 minutter lange pressevisning.
Teknologi bygget på erfaring
Med de nye telefoner ønsker Sony at bringe alt deres tekniske snilde ind på mobilmarkedet. Det vil sige at ikke kun billedkvaliteten vil blive forøget, men også kendskab til teknologi for filmning og lyd vil blive udnyttet til dets fulde.
Takket være det forhøjet fokus på AI-teknologi fik vi op til flere demonstrationer at se, hvor mobilernes kamera var i stand til fokusere på objekter i bevægelse. Her var det typisk små film og en række billeder taget af mennesker, der enten løb igennem en skov eller by-areal, og kameraet var i stand til at justere efter menneskernes bevægelser på et splitsekund.
Desuden giver Xperia 1 VI forbrugeren mulighed for at kunne justere fokus på billederne med en ny intuitiv app, for billeder der både var i stand til fremvisning af skarpe lyskontraster, og kameraets zoomlinse der kunne gå fra 16mm til 170 mm. ved hjælp af “optimal Zoom”. Xperia 10 VI vil have noget mindre zoomfunktion på 16, 26 og 52mm.

Premium lyd og batterilevetid
Gennem ny teknologi, som også er baseret på AI, har lydkvaliteten også fået en ordentlig opgradering. Kompatibelt med 3.5mm stik, eller trådløs, til Headset vil lydkvaliteten være i skarp optimering med nedsat støj, selv hvis der er skruet helt op for lydstyrken takket været blandt andet “Snapdragon Sound”.
Levetiden for begge telefoner vil via. et 5000mAH batteri, kunne holde i op til 36 timer alt efter funktionsbrug. Det vil sige at alt efter om du bruger det konstant med film og spil, kan levetiden være forkortet. Det dog ikke det store problem da den specielle “Xperia Adaptive”-opladning, skulle gøre det muligt at opnår 50% strøm på batteriet efter bare 30 minutters ladetid.
Let og solidt design
Som tidligere beskrevet under andre Sony pressevisninger, har konglomeratet haft et nyligt fokus på miljøvenlig produktion. Det fortsætter med disse telefoner, hvor over 80% af alle plastikdele er lavet af genanvendeligt plast. Selve displayet af telefonerne er både vand og støvsikkert, hvilket beskytter skærmen for ridser og irritationer i regnvejr, takket være glas fra selskabet “Corning”
Særligt Xperia 10 VI vil være lavet i lette materialer med en vægt på bare 164 gram, hvilket gør det til en af de mest anvendelige og lette mobiltyper på markedet. Desværre vil telefonerne kun komme i en 256 GB version til det Europæiske marked.
Xperia 1 VI bliver tilgængelig til 9.999 kr. Forudbestiller man telefonen inden den 9. juni, får man et par WH-1000XM5 med i prisen til en værdi af ca. 2800 kr.
Xperia 10 VI bliver tilgængelig til 2.999 kr. Forudbestiller man telefonen inden den 16. juni, får man et par WH-CH520 med i prisen til en værdi af 400 kr.

Mest læste

Nyhed
May 8, 2025
Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed
May 8, 2025
Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Anmeldelse
May 9, 2025
Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Nyhed
May 9, 2025
Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?
© Copyright - arkaden.dk