Stort interview med Holliday Grainger og Ben Miles – Sådan udvikler The Capture sig i sæson 3

Da jeg anmeldte de første to sæsoner af The Capture, blev én ting meget tydelig. Serien ramte noget i tiden. Ikke kun som spændingsserie, men som en fortælling om en verden, hvor billeder kan manipuleres, og hvor sandheden pludselig bliver langt sværere at få øje på.

Nu er tredje sæson på vej.

I den forbindelse har jeg haft en samtale med to af seriens centrale skuespillere, Holliday Grainger og Ben Miles, der spiller henholdsvis Rachel Carey og Danny Hart. Vi talte om karakterernes udvikling, om deepfakes og om den voksende tvivl, der ligger som en skygge over hele seriens univers.

For The Capture handler i virkeligheden ikke kun om teknologi. Den handler om magt, manipulation – og om hvor skrøbelig sandheden kan være.

Fra systemkritiker til systemets ansigt

I seriens tredje sæson befinder Rachel Carey sig i en helt ny position. Hvor hun tidligere stod på sidelinjen og stillede spørgsmål ved systemet, er hun nu selv blevet en del af det.

Jeg spørger derfor Holliday Grainger, hvordan det er at spille den udvikling – fra kritiker til repræsentant for systemet.

Hun peger på, at bevægelsen i virkeligheden er noget, mange kan genkende.

– Jeg tror, det er en ret universel bevægelse. Man ser ofte den der stærke selvtillid og tro på, at man kan ændre verden, når man er ung. Men så bliver man ældre og måske mere desillusioneret, og man lærer, hvordan verden faktisk fungerer. Den friskhed og den tro på, at man kan gøre en forskel, begynder at svinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Ifølge Grainger hænger Rachels udvikling også tæt sammen med hendes forhold til Gemma Garland.

– Jeg forestiller mig, at Garland engang var som Carey. Spørgsmålet er, hvordan man går fra Carey til Garland. Hvad er der sket undervejs? Det føles næsten som en karrieremæssig indtræden i kynismen.

Netop den udvikling er noget af det mest interessante ved The Capture. Serien handler ikke kun om overvågning og manipulation af billeder. Den handler også om, hvad magt gør ved mennesker.

Kan man nogensinde forlade systemet?

Ben Miles’ karakter Danny Hart befinder sig et andet sted i fortællingen. I sæson 3 har han forladt sin tidligere position og forsøger at leve et mere almindeligt liv.

Men helt fri bliver han aldrig.

Jeg spørger Miles, hvad det siger om seriens univers, at man tilsyneladende aldrig helt kan træde ud af systemet.

– Den verden, Danny Hart har levet i det meste af sit professionelle liv, er ekstremt intens. Dit arbejde bliver dit liv. Din sociale kreds er også din arbejdskreds. Det er mere end et job – det er et helt livsvalg.

Derfor er det heller ikke så enkelt bare at forlade det hele.

– Uanset hvor meget han prøver at træde væk fra den verden, kan han ikke helt. Der er stadig mange af hans forbindelser, der arbejder der. Og der sker ting i denne sæson, som han er knyttet til. Så han har ikke rigtig noget valg. Han må træde ind igen og forsøge at styre situationen så godt, han kan – og hjælpe de mennesker, han holder af. Ikke mindst Rachel Carey.

Det er et gennemgående træk i The Capture. Systemet slipper dig ikke bare.

Har virkeligheden indhentet serien?

Da første sæson af The Capture udkom, var deepfakes stadig noget, de fleste kun kendte fra teknologinyheder.

I dag er det blevet en del af den daglige samtale.

Derfor spørger jeg Grainger og Miles, om virkeligheden har indhentet serien – eller om serien i virkeligheden var forud for sin tid.

Holliday Grainger svarer med et smil.

– Jeg sidder faktisk derhjemme lige nu – det her er ikke mig. Det er en deepfake-version af mig, der laver interviewet.

Men bag joken ligger en mere alvorlig pointe.

– Verden har på en måde indhentet serien. The Capture har altid ligget på grænsen mellem fakta og fiktion. Som Ben Chanan plejer at sige – Alt det, der sker i serien, kan faktisk også ske i virkeligheden.

Hun peger samtidig på, hvor hurtigt udviklingen er gået.

– I sæson 1 var deepfakes en kompliceret proces, som kun få specialiserede firmaer kunne lave. Nu kan næsten hvem som helst gøre det via sociale medier. Teknologien har udviklet sig langt hurtigere, end vi forestillede os.

Tvivlen som udgangspunkt

Et af seriens helt centrale spørgsmål er, om vi overhovedet kan stole på det, vi ser.

Jeg spørger derfor Ben Miles, om arbejdet med serien har ændret den måde, han selv ser på billeder og information på nettet.

– Den plantede et frø af tvivl i mig allerede i første sæson. Jeg begyndte at tænke mere over, om jeg egentlig kan stole på det, jeg ser i medierne.

Ifølge Miles er den mistillid i dag blevet langt mere udbredt.

– Den mistillid til det, der tidligere var et betroet medie – det visuelle billede – er nu blevet meget mere almindelig. Det er på nogle måder sundt. Men det kan også være ret nedbrydende.

For når mistilliden bliver udgangspunktet for alt, opstår der også en risiko.

– Det er næsten, som om mistillid er blevet standardpositionen for mange, der forbruger medier i dag. Og det er et farligt sted at være. For den situation kan let udnyttes af mennesker, der ønsker at skabe kaos, forvirring og frygt.

Han slutter med en erkendelse.

– Ja, serien har helt klart fået mig til at stille flere spørgsmål ved det, jeg ser. Og det kommer jeg nok til at gøre i lang tid fremover.

En serie, der føles endnu mere aktuel

Gennem de første to sæsoner har The Capture bevæget sig fra en personlig historie til et større politisk magtspil.

Sæson 2 udvidede universet og skærpede seriens fokus. Alt tyder på, at sæson 3 fortsætter i den retning – bare med endnu større konsekvenser.

Spørgsmålet er ikke længere kun, om vi kan stole på det, vi ser.

Spørgsmålet er også, hvem der kontrollerer det, vi ser.

Og måske er det netop derfor, The Capture føles endnu mere relevant i dag end dengang, serien begyndte. Ikke fordi teknologien er ny.

Men fordi tvivlen er blevet en del af hverdagen.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer