Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Feature

To Filmfreaks på Eventyr – September måned

To Filmfreaks på Eventyr – September måned
Foto: Copilot
Natasha Jensen

Natasha Jensen

Estimeret læsetid: 6 minutter.

October 1, 2024

September måned var en stor måned for Henrik og Natasha. De rundede nemlig begge to 100 biografture for 2024. Det blev fejret på hver deres måde.

Vi begynder med en lille intro fra Natasha.

Det har virkelig været en speciel måned for både Henrik og jeg (Natasha). Jeg satte et mål for 2024, som hed at jeg skulle nå 100 biografture. Henrik endte med at hoppe med på den vogn, og jeg tror ikke nogen af os havde regnet med, at vi skulle nå det allerede i september måned. Hvis man dog kigger lidt nærmere på os begge, så er vi begge to generelt ret store konkurrencemennesker, så vi har også presset hinanden en del lige fra starten af året. 

Foto. Copilot

Henrik ramte de magiske tre cifre først, men det var så også fordi han ikke kunne finde ud af at tælle ordentligt. Så det lignede at jeg var foran hele tiden, men så var han pludselig foran mig. Jeg spekulerer stadig på, om Henrik overhovedet har talt forkert, eller om han bare holdte hans tal skjult fra mig? – kort indskydelse fra Henrik her; gid jeg var så uspekuleret, men det var en klassisk fejl 40 fra min side. Uanset hvad så ramte vi begge to 100, og det skulle selvfølgelig fejres på hver vores måde. 

Henrik er en hardcore Marvel-fan og var meget begejstret for Deadpool & Wolverine. Han så filmen for tiende gang på hans biograftur nummer 100. Personligt syntes jeg selv, at det var en genial måde at fejre det på. Jeg fejrede det selv ved at tage til gallapremiere på Joker: Folie à Deux i Vue København. En fantastisk aften med kendte danske skuespillere, alle i flot tøj og med godt humør og vigtigst af alt – vi så filmen i IMAX

Men nok om vores 100 biografture. Vi skal snakke lidt om filmene, som vi så i september måned. 

IMAX-fanatikerens episke IMAX oplevelse i London

BFI IMAX, London. Foto: Natasha Jensen

Jeg, Natasha, er en kæmper sucker for London. I starten af september holdt jeg ferie, og derfor har jeg faktisk ikke været så meget i biografen i denne måned føler jeg. Til gengæld er der en biograftur, som er min vildeste nogensinde. Jeg tog et smut forbi BFI IMAX i Waterloo i London, og havde den smukkeste oplevelse med Alien: Romulus. Jeg har skrevet om min oplevelse i en artikel, som beskriver oplevelsen mere detaljeret. Men wauw… Ingen ord kan næsten beskrive det jeg så den dag. 

Udover denne oplevelse fik jeg generelt set Alien: Romulus nogle flere gange (jeg elsker seriøst den film), og har nu set den hele seks gange. Beetlejuice Beetlejuice fik jeg set to gange, og heldigvis for mig var anden gang bedre end den første. Det var en af de film, som jeg lige skulle se to gange før den helt faldt i god smag hos mig. 

Dernæst stod den på It Ends With Us og Føreren og Forføreren. Ingen af dem faldt i særlig god smag hos mig.

Føreren og Forføreren er en film som jeg virkelig godt kan se, har så mange vigtige ting med, og er så relevant. Desværre faldt den bare ikke i så god smag hos mig, og jeg blev aldrig helt fanget af filmen. It Ends With Us havde jeg svært ved at se, da jeg er blevet farvet af alt det drama, så der har været omkring Blake Lively på denne film. Så ingenting i den film kunne overbevise mig om deres såkaldte kærlighed og forhold.

Derudover fik jeg æren af tage til pressevisningen på Lee, som jeg også syntes var en virkelig god film. Ifølge mig en af de bedste roller, som Kate Winslet har spillet. Jeg tog som nævnt til gallaen på Joker: Folie à Deux, og fik også æren af at tage til pressevisningen på den, da jeg skal anmelde den for Arkaden. Det betyder to gratis IMAX ture til mig. JA TAK! IMAX-fanatikeren er lykkelig nu. 

En mere “almindelig” måned for Fynboen

Foto. Another World Entertainment. Redigeret af Screenrant

September har været meget stille og rolig i forhold til biografoplevelser for mig – faktisk er september en af de måneder med færrest besøg i biografen. Som skrevet tidligere fik jeg set Deadpool & Wolverine to mere gange, så jeg kunne runde de 100 biografture med tiende visning af netop Deadpool & Wolverine. Det er også by far, den film jeg har set flest gange i år, på anden pladsen ligger Alien: Romulus, som jeg nu har set fem gange.

Jeg må sgu inddrømme, at september måned på ingen måde har været sindsoprivende (hvilket resten af biografåret egentlig heller ikke virker til at blive). Den bedste oplevelse jeg havde i biografen var, at se den originale Motorsavsnmassakren fra 1974 i en restaureret udgive i 4K, i forbindelse med 50 års jubilæet. Det var en fed oplevelse, og stadig et mesterværk og en af de bedste gyser- og slasherfilm 50 år senere.

Af faktisk nye film, har jeg fået set Speak No Evil – remaken af den danske film af samme navn. Jeg synes langt hen af vejen, at den ret god og underholdende, og det er især til James McAvoys fortjeneste (selvom de andre også gør det godt) – fårk han er vild (og ripped AF) i den film! Jeg fik også set Beetlejiuce Beetlejuice, og den var faktisk en ret positiv oplevelse. Jeg er ikke den store fan af den originale (jeg synes den er lidt småkedelig, for at sige det pænt), men efterfølgeren her, kan jeg bedre lide, og det er især på grund af den skøre og skæve humor, og så er den ret charmerende visuelle stil. Jeg havde på forhånd afskrevet Føreren og Forføreren og Lee, men med den omtale filmene har fået og anmeldelserne fra mine kolleager, må jeg få dem set på bagkant i oktober måned, sammen med Transfomers: One og forhåbentlig Magalopolis – ja, jeg er pinligt bagud med de biografaktuelle film.

Så mine anbefalinger af biografaktuelle film for septembermåned er en tynd, men overskuelig liste

Motorsavsmassakren (1974) – 6 ud af 6
Speak No Evil – 4 ud af 6
Beetlejuice Beetlejuice – 4 ud af 6

Det er lidt akavet at anbefale dig, at tage ind og se Motorsavsmassakren på bagkant, fordi den nok ikke går længere i biografen, men den kan lejes blandt andet på Google Play og Blockbuster.

Foto. Twilight of the warriors / Warner Bros. Pictures / Universal Pictures / Paramount Pictures. Redigeret af Warren Espejo

Afslutningsvis har september budt på en uforglemmelige filmoplevelse for både Natasha og jeg (Henrik), med henholdsvis Romulus i London og genudgivelsen af Motorsavsmassakren på det store lærred. Selvom begge filmoplevelser har været ret specielle events, så håber vi, at vores entusiasme har givet dig inspiration til dine egne biografture. Uanset om du er til nervepirrende thrillere eller til dybtfølte dramaer, er der altid noget særligt ved at opleve film på det store lærred. Vi ønsker dig mange gode biografoplevelser den kommende måned – fyldt med spænding, grin, og buckload of popcorn.

Relateret artikler

To filmfreaks på eventyr
To Filmfreaks på Eventyr – August måned
To filmfreaks på Eventyr – Juli måned
To Filmfreaks på Eventyr – Juni måned
To Filmfreaks på Eventyr – Maj måned
To filmfreaks på eventyr – April måned
Katastrofalt gode katastrofefilm
Derfor SKAL du gå i biografen og ikke se film på streamingtjenester 

Natasha Jensen

Natasha Jensen

Skribent & Anmelder


Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk