Arkaden møder Freddy Krueger

Det er nok de færreste, der ved det, men Freddy Krueger, alias Robert Englund, har danske aner, og nu har Arkadens Kasper Rasmussen mødt ham over en sennepssildemad

Robert Englund er klassisk uddannet på Det Kongelige Dramatiske Akademi. Han begyndte sin rejse som sceneskuespiller og fik sin filmdebut i Buster and Billie (1974). I løbet af 1970’erne spillede han biroller i film som Stay Hungry (1976), A Star Is Born (1976) og Big Wednesday (1978). Hans gennembrud kom dog i 1983, da han spillede modstandskæmperen Willie i den populære miniserie V:

Freddy Krueger – En ikonisk rolle

Englunds karriere tog en markant drejning, da han i 1984 blev castet som Freddy Krueger i Wes Cravens A Nightmare on Elm Street. Rollen som den brandarrede drømmedæmon gjorde Englund til en af gysergenrens mest ikoniske skuespillere. Han gentog rollen som Freddy i syv efterfølgere samt i antologiserien Freddy’s Nightmares (1988–1990). Freddy Krueger blev en popkulturel figur, der optrådte i alt fra talkshows til tegneserier og rapvideoer. Karakteren har også inspireret en bred vifte af merchandise, herunder actionfigurer, videospil og endda en flippermaskine.

Danske rødder

Robert Englund har en fascinerende baggrund med rødder i Sverige, Danmark, Skotland, England og Tyskland. Hans efternavn, Englund, er svensk, og hans familiehistorie inkluderer danske og svenske forfædre, der slog sig ned i USA.

En levende legende

I dag fortsætter Englund med at udforske nye kreative veje, herunder instruktion, voice-over-arbejde og reality-tv. Hans seneste film, Abruptio (2023), har modtaget stor ros på gyser- og genrefestivaler. Med en karriere, der spænder over flere årtier, og en arv, der har formet gysergenren, er Robert Englund en levende legende, der fortsat inspirerer både fans og kolleger verden over.

Derfor skal vi møde ham!

– Jeg er svensk, Englund. Jeg tror, det oversat betyder en stand af træer i en mark. Min familie var læger og tandlæger fra Stockholm, og så tror jeg, at en af mine bedsteforældre var svensk og dansk. Navnet tror jeg var Jørgensen, som jeg tror er dansk.

Dette er helt korrekt: Roberts farmor var Virginia Belle Jørgensen (datter af Anton Milius/Millard Fabricius Jørgensen og Della Deniza Colton). Virginia blev født i Nebraska. Anton var dansk, søn af Mads Jørgensen og Ise Marie Thybo.

– Jeg er ikke sikker, men da jeg kom her første gang(- vi er i Danmark. Arkaden afslører dog ikke hvor!), husker jeg, at jeg gik på en restaurant nede ved kanalen, og de havde alle de forskellige sennepper til silden, og jeg kunne lide hver eneste af sildesovserne og al silden, og jeg vidste, at det var mit dansk/svenske DNA. Hver gang jeg kommer, uanset om det er Malmø eller……(her). På en klar dag kan du se Hamlets Slot, du ved Helsingør(ups!) i Danmark, men også dejlige Stockholm. Jeg elsker at være her.

Hvorfor skuespiller?

– Jeg tror hvorfor jeg blev skuespiller, var fordi jeg elskede Henrik Ibsen, og jeg elsker Ingmar Bergman, og jeg elsker William Shakespeare, og jeg ville være en kunstner.
Jeg spillede i børneteater, og jeg gik sammen med denne smukke ældre pige. Jeg spillede Peter Pan, Aladdin, spillede Hansel i Hansel og Gretel, Pinocchio og min første special effects makeup. Jeg havde den her store næse som Pinocchio, og jeg husker en nat, hvor jeg spillede Pinocchio. Jeg ville løbe over scenen, og indianerne ville jage mig, og jeg ville vende mig om, og jeg ville løbe tilbage denne vej. Og jeg havde pile, der stak ind i min røv. Og fordi indianerne var efter mig, og jeg var lavet af træ, hvis du skyder mig med en pil, så sidder den fast i mit træ. Men det gjorde ikke ondt på mig. Jeg var jo Pinocchio. Og hvad jeg gjorde var, at jeg puttede styrofoam ind i min Tyroler vest, og jeg puttede styrofoam ned ved min bagdel. Og hver gang jeg løb over scenen, stak jeg flere pile.

– Til sidst havde jeg endda en i munden, og jeg ville stoppe med at løbe, og jeg ville se på publikum, som om de ikke kunne skade mig, og jeg fik et stort grin, og som en 12-årig 13-årig dreng, den latter, den latter er det, der virkelig fik mig hooked. Og så indså jeg, selvom jeg var lille, og jeg havde krøllet blond hår, og jeg så ud som Harpo Marx, at jeg var stjernen. Pan var Hansel og Hansel og Gretel. Jeg var Pinocchio. Jeg var Aladdin og hans magiske lampe. Og jeg havde hvad? Superkræfter. Jeg havde magt. Og for første gang i mit liv var pigerne interesserede i mig. Og de ville krølle mit hår. De hjalp mig med at farve mit hår sort til Aladdin, og de krøllede mit hår, og pigerne, de ældre piger, det er piger, der er 16 og 17, og de lærer mig, og jeg er 13 år gammel, og de lærer mig, hvordan man blæser røgkringler med min cigaret, ved du.

– Og de har deres harem-pige kostumer, som er ligesom bikinier, og de står alle omkring mig i makeup-rummet og lærer mig, hvordan man ryger en cigaret sådan cool, og vi lytter til West Side Story på pladespilleren, og rock and roll, og jeg sagde, BOY, det her er for mig. Så, jeg ville ønske, jeg gjorde det for at blive en kunstner, men jeg gjorde det altså for de smukke piger.

Apocalypse Pow

Lad os gå lidt tilbage til Apocalypse Now, fordi jeg har hørt, at du var der for at auditionere til en rolle i den, og du fandt et manuskript et sted. Ved du, hvor jeg vil hen?

– Nå ja, men jeg ønskede desperat at være med i Apocalypse Now. Jeg havde læst manuskriptet, jeg beundrede virkelig Francis Ford Coppola. Men de endte med at give min ønskelige rolle som en surfer-dude, til en af de unge Sam Bottoms, en af Bottoms-familien af skuespillere. Han var meget yngre end mig, selvom jeg så ret ung ud. Jeg bar militærtøj, og jeg havde ikke barberet mig, så jeg havde en pæn fluffy, du ved, fem-eftermiddagsskygge. Og jeg var helt solbrun fra surfing, og jeg havde langt blond krøllet hår, og producenten af Apocalypse Now førte mig over gangen ind i dette rum. Han sagde, “George er ved at lave en rumfilm herovre”, og jeg tænkte, hvad? og han siger: “Lucas, George Lucas.” Jeg elskede George Lucas før Star Wars, fordi jeg elskede American Graffiti som er en film, der virkelig taler til min generation. Så jeg gik ind, og de havde problemer med at caste Han Solo. De ville have, at Han Solo skulle være meget ældre på det tidspunkt, ældre end Harrison, ligesom en onkel, der kommer til ferien og lader børnene ryge marihuana.

– Han skulle være ældre. Og ingen sagde ja til rollen. Det var jo en rumfilm, og George Lucas var ikke et ikon endnu, og så kiggede de på mig i et minut. Jeg fik dog ikke rollen, men de tog et Polaroid, husker du Polaroid-kameraer?

Jeps!

– De tog et Polaroid af mig, det var det, og da jeg gik ud, og jeg stadig følte mig dårlig, fordi jeg ikke kom med i Apocalypse Now, og da jeg skal gå, kiggede jeg ned, og der var en scene for skuespillerne at læse for karakteren kaldet Luke Skywalker. Og i Amerika kunne et navn som Skywalker også være en indfødt amerikaner. Du ved, cowboys og indianere, Skywalker er den slags navn.

– Jeg tænkte, hvilken fantastisk idé. De vil have han skal være som en indfødt amerikansk dreng, denne astronaut. Jeg vidste ikke, hvad filmen handlede om. Men jeg greb det, og jeg tog det med mig, gik over gaden til den berømte gamle kinesiske bar, Formosa, med alle fotografierne af alle skuespillerne på væggen. Jeg fik en drink, jeg læste det, du ved, og jeg tænkte, gee, du ved, jeg vil vædde på, at min ven er rigtig til dette. Så jeg gik hjem. Jeg kørte over kløften, Laurel Canyon, du ved, kørte forbi alle. Der er Joni Mitchell, du ved, der ryger en cigaret.

Mark Hamills vej til Star Wars

– Jeg kom til min lejlighed, som jeg boede i med min kæreste. Min kærestes navn var Janice Fischer på det tidspunkt. Hun skrev på en lille film kaldet The Lost Boys. Jeg kunne høre hendes skrivemaskine arbejde i hendes soveværelse. Hun arbejdede på et manuskript. Jeg går ind, og der står et par cowboystøvler foran min dør. Jeg går op, mine venner er her. Jeg går ind, og der på min sofa er min ven Mark Hamill. Han ser TV og drikker en Heineken. Og jeg sagde,du ved,: “Mark, George Lucas,” vi elsker begge George Lucas, “George Lucas laver denne film.” Og jeg sagde ikke science fiction eller noget, jeg sagde,: “Men de sagde rumfilm”. Men Mark vidste ikke noget om det, så han tog telefonen og ringede til sin agent, og resten er historie.

– Jeg fortæller bare denne historie, ikke fordi jeg hjalp Mark. Hans agent kan sagtens allerede have haft ham sat op for rollen. For Mark var meget talentfuld, og han gik åbenbart bare ind, og de elskede ham med det samme.

Gennembruddet med Freddy Krueger

– Seks år senere, skete der så VIRKELIG noget. Jeg surfede jo meget, så forestil dig mig virkelig, virkelig solbrun, og mit hår virkelig langt og krøllet. Krøllet og blond. Jeg gik op til denne film, jeg havde hørt om Wes Craven, og jeg tænkte på ham mere som en David Lynch-type dengang, og jeg gik til casting til rollen. Jeg troede ikke, jeg så rigtigt ud, for de ledte efter en rigtig stor fyr, høj fyr, og jeg, min ven havde slukket sin cigaret i askebægeret. Jeg havde en lille Datsun 2000. Den er som en lille MG, en lille sportsvogn. Og jeg tændte min finger med spyt. Det er en gammel teknik, jeg lærte fra en engelsk skuespiller. Jeg tog asken fra en cigaret og påførte det under mine øjne, og det fik mine øjne til at synke ind. Lidt goth, bare lidt, men det så ægte ud. Du kunne ikke se, det var makeup, fordi det var det ikke. Det var bare denne vandede grå aske brugt med min egen hud. Så det fik mig til at se mindre solbrun og sund ud. Så forestil dig mit fulde hoved af blonde krøller, og mit meget tynde hår.

– Jeg åbnede motorhjelmen på bilen, jeg tog oliepejlen ud, og jeg tog fedtet af oliepejlen, og jeg smurte mit hår tilbage, så det klæbte til min kranium sådan rigtig stramt. Du kan se lidt igennem håret omkring mine ører og foran. Og så tørrede jeg mine hænder af, og jeg gik ind til audition. Wes Craven var en vidunderlig historiefortæller, en raconteur. Og han fortalte mig, hvordan han så filmen, og hvordan han syntes, det skulle være dette drømmelandskab, denne slags topografi af sindet, at det fandt sted i. Og Fred(Freddy Krueger) kan komme ind i dit hemmelige underbevidste, din frygt og dine ønsker, og han kan udnytte dem. Og jeg sad bare der og lyttede til ham, uden at blinke.

– Jeg holdt mine øjne åbne, og de blev mere og mere tårede. Men jeg blinkede ikke, og jeg stirrede bare på Wes og jeg tror, det er sådan, jeg gjorde det. Bare det ældste trick i bogen. Men jeg fik rollen.

– Det har været en stor livsændring. Jeg husker, da jeg fik min første fanpost fra Sverige, du ved, og jeg havde færdigjort V, og den første Nightmare, og da de to var færdige, var jeg allerede en international skuespiller. Det lærer du ikke i skolen. Du lærer det ikke i skuespilklassen. Og da det skete for mig, var det den største gave i verden.

Walk of Fame

– I juni sidste år blev det annonceret, at du får din egen stjerne på Hollywoods Walk of Fame?

– Åh ja. Det er bare SUPER-NICE, det er rart, at hele min karriere kommer fuld cirkel tilbage til den gade. Jeg får min stjerne kl. 11 om morgenen på Halloween.

Hvad vil du sige er dit yndlingsdrab som Freddy Krueger?

– Drengen med høreapparatet i del seks, hvor jeg pumper op for volumen. “Hey Joey, du kan høre en nål falde!.” Men jeg kan lide det, og jeg elsker effekten på hans øre, du ved. Og jeg synes, det er fantastisk, fordi det bare viser, hvor slem og skidt og uretfærdig og grusom Fred er. Han er en grusom klovn, fordi jeg ikke vil have sympati for Fred. Jeg har ikke noget imod, at folk underholdes af filmene. Og jeg har ikke noget imod, at Freddy er logoet for denne store oplevelse, franchisen af de meget originale mareridtsfilm. Men han er en skurk, og vi skal huske det. Ond til benet.

Og ond er han, ham Englund. Han efterlader mig nemlig, naturligvis, med hele regningen.

Kasper Rasmussen

Skribent & Anmelder

---

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.