Back to the 80’s – efterfølgere til to ikoniske film er under udvikling


Henrik Brandt
Estimeret læsetid: 2 minutter.
February 19, 2025
Som Aqua synger om, så tager vi tilbage til 80’erme, hvor Warner Bros. har planer om at lave nye film til de to klassiske franchises, Goonies og Gremlins
De sidste par år har kendte franchises prydet det store lærred med blandt andet Ghostbusters og Beetlejuice, og i år får vi nye film i The Karate Kid og The Naked Gun-universerne – Hollywood kan simpelthen ikke få nok af 80’erne!
Så hvis du troede, vi var færdige med at se Tom Cruise suse rundt i jagerfly, Eddie Murphy smide one-liners i Beverly Hills, eller Patrick Swayze banke bad guys i en bar, så tro om igen! Biograferne er blevet en tidsmaskine tilbage til årtiet med neonfarver, synthmusik og walkmans, og nu har Warner Bros. taget tidsmaskinen tilbage til 80’erne: En ny efterfølger til Gremlins og en mulig reboot eller efterfølger til The Goonies!

Studiet har tydeligvis fundet sin gamle VHS-samling frem og tænkt: “Hvorfor lade 80’ernes magi samle støv, når vi kan bringe den tilbage med stil?” Ud over Gremlins og The Goonies har de også gang i store genoplivninger af Ringenes Herre, The Matrix og DC-universet – men lad os være ærlige, intet slår den gode, gammeldags 80’er-action.
Rygterne har længe svirret som en flok Mogwaier på Red Bull, men nu ligner det altså, at vi endelig får mere Gremlins-kaos på det store lærred. Og hvem er ombord? Ingen ringere end Chris Columbus, manden bag manuskriptet til den første Gremlins fra 1984 og instruktøren af klassikere som Alene Hjemme og de to første Harry Potter-film. Det er første gang, han vender tilbage til franchisen, siden The New Batch i 1990 – og vi kan kun håbe, at han har taget en endnu vildere idé med sig denne gang!

The Goonies-projektet er stadig i den spæde fase, hvor der arbejdes på en pitch til studiet. Bliver det en efterfølger eller en reboot? Det er endnu uvist. Men én ting er sikkert: Fans – inklusive Sean Astin selv – har skreget på mere eventyr med vores yndlingsskatjægere i årtier, så forhåbentlig får vi snart svar.
Hvornår vi kan se disse film i biograferne? Who knows! Men én ting er sikkert: Vi holder popcornene varme og VHS-maskinen tændt, mens vi venter på, at Hollywood fortsætter deres mission om at bringe 80’ernes guldalder tilbage!
Mest læste i dag

Film & Serier
June 11, 2025
I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Nyhed
June 11, 2025
Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Film & Serier
June 12, 2025
Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Anmeldelse
June 12, 2025
HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port
© Copyright - arkaden.dk