DR skruer op for nostalgien
Jesper Poulsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
March 18, 2024
Timevis af underholdning ligger bare og venter på dit klik. DRs arkiv synes utømmeligt, og der findes helt sikkert også noget for dig
Skulle de have forbigået din opmærksomhed, så har DR i den grad støvet deres arkiv af. I fredags åbnede man online for segmentet Gensyn, hvor man eksempelvis kan gå helt tilbage til 1948 og se den allerførste udsendelse på dansk tv.
Men hov, hvad så med DR Bonanza? Ja, det er røget sig en tur, og selvom platformen var elsket af mange, så bliver Gensyn øjensynligt et endnu større hit. Flere af tilbuddene er nemlig blevet restaureret i samme stil, som det var tilfældet for nogle år siden med den populære tv-serie Matador. Billederne er simpelthen blevet skarpere og renset for “gryn” og “ridser”, hvilket kun kan komme seeren til gavn.
Gensyn er overskuetligt opbygget med en hovedmenu med dertilhørende 9 underkategorier. Kategorien A – Å samler endda det hele, men også muligheden for at indkredse underholdningen i årtierne 1950’erne, 1960’erne, 1970’erne, 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne. Let og ligetil uanset om du præcis ved, hvad du leder efter, eller bare er på udkig efter noget tidstypisk.
Du kan se legendariske dokumentarer som Dahlgårds Tivoli, Valomanden og Grevinden På Tredje. Du kan se børne-tv med Kaj og Andrea, Sonja fra Saxogade, Guldregn, Busters Verden og Ude På Noget. Store danske tv-serier som Een Gang Strømer…, Riget, Taxa, Rejseholdet eller Gøngehøvdingen. Du kan more dig med Dansk Naturgas, Tæskeholdet, TV-Ansjosen eller Lørdaghjørnet. I det hele taget er der ikke ret meget, som du ikke kan.
Og forresten… Hvad med TV-køkkenet, Vindhætterne, Crash, Gamle Danmark, Super Carla, DR-Derude, Store Danskere, Nana, Ørnen, Linje 3, Krøniken…
Klik selv ind på DR Gensyn og lad nostalgien svælge.
Mest læste i dag
Anmeldelse
April 12, 2026
Thrash-anmeldelse – Naturkatastrofe, hajer og Netflix på autopilot
Nyhed
April 13, 2026
Et af årets mest ventede spil står måske overfor en udskydelse
Anmeldelse
April 13, 2026
Pragmata-anmeldelse – En stærk tur til månen, der slutter for hurtigt
Nyhed
April 13, 2026
GTA 6-studie under pres- Data holdt som gidsel
© Copyright - arkaden.dk

