Efter <em>Mørkeland</em>: Nikolaj Arcel tilbage som manuskriptforfatter på Niels Krause-Kjær-filmatiseringen af <em>Fandens forår</em>


Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 4 minutter.
September 20, 2024
Efter 220.000 solgte biografbilletter af Mørkeland er SF-Studios og instruktøren Mikkel Serup allerede i fuld gang med en tredje del af filmatiseringen af Niels Krause-Kjærs bestsellerromaner: Fandens forår
Arkaden har tidligere anmeldt Mikkel Serups Mørkeland, hvor vi blandt andet skrev følgende linjer:
“En politisk thriller, der mangler sin spænding.”
“Tyve år efter kommer en efterfølger med ca. halvdelen af vinderholdet fra dengang, hvilket denne gang kun bliver halvt så godt eksekveret.”
“SF-Studios har “valgt” at skifte Nikolaj Arcel ud med instruktøren Mikkel Serup, der udover udskiftningen af Kongekabale-manuskriptforfatterne Arcel og Rasmus Heisterberg med manuskriptforfatter Marie Østerbye, der tidligere bl.a. har skrevet for Rita og Hjørdis, tidligere bl.a. har instrueret Klassefesten 2: Begravelsen, to episoder af Forbrydelsen og tre episoder af Kastanjemanden. Dette kunne tydes som om, at Mørkeland er en Kongekabale-light, og det er lige præcis præmissen.”
“Det til tider hakkende manuskript med let sjusket dialog leverer også en ufrivillig kluklatter.”
“Anders W. Berthelsen og den evigt yderst tilfredsstillende Nicolas Bro leverer et bravt forsøg på at tilføre handlingen bare en nogenlunde anstændig kamp for spænding, men lige meget hjælper det.”
“Der forløses ikke. S-toget, eller filmen, stopper op, tager en pause, udskifter sine passagerer og kører videre som en køreplan, der bare skal overholdes.”
Kasper Rasmussen i sin anmeldelse af Mørkeland, Arkaden
Nikolaj Arcels tilbagekomst
Nikolaj Arcels Kongekabale, der også var et anmelderhit, solgte i sin tid 558.000 biografbilletter, hvilket Mørkelands 220.000 solgte biografbilletter knap nok udviser snæver konkurrence overfor.
Så med en “blanding” af Arkadens “korrekte” anmeldelse og stærkt faldende billetsalg er Nikolaj Arcel tilsyneladende nu igen hyret som manuskriptforfatter til tredje del af filmatiseringen af Niels Krause-Kjærs bestsellerromaner: Fandens forår.
Som der skrives i deres pressemeddelelse:
“Det bliver med stærke kræfter i front, hvor Nikolaj Arcel, der både skrev og instruerede Kongekabale, vender tilbage til universet som manuskriptforfatter.”
Fra Camilla Baggesen, SF-Studios
Samtidig kommenterer den tilbagekommende Nikolaj Arcel:
”Det bliver spændende at vende tilbage til den filmiske legeplads, jeg selv byggede sammen med Rasmus Heisterberg og Niels Krause Kjær for 20 år siden. Mit mål er at tage Kongekabale universet et nyt og eksplosivt sted hen og samtidig fortælle noget om den skræmmende politiske virkelighed vi lever i i dag”.
Nikolaj Arcel i pressemeddelelsen
Det er vi her på Arkaden ganske glade for.
Således skriver SF-Film i deres pressemeddelelse:
Pressemeddelelse
Fredag den 20. september
Biografaktuelle Mørkeland får fortsættelse med filmatiseringen af Fandens forår.

Den biografaktuelle Mørkeland, som netop har rundet 220.000 solgte billetter, får nu en fortsættelse i filmserien, som startede for 20 år siden med Kongekabale. Meta Film kan nu offentliggøre, at planerne om endnu en filmatisering af Niels Krause-Kjærs bestsellerromaner, Fandens forår, allerede er i fuld gang med Mikkel Serup som instruktør og Nikolaj Arcel som manuskriptforfatter. Fandens forår er produceret af Meta Film ved producere Sara Namer og Morten Kjems Hytten Juhl samt executive producer Meta Louise Foldager, mens SF Studios håndterer distributionen i hele Norden.
Publikum måtte vente mere end 20 år på opfølgeren til Kongekabale, men ventetiden bliver ikke helt så lang med filmatiseringen af næste bog i den populære bogserie – forberedelserne til den næste politiske thriller Fandens forår er nemlig i fuld gang. Det bliver med stærke kræfter i front, hvor Nikolaj Arcel, der både skrev og instruerede Kongekabale, vender tilbage til universet som manuskriptforfatter, mens instruktør Mikkel Serup, der også instruerede Mørkeland, skal instruere.
Mikkel Serup har tidligere stået bag TV-serierne Livvagterne (2009-2010), Friheden (2018-2020) og Kastanjemanden (2021), som vandt en Robert for Årets TV-serie, samt publikumssuccesen Klassefesten 2: Begravelsen (2014), Den bedste mand (2017) og senest Mørkeland.
Instruktør Mikkel Serup siger: ”I Mørkeland fandt Ulrik Torp sin groove igen, så jeg ser frem til at fortælle næste kapitel om den utrættelige journalist på en endnu større skala. Jeg glæder mig til arbejdet med Nikolaj Arcel som manusforfatter, der kaster Ulrik Torp ind i et uhyggeligt, internationalt magtspil – og ikke mindst til arbejdet med Anders W. Berthelsen og flere af Danmarks mest talentfulde skuespillere”.
Nikolaj Arcel supplerer: ”Det bliver spændende at vende tilbage til den filmiske legeplads, jeg selv byggede sammen med Rasmus Heisterberg og Niels Krause Kjær for 20 år siden. Mit mål er at tage Kongekabale universet et nyt og eksplosivt sted hen og samtidig fortælle noget om den skræmmende politiske virkelighed vi lever i i dag”.
Nikolaj Arcel brød igennem som instruktør med Kongekabale og fulgte succesen op med børnegyseren De fortabte sjæles ø i 2007. I 2012 stod han bag det Oscar nominerede historiske drama En kongelig affære og har senest været aktuel med Bastarden, som fik premiere sidste år. Nikolaj Arcel skrev både manuskript og instruerede alle fire spillefilmfilm og har også stået bag manuskript til krimisuccesen Mænd som hader kvinder (2009) samt Afdeling Q filmatiseringerne Kvinden i buret (2013), Fasandræberne (2014), Flaskepost fra P (2016) og Journal 64 (2018).
Politiske intriger og magtkampe er hovedingredienserne i Niels Krause-Kjærs bestsellersucces om journalist Ulrik Torp. Det er blevet til fem udgivelser siden debuten med Kongekabale fra 2000, hvor Mørkeland (2019), Fandens forår (2020), Nedsmeltning (2023) og Jagttegn (2024) er blevet en del af den politiske spændingsserie.
Fandens forår forventes at få biografpremiere i 2026.
Så forhåbentligt mindre af det:
…..Og mere af dette:
Fandens forår forventes at få biografpremiere i 2026
Mest læste i dag

Film & Serier
June 11, 2025
I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Nyhed
June 11, 2025
Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Film & Serier
June 12, 2025
Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Anmeldelse
June 12, 2025
HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port
© Copyright - arkaden.dk