Fra Aquaman til Spider-Man. James Wan udset som Spider-Man 4´s kommende instruktør
Kasper Rasmussen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
May 10, 2024
Marvel/Sony studioerne har travlt med at finde Spider-Man 4´s instruktør afløser. Nu hævder et rygte, at ingen ringere end James Wan muligvis kommer bag kameraet
Efter at Jon Watts valgte at stoppe mens legen var god efter megasuccesen Spider-Man: No Way Home, har Sony Pictures og Marvel studioerne selvfølgelig haft travlt med at finde Spider-Man 4´s instruktør afløser.
Et vildt nyt rygte fra scooper MyTimeToShine hævder, at ingen ringere end James Wan muligvis kommer bag kameraet, da han angiveligt er en af instruktørerne i overvejelsesmixet. Og det rygtede projekt kunne også bringe Black Cat karakteren ind i franchisen.
Wan instruerede begge Aquaman film samt Furious 7. Derfor ville han være et godt valg til at sætte sit spin på Spider-Man, men det er naturligvis stadig uklart, om disse rygter vil blive til virkelighed, da intet er bekræftet endnu.
Dog lyder det både fornuftigt og spændende med Peter Parkers/Spider-Mans udvikling hen imod et større mørke. Wans største force ligger som bekendt i horrorgenren med film som The Conjuring.
Og hvad med Black Cat?
Som det kan ses er hun nok Spider-Man seriens egen udgave af Batmans Catwoman:
Felicia Hardy er nemlig en selvsikker katteindbrudstyv og en konstant torn i øjet på Peter Parker/Spider-Man, hvad enten det er som hans fjende, hans allierede eller noget endnu tættere. For Felicia handler det kun om adrenalinsuset, spændingen ved jagten, og at stjæle ting, som ingen andre kan stjæle. Den sorte kat har aparte livsmål, og hun er mere end villig til at leve op til dem.
Vi siger hermed ja tak til BÅDE Wan og Black Cat!
Mest læste i dag
Nyhed
December 8, 2025
GameStop dummer sig, offentliggjorde spilbar karakter til Resident Evil Requiem
Feature
December 7, 2025
Hvem vinder til The Game Awards?
Film & Serier
December 8, 2025
Paramount lancerer fjendtligt opkøbstilbud på Warner Bros. Discovery
Nyhed
December 8, 2025
Geoff Keighley hyper det digitale publikum op med en banger trailer til The Game Awards
© Copyright - arkaden.dk
