Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Film & Serier

Game of Thrones-spillefilm under udvikling

Game of Thrones-spillefilm under udvikling
HBO Max
Kasper Rasmussen

Kasper Rasmussen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

November 1, 2024

Warner Bros. har stille og roligt udviklet en film baseret på George R.R. Martins fantasy-univers, der nu endelig kan dukke op på det store lærred

Mens Peter Jackson sikkert i dette øjeblik mærker Warner Bros. Pictures indtægtskrævende piskeslag, er en anden afdeling af Hollywood-imperiet også i fuld gang med genopbygningen af et andet mega-fantasyunivers.

Warner Bros. har nemlig stille og roligt udviklet mindst én film, der foregår i George R.R. Martins episke fantasy-univers, har The Hollywood Reporter erfaret. Flere kilder beskriver projektet som i en meget tidlig udviklingsfase, hvor der endnu ikke er tilknyttet nogen instruktør, skuespillere eller forfattere. Men selskabet er naturligvis ivrige efter at udforske ideen om, at Westeros skal invadere verdensbiograferne.

Showrunnerne af den originale Game of Thrones-serie (David Benioff og Dan Weiss) ønskede som bekendt at afslutte serien med tre spillefilm i stedet for den sidste, knap så elskelige, sæson 8 fra 2019. George R.R. Martin var også selv begejstret for ideen om en film, og forfatteren fortalte The Hollywood Reporter tilbage i 2014, at flere koncepter blev overvejet. Men i lang tid modsatte HBO sig kraftigt ideen og ønskede i stedet at bevare prestigeserien som en HBO-ejendom.

Foto: HBO Max. En overskrift af profetiske dimensioner?

Guldrandet milliardomsætning

HBO forbereder som bekendt en ny version af J.K. Rowlings Harry Potter-romaner som en tv-serie, og Warner Bros. udvikler nye Ringenes Herre-film, selvom Amazon udfolder sine The Rings of Power tv-show. Kort sagt: Ideen om, at en genreejendom skal være enten en film eller tv-serie, er heldigvis blevet et forældet tilfælde, så det er ikke overraskende, at Game of Thrones kan være den næste ejendom, der krydser vore medier.

I 2022 lancerede HBO den ligeledes populære prequel-serie House of the Dragon, som for nylig udsendte sin anden sæson. Netværket har også den kommende prequel-serie A Knight of the Seven Kingdoms planlagt til 2025. Der er også andre ideer under udvikling. Et fristende uudforsket territorium ville være historier, der vil foregå efter den originale serie, da alle de filmede efterfølgerprojekter indtil videre – lidt kedeligt – har været prequels.

Det anslås, at Game of Thrones-serien har indbragt HBO og Warner Bros. over 3 milliarder dollars i tv-indtægter, hvilket er mere end en fordobling af seriens budget.

Kasper Rasmussen

Kasper Rasmussen

Skribent & Anmelder


Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.

Mest læste i dag

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Film & Serier

June 11, 2025

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Nyhed

June 11, 2025

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Film & Serier

June 12, 2025

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Anmeldelse

June 12, 2025

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk